Farver og kunst i arkivet

Haven ændrer sig ikke meget for tiden, men vejret skifter og giver forskellige indtryk. Jeg rydder op i de visne blade fra græsser som ligger og flyder rundt omkring, men ellers er det begrænset hvad man kan gøre. I solskin får de gule blomsterduske på troldnød lov at stråle, og vintergækkerne lyser op i hvidt.

Når det kniber med at finde farver ude i haven, og tågen ligger tæt, kigger jeg i arkivet og finder eksempler på kunsthåndværk med klar inspiration fra det farverige liv vi går og venter på. Al kunst er vel en form for fastholdelse af livet og bevægelserne, og når det lykkes bliver man så glad.

Keramik og porcelæn er et af de medier der har givet mange farverige oplevelser, f.eks. disse skønne gamle kakler og fade set på et museum i Lissabon:

Hollænderne var tidligt ude med porcelæn og kakler, og her er måske en idé til en ny havebænk fremstillet af lutter skår og stumper af knust porcelæn set i Delft. Sådan en bænk ville sandelig skabe opmærksomhed i enhver have.

Kineserne var ophavsmænd til porcelænet, men de er jo dygtige til alt muligt - og i deres kunsthåndværk har vi vel hentet megen inspiration. På Papirmuseet i Hune så jeg et par skønne figurer i bølgepap som nemt kunne have siddet på den hollandske bænk. Det er ikke farverigt - men humoristisk kunst fra en moderne kinesisk kunstner.

Et vidunderligt kinesisk silkebroderi med blomster, blade og fugle minder mig om hvor meget vi har hentet i deres havekunst også.

Når det kommer til broderi kan dronning Margrethe også være med, og vi så en stor udstilling af hendes mere private arbejder på Koldinghus engang. Her var navneklude og julekalendere til børn og børnebørn i hendes helt eget design, men også en samling af meget kulørte sofapuder, som hun har brugt rundt omkring i de kongelige gemakker. En god indsprøjtning af glade farver mens vi venter... 

Ligesom kunsten henter sin inspiration i vores levende verden kan haven nok også hente sin inspiration i kunsten - om ikke andet i farvesammensætninger.

Januar

Januar har været lang i år - ja, lige så lang som den plejer - og det er en god ting den endelig er ved at være ovre. 

På gode dage med sol og stille er vi i kolonihaven med kaffe og forsøger at komme lidt videre med aspargesbedet. Nu er de gamle rådne stolper gravet op og nye indkøbt, men der er er ikke meget nyt at vise, for det går kun langsomt fremad.

Til gengæld har vi hentet mere tang på stranden i dette skønne vejr, og som man kan se er der nok til alle. Den store træstamme blev skyllet op sidste år i oktober-stormfloden.

Her i januars sidste dage finder jeg små gule erantis og vintergækker i knop, og musvitten er begyndt at øve sig på sit forårskald. 

John bakser med de store stolper og jeg kommer lidt videre med renovering af staudebedene. Det føles ærlig talt lidt tungt at komme i gang igen, men mon ikke vi har godt af både luften og motionen:-)

Jeg har gravet den store kvæsurt op med stort besvær. Pælerødderne går dybt ned - og så har den sået sig selv i hele bedet. Efter rådyrene begyndte at æde den for et par år siden har den set sølle ud. Nu har jeg købt andre buske og stauder som jeg er spændt på at se til sommer. Også den store lavendel er flyttet, så nu er jeg vel halvvejs igennem dette bed.

Endnu en lille vintermåned venter, og mon ikke vi kommer igennem i løbet af februar.

Kompost og jorddække

Jeg griber enhver chance for at forbedre jorden i vores haver, og når vejret er nogenlunde tørt går det løs med at bringe kompost ud i bedene inden der bliver problemer med forårsløg og andre spirer.

I den hjemlige have laver vi hvert år kompost blot ved at smide alt vores grønne affald fra haven og køkkenet i en bunke. Her ligger hæk, græs, kartoffelskræller, staudetoppe og ukrudt og synker sammen helt af sig selv. Vi har to båse til kompost, en til at samle materiale i og en til 'modning' om jeg så må sige.
   Når jeg har bragt al den modne kompost ud bliver samlebunken flyttet herover samtidig med jeg blander materialet godt og grundigt. Der går altså små to år med at lave komposten, og som man kan se ovenfor er det en godt omsat, sort og lækker kompost. Det er en fornøjelse at fodre havens bede med dette duftende materiale!

I år rakte bunken til tre bede og et par træer. 

Den røde troldnød er så småt i gang med at rulle sig ud og påskeliljer og -klokker er på vej.

Vi ser solen ind imellem, men for det meste har vi kold og klam tåge, som sætter sin begrænsning på havearbejdet. Tåge kan være meget smuk, men det er ikke sjovt at være derude i lang tid.

I dag fik vi en flot solskinsdag og den blev brugt til at sprede tang i kolonihavens køkkenhave. Vi hentede en masse tang på stranden for et par dage siden for i år vil jeg prøve at gøde hele køkkenhaven med tang. Vi plejer ellers kun at hente et par sække til asparges, men i år ligger tangen højt og let tilgængeligt lige ved siden af parkeringspladsen, så det skal udnyttes.

I det fine vejr var det en fornøjelse at rydde bedene for gamle visne planter og sprede tangen ud på halvdelen af bedene. Jeg tænker det kan ligge her mens regnen vasker den smule salt ud der er i vores brakvand, og så bliver det sikkert til god gødning i løbet af sommeren.

For tiden er vi ellers i gang med at renovere aspargesbedet, hvor nogle af stolperne der holder nettet oppe er rådnet op i jordoverfladen, men her skal der selvfølgelig også lægges tang ud som vi plejer.
   Sådan en råkold januar kan sagtens bruges til noget fornuftigt, når bare man tager det roligt i små portioner. Og hvad enten det er sol eller tåge, regn eller blæst, så er det altid dejligt at komme ud i luften.

Vi tager de to yderste stolper i år, og gemmer de andre to til næste år. Så bliver man ikke overanstrengt:-)

 

Halvvejs gennem vinteren

Det er et godt tidspunkt at glæde sig over havens stedsegrønne buske, for netop nu er det dem der bærer haven igennem. Når jeg tager et billede på en kold og frostklar morgen ud over haven, kan jeg blive helt overrasket over der er så meget grønt, for om sommeren lægger jeg næsten ikke mærke til alle de stedsegrønne vækster. 

Jeg har hele tiden tænkt, at mit parcelhus går meget godt i spænd med de vintergrønne, for dengang Danmark blev til et parcelhus-land, var det netop idéen at gøre haverne nemme at holde, og de evigt grønne - tuja, ene, cypres, taks og buksbom - blev brugt flittigt - navnlig ud mod vejen, hvor facaden skulle se godt ud.

Her har vi blot en hæk mod vejen - og det er fint når huset ligger tæt på den - men på bagsiden af huset, hvor haven er, er det jo rart at have det grønne. Jeg prøver at holde de stedsegrønne tæt på huset, så de omkranser den plæne hvor fuglehuset står. Ude i periferien er der plantet blomstrende buske som syren, uægte jasmin, ribs, benved og blærespirea, for at få haven til at glide over i landskabet. 

Et stort stedsegrønt element er selvfølgelig skellet med vedbend, som er smukt året rundt og giver god nektar til bierne sidst på året. Vedbend kravler også op i toppen af pæretræet, og giver ly til mange fugle. Der bor et par skovduer i træet hele året, og mange småfugle bygger og samler føde mellem bladene. 

I haven stod der mellem med terrasserne en høj buksbom og langs den store terrasse en række kirsebærlaurbær. Dem har jeg 'tæmmet' og fået ned i en højde så man kan klippe dem uden stiger, og kan kigge over dem ud i haven.

Til venstre omkring den store buksbom har jeg plantet tuja og portugisisk laurbær, som er mindre i væksten. Dem fandt jeg forskellige steder i kanten af haven.

De mange små buksbombuske i bedene stammer fra mit arbejde på kirkegården, hvor vi ofte nedlagde gamle gravsteder når de var udløbet. Nu om dage vil folk blot have et urnegravsted, og jeg fik lov at tage nogle hækplanter med hjem i stedet for at smide dem på komposten. De så sjove ud i starten hvor de kun havde blade i toppen og på to sider, men de er efterhånden blevet grønne hele vejen rundt, og trives godt. 

   Jeg laver også stiklinger af buksbom og taks, og de mange forskellige cypresser er indkøbt billigt i små bitte potter i supermarkeder, og har slet ikke noget navn. I virkeligheden er samlingen ret tilfældig, og giver af og til overraskende store planter som så må beskæres - eller helt fjernes.

På den store terrasse har jeg også skyggehylden med grønne planter og her pynter jeg altid op med grønt om vinteren i de krukker der ellers er triste at se på. På bagsiden af carporten står en hyld og et par klematis, men bunden af bedet er dækket af timian, merian og porcelænsblomster, som også holder sig grønne hele året. I midten har jeg plantet en taksbusk.

På en flot dag, som den vi havde i går, træder de stedsegrønne i karakter og giver en sjov virkning med alle de grønne kupler og kugler, og det er en helt anden stemning end den sommerhaven giver - faktisk er der næsten 2 forskellige haver på samme areal:-)

En smule nyt

Det nye år kalder på nye tiltag, og da der ikke sker noget nyt i haven, bortset fra jeg har sat mistelten på det mest affældige æbletræ og bragt lidt kompost ud i bedene, er jeg gået i gang med at forberede en have-mappe, med alt det mest interessante havestof fra alle mine gamle numre af HAVEN. Jeg har meldt mig ud af Haveselskabet i år, og nu vil jeg prøve at formindske bunkerne af gamle haveblade.
En smule nyt må der ske!
   Jeg har altid syntes at de flotte trykte blade var det mest interessante ved mit medlemskab af Haveselskabet, og nu hvor det hele bliver mere og mere digitalt svinder min lyst til at være medlem. Man kan jo finde alverdens havestof på Internettet uden at betale en krone, og jeg forudser at i en ikke fjern fremtid ligger hele Haveselskabet på nettet alligevel, så derfor! I øvrigt er de fine haveblade efterhånden heller ikke helt så spændende for mig, som de var engang. Lidt for megen livsstil og lidt for lidt oplysning efter min smag.

I den nye mappe vil jeg gemme alt det bedste fra mine haveblade i plastiklommer, så her har jeg et udmærket vinter-projekt.

Jeg har jo en stor samling billeder af min egen have, og jeg har kigget årene igennem tilbage til 2016, da vi flyttede ind. Det viser sig at der er forbavsende få billeder af haven set fra det fjerneste hjørne og op mod huset, faktisk så få som et eller to om året, så nu har jeg lavet en serie som starter i 2017 og nogenlunde viser haven fra samme vinkel.

2017 foroven, 2018 forneden. 

Det må vel være et udslag af dovenskab, når jeg næsten ingen billeder har fra dette hjørne af haven, men på den anden side var der jo heller ikke meget at tage billeder af i de første år. I 2018 gravede vi de allerførste huller i den grønne flade, og de første planter var træer og buske.

2019 foroven, 2020 forneden.

De tre mispelbuske vi satte året forinden yderst i haven skulle have selskab af stauder, og det fik de. Stauderne voksede sig store, men de små mispelbuske blev ved at være små, og er aldrig kommet i trivsel, så dem måtte jeg opgive efter nogle år. I baggrunden har jeg lavet tre bede oppe ved huset. Til højre skyggebedet, til venstre pæonbedet under kirsebærtræet. I midten et lille bed mellem de to terrasser.

I 2020 begynder solbedet at brede sig i begge ender efter de første træer og buske kom i jorden. Også skyggebedet i baggrunden er forlænget ned til et lille æbletræ.

Her har vi 2021 ovenfor, og her begynder det så småt at ligne en have. Både skyggebed og solbed har nået deres nuværende størrelse, og jeg eksperimenterer navnlig i solsiden med buske, stauder og krydderurter. Rønnebærtræet i solsiden er begyndt at ligne et rigtigt træ!

I 2022 nedenfor er vi langt henne i efteråret. Det nye er at bedene på skråningen foran huset er udvidet.

I 2023 ovenfor er det nye bed med bål- og vandhul kommet til - og det indtager hovedrollen i utroligt mange billeder dette år. Også her, hvor jeg slet ikke har fået den yderste del af haven med. Dette år var der sommerblomster i hele bedet og det var åbenbart så nyt for mig, at det optog de fleste af mine have-tanker.

Sidste år (2024) var der stauder, buske og græsser her hvor alle sommerblomsterne havde været, og bedet har stadig min interesse, for hvordan vil det arte sig fremover? 2 år med oversvømmelser og tørre perioder har det foreløbig klaret, og det må jeg være tilfreds med.

Nu skriver vi 2025 og billedet herunder har jeg taget i dag. En piv-kold blæst for gennem haven mens jeg gik og gravede i kompostbunken, og man kan se hvordan græsserne smider deres tørre blade i vinden. 

   I godt 6 år er der blevet gravet, plantet og omplantet, vandet, luget og spredt kompost. Jorden er rå og leret, så der er stadig langt til en bekvem og porøs havemuld, men der arbejdes på sagen. Jeg synes min have har ændret sig meget allerede, og nu kender jeg også mere til vækstvilkårene. Buskene er blevet store, men jeg mangler stadig at se træernes virkning når de bliver større. Mon ikke haven vil ændre sig fremover ligesom den har gjort frem til nu? 

Det var en smule nyt og en del genbrugs-stof fra mig i dag, men jeg slutter med det bedste: Den gule troldnød er nemlig begyndt at springe ud.

Intet nyt

Ja, det er jo en besynderlig overskrift, men der sker faktisk ikke noget som helst her midt på vinteren. Det er sådan set kun vejret der ændrer sig lidt uden på nogen måde at byde på drama.

Årets første uge er gået med sne, regn, oversvømmelse, blæst (men ingen storm her) og sol, så vi har været hele repertoiret igennem uden at det egentlig har gjort det store indtryk. Efterhånden gider jeg ikke engang at fotografere haven når den står under vand - det forsvinder jo efter et døgn - og dette bliver nok heller ikke sidste gang i dette år.

Solen nyder jeg hver gang den titter frem. December var så mørk at jeg trænger til lyset, og da nytårsmorgen begyndte med en helt mørkeblå fjord, var det dejligt.

Det har sneet en hel nat, men da det samtidig var tøvejr gjorde det ikke det store indtryk. Dagen efter regnede det hele væk - og så stod haven under vand et døgn.

Juleroserne har været i gang siden før jul, men alle blomster bliver spist af nogle usynlige dyr, så blomsterne er ikke værd at kigge på. Der var ellers lagt op til en stor blomstring med massevis af knopper, så jeg havde jo glædet mig. Sidste år sprang de helt blomstringen over.

Iskold blæst og våde vinde afløser hinanden - ja, som sagt intet nyt på min matrikel!

Som havemenneske må jeg bare ruste mig med tålmodighed, og i mellemtiden glæde mig over min grønne have.