Det omskiftelige vejr bringer grokraften op på max med regn, blæst og sol på skift, og efter en lang tørke er alle bekymringer manet i jorden. Nu er det mere et spørgsmål om jeg kan nå at følge med, og jeg må i hvert fald meget snart i gang med at klippe hække for alvor. Lige så snart det bliver tørt nok...
lørdag den 7. juni 2025
Overvældende vækst
mandag den 2. juni 2025
Sommer i kolonien
Maj måned blev årets hidtil givtigste regn-måned og vi går styrkede ind i sommeren. 64 mm kom vi på her, og juni starter også med varsel om næsten daglig regn og dertil lune temperaturer omkring de 20 grader. Alt i alt en helt tilfredsstillende baggrund for at få køkkenhaven fyldt op med frø og planter.

lørdag den 31. maj 2025
Fra græs til græs
Et af havens mindste bede har haft en omskiftelig tilværelse i havens yderste og mest solrige hjørne. Det begyndte så småt i efteråret 2018, hvor jeg plantede 3 buske af Amelanchier Laevis - bærmispel med flere årlige højdepunkter - som jeg havde læst skulle være yderst hårdføre og tålsomme planter, og håbede på et smukt buskads med tiden.
Som man kan se var der ikke andet end græs fra starten, og af hensyn til rådyr blev buskene pakket ind i trådnet.




I løbet af sommeren -24 indtog timianen hele området foran bænken, og bag bænken voksede de 3 spinkle elefantgræsser 'Morning Light' stille og roligt op. Senere på sommeren fik jeg også sat en dværgsyren på hver side af bænken, og sidste efterår så det egentlig ret etableret ud.
I et nærliggende bed har jeg en lignende syren og den er vokset hurtigt til, så jeg forventer det samme sker her i bænkebedet. I det hele taget er jeg meget lykkelig for at bedet er kommet så godt fra start her i andet-tredie forsøg, og glæder mig til at opleve syrener og græsser efterhånden som de vokser til her i udkanten af haven.
Sådan så der ud i æblebedet i nærheden sidste år, og imellem disse to små bede har jeg klemt det store græsbed ind. Det kan godt gå hen og blive et flot område og på en måde er jeg via omveje nået frem til at græs er en af de bedste planter på denne plads. Fra én slags græs til flere andre slags er også en slags lære man kan drage i sin egen have!
lørdag den 24. maj 2025
GRØNT indlæg
Nu kom der hul igennem skyerne omsider, og det der begyndte som lidt drypperi i starten af ugen er blevet til rigtig regn det sidste døgns tid. Det er en herlig følelse, og alt det grønne er helt overvældende. Nu strutter bladene af saft hvor de tidligere hang modløst på grenene, græsset gror, ukrudtet gror og jeg er såmænd også vågnet lidt op af modløsheden og er pludselig optimist igen. Vi skulle igennem nogle blæsende dage med byger før det endelig gik løs, men det tager man gerne med når regnmåleren nu er oppe på 27-28 mm lige pludselig.
Samlet i maj: 37 mm, hvilket er det samme som februar, marts og april - tilsammen!


Skyggebedet:















































