Overvældende vækst

Det omskiftelige vejr bringer grokraften op på max med regn, blæst og sol på skift, og efter en lang tørke er alle bekymringer manet i jorden. Nu er det mere et spørgsmål om jeg kan nå at følge med, og jeg må i hvert fald meget snart i gang med at klippe hække for alvor. Lige så snart det bliver tørt nok...

Det grønne vælder frem fra alle sider, og pludselig er haven blevet til et hyggeligt sted med gange mellem buskadser. Bare se hvor stor den tyrkiske hassel er på billedet herover. Den står bag Viburnum Mariesii med de sidste hvide blomster og kan ikke engang få plads til toppen på billedet. I øvrigt et smukt træ med en fin kegleformet krone.

   På terrassen er det nye rønnebærtræ færdig med at blomstre og står nu og samler kræfter til 10 klaser orange rønnebær. Det blev plantet i november -23 og har altså stået her i 1,5 år, så det er kommet godt fra start.

Havens træer er klædt helt på til sommeren og skaber netop den hygge og skygge man savner om vinteren. I regnvejr tåger havens konturer lidt ud, men det er også fint. I baggrunden har græsmarken lagt sig ned med et sølvskinnende slør af dråber over sig og giver ekstra perspektiv.

I den yderste del af haven er stauder og buske i blomst og hele indtrykket er blevet meget lyserødt. Ikke at det er min yndlingsfarve, men når man genbruger og opformerer de planter der er ved hånden - som geranier og pudenellike - og når både akelejer og fingerbøl sår sig selv i hele haven, så bliver det ret voldsomt. Jeg har en opgave snart med at få de mest aggressive selvsåninger ryddet af vejen, for de trykker nogle af de planter der er plantet af mig, men det er jo et luksusproblem:-)

Pudenelliker foroven, geranier og fingerbøl i græsbedet:

I solbedet gør pudenellike sig godt i kanten, mens blærespirea (med rødlige blade) og trælupin blomstrer. Lupinen udsender en dejlig duft i hele denne afdeling af haven.

Jeg er jo glad for alle de flotte fingerbøl, men når de har blomstret skal nogle af dem graves op, så der bliver plads til de nye græsser og stauder, som de ikke levner plads til. Det gælder for eksempel dagliljer og Amsonia, Asters og den egebladede Hortensia. Lige nu nyder jeg bare overfloden, og der er da også dukket en mutant op blandt de blomstrende fingerbøl. Mere mærkelig end egentlig køn - denne kæmpeblomst i toppen.

Snart skifter haven til et mere broget indtryk med staudesalvie, margerit, potentil og dagliljer mens hyldeblomster og jasmin sørger for de hvide blomster. Det er bare et spørgsmål om at følge med så godt man kan.

 

Sommer i kolonien

Maj måned blev årets hidtil givtigste regn-måned og vi går styrkede ind i sommeren. 64 mm kom vi på her, og juni starter også med varsel om næsten daglig regn og dertil lune temperaturer omkring de 20 grader. Alt i alt en helt tilfredsstillende baggrund for at få køkkenhaven fyldt op med frø og planter.

I lørdags tilbragte vi en arbejdsom - men solrig, lun og stille dag - med at få gjort de sidste bede klar og få både majs og bønner, tomater og artiskokker i jorden.

Det er gået langsomt i de første bede vi tilsåede, men nu er hestebønner og ærter kommet op, og ruccola er vokset fra duerne så vi selv kan få lov at smage. Varmen gør sit til at tempoet er sat op og en del blomsterfrø er også spiret. 

Pauserne tilbringer vi på terrassen bag det lille stakit, som har gjort pladsen mere hyggelig, og nu begynder der også at ske noget i de to staudebede. Det første er det bed jeg omlagde i vinters.

John er begyndt at trimme kanterne langs havegangen, så det er nemmere at komme rundt, og jeg er gået i krig med buske og hække som allerede nu trænger til at blive holdt i ave.

Den nye fjerbusk er godt på vej, men rabarberen der plejer at være mandshøj er blevet helt overskuelig i det tørre forår. 

Klokkebuskene er til gengæld i fuld gang med deres blomstring.

Jeg håber juni fortsætter med varme og regn i passende mængder. Lige nu føles det godt at være nået rundt til de mest trængende områder og kunne nyde sin have i god form. Solsorten har travlt med at samle insekter og orm til ungerne i reden, og løber omkring mellem fødderne på os, og når dagens dont er gjort, sidder den og synger smukt i toppen af piletræet. En herlig tid!

Fra græs til græs

Et af havens mindste bede har haft en omskiftelig tilværelse i havens yderste og mest solrige hjørne. Det begyndte så småt i efteråret 2018, hvor jeg plantede 3 buske af Amelanchier Laevis - bærmispel med flere årlige højdepunkter - som jeg havde læst skulle være yderst hårdføre og tålsomme planter, og håbede på et smukt buskads med tiden.
   Som man kan se var der ikke andet end græs fra starten, og af hensyn til rådyr blev buskene pakket ind i trådnet.

Året efter blev de 3 buske samlet i et lille bed med hårdføre stauder som margerit, salvie og løvehale.

I 2021 stod stauderne fint trods forsøg på udtynding og begrænsning, men bærmisplerne var ikke kommet ud af stedet og havde samme størrelse som da de blev plantet. Et sidste forsøg i 2022 på at sætte fut i buskene fik mig til at grave hele bedet op og lave et stort velgødet plantehul til alle 3 planter, men det slog også fejl, og så blev jeg træt af den leg.

I efteråret 2023 anlagde jeg græsbedet ved siden af og flyttede alle stauderne derover, og så stod bedet tomt til foråret 2024.

Bærmisplerne - ja, resterne af dem - er sat ned i et hul i hegnet, hvor de kan leve eller dø som det passer dem, og det lille problembed blev lavet om til 'bænkebed' med en helt anden beplantning. Nu måtte der da ske noget!

Her har jeg fået anbragt en bænk på fliser og plantet en del citrontimian som blev rykket op fra eksisterende måtter på terrasserne - og så skete der noget.
   I løbet af sommeren -24 indtog timianen hele området foran bænken, og bag bænken voksede de 3 spinkle elefantgræsser 'Morning Light' stille og roligt op. Senere på sommeren fik jeg også sat en dværgsyren på hver side af bænken, og sidste efterår så det egentlig ret etableret ud.

Foråret i år har overgået alle forventninger med et tæppe af duftende lyslilla timianblomster og masser af blomsterduske på de små syrener. Rundt om græsserne har jeg sået en masse fine valmuer som er godt på vej. De får mørke violette blomster, hvis de kommer til at ligne deres 'forældre'.

I et nærliggende bed har jeg en lignende syren og den er vokset hurtigt til, så jeg forventer det samme sker her i bænkebedet. I det hele taget er jeg meget lykkelig for at bedet er kommet så godt fra start her i andet-tredie forsøg, og glæder mig til at opleve syrener og græsser efterhånden som de vokser til her i udkanten af haven.
   Sådan så der ud i æblebedet i nærheden sidste år, og imellem disse to små bede har jeg klemt det store græsbed ind. Det kan godt gå hen og blive et flot område og på en måde er jeg via omveje nået frem til at græs er en af de bedste planter på denne plads. Fra én slags græs til flere andre slags er også en slags lære man kan drage i sin egen have!

Et par billeder fra sidste efterår:

GRØNT indlæg

Nu kom der hul igennem skyerne omsider, og det der begyndte som lidt drypperi i starten af ugen er blevet til rigtig regn det sidste døgns tid. Det er en herlig følelse, og alt det grønne er helt overvældende. Nu strutter bladene af saft hvor de tidligere hang modløst på grenene, græsset gror, ukrudtet gror og jeg er såmænd også vågnet lidt op af modløsheden og er pludselig optimist igen. Vi skulle igennem nogle blæsende dage med byger før det endelig gik løs, men det tager man gerne med når regnmåleren nu er oppe på 27-28 mm lige pludselig.
Samlet i maj: 37 mm, hvilket er det samme som februar, marts og april - tilsammen!

I KOLONIHAVEN har vi haft travlt med at ordne gange og græsplæne, vi er kommet lidt videre med at så køkkenhaven til og der er begyndt at spire ting og sager frem. I yderkanten af haven slås græs, ukrudt, stauder og buske om pladsen. Det er så vildsomt at man bare må nyde det grønne som det er. Senere må vi se at få skåret lidt ned på det vilde så vi kan få øje på frugtbuskene, rabarberen og de små stedsegrønne.

Her bliver man ikke færdig på en studs, men vi kan da komme omkring og det vigtigste lige nu er at nyde frodigheden og de gode grønne asparges.

HAVEN derhjemme så jeg med helt nye øjne på da vi i går aftes fik en pause i regnen og solen kom frem for at stråle i glimtende dråber og friske blanke blade. Det medførte selvfølgelig en våd og frisk havevandring med kamera og mange dejlige - og meget grønne - motiver i kassen. I må følge med så langt I orker:-)

Skyggebedet:

Æblebedet, hvor Filippa lige er blevet befriet for en lavthængende gren, mens dværgsyrenen blomstrer blandt ribsbuske:

Græsbedet hvor fingerbøl har bredt sig og står parat til at blomstre:

Bænkebedet:

- og solbedet, som for en gangs skyld ikke ser nødlidende ud:

I vindueskarmen står artiskokker og tomater klar til udplantning, så nu skal vi bare have lidt varme, men mon ikke det sker i næste måned?