Juni lakker mod enden, og det blev jo en rigtig sommermåned.
Først med varme og herlige dage, dernæst gled vi langsomt men sikkert op i det røde felt på tørkeindekset - enhver haveejers frygt - og siden 20. juni er vi ganske langsomt faldet tilbage til en ringe tørkerisiko. Med andre ord ganske gode dyrkningsforhold.
Junibuketten er sammensat af to slags merian, løvefod, astilbe, storkenæb, fløjlsgræs og dårende duftende kaprifolier.
Forneden en fyldig omgang clematis.
Alt i alt et fint farvel til den første spændende sommermåned, og et optimistisk goddag til den næste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar