West Side Story

Nu skal det handle om en jernbane. En nedlagt jernbane på den vestlige side af Manhattan i New York. Og den starter lige her, med en trappe op fra gaden.

En god solid konstruktion, som løber nogle meter over niveau, og i sin tid netop skulle aflaste gaderne for tung trafik med farlige godstog. Nu til dags er denne trafik tilbage på gaderne igen (!) og højbanen har stået alene og forladt i 30 år, før nogen fandt på at omdanne den til en lang og smal park: The High Line.

Det tog selvfølgelig tid at få samlet kræfter sammen til at realisere projektet, og i den tid begyndte naturen at indfinde helt af sig selv. Og trods det tynde jordlag, som nu er tilført, kan man altså dyrke mindre træer mellem sveller og spor, og få en fornemmelse af skovstemning på nogle strækninger.

Det er en fornøjelse at trave afsted her hvor kun fodgængere færdes, mens trafiklarmen stiger op fra gaden nedenunder. Og når man så har fået Piet Oudolf til at stå for planteplanerne med udgangspunkt i de selvsåede og oprindelige amerikanske arter, som allerede havde slået rod på banen, kan det jo ikke gå helt galt.

Moderne design i belægning og bænke leder tankerne hen på togdrift med sin formgivning, og så er der kig mellem husfacader til vægmalerier, reklamer og kendte bygninger undervejs.

Her et typisk Oudolf græsbed, hvor hver art har fået sit eget "spor" at vokse i, men tilsammen danner en varieret bevoksning. 

Og faktisk er parken blevet et stort aktiv for bydelen. Nu bygges der nyt og smart langs den smalle park og på visse strækninger er byggeaktiviteten helt hysterisk. De billige boliger viger for dyre moderne huse, tegnet af kendte arkitekter. For hvem vil ikke gerne have en flig af noget grønt i sin udsigt fra lejligheden eller kontoret?

Udsigt til Hudson floden er selvfølgelig også med i beregningerne for et attraktivt udviklingsområde på West Side.

De glasdækkede facader kræver en del vinduespudsning...

... mens beplantningen vedligeholdes af gartnere og en mindre hær af frivillige. Om foråret skæres alle stauder og græsser ned inden nyvæksten begynder.

Empire State Building er skrumpet ind i tidens løb, men viser dog sin genkendelige profil her gennem disen. De allestedsnærværende vandtårne er jo også en karakteristisk del af NY skyline.

Ovenover nogle af de ældre boliger, som titter ind mellem efterårsfarvede blade. 

Nedenunder nærmer vi os den nordlige ende af højbanen, hvor der bygges på fuld kraft. Vi kunne ikke umiddelbart finde ud af en anvendelse af de kulørte slanger, så vi endte med at konkludere, at det nok er en kunstinstallation. Her i denne nordre ende er Piet Oudolf ikke nået i mål med sin raffinerede beplantning endnu. 

 

Men her holder der i hvert fald masser af tog. Gad vide om de er blevet hjemløse efter sporene forsvandt ind i storbyens grønne jungle?  

I hvert fald kæmper naturens vækstkraft med overbevisning imod beton og glas, biler og byggeri.