mandag den 1. januar 2018

Staudebede i kolonihaven

Dette er ikke en nytårskavalkade... og så alligevel. I hvert fald er et par fridage her i nytåret årsag til at lysten til tilbageblik melder sig. Men her vil jeg kigge tilbage på 3 vækstsæsoner i min kolonihave, så er I advaret.

I julen 2014 købte jeg de 400 kvadratmeter have, som primært havde været brugt til grøntsagsdyrkning inden jeg overtog, men som bar spor af tidligere prydhave med mange gamle stauder i vildtvoksende form.

Jeg brugte den første vinter på at tegne en detaljeret haveplan, som opdelte haven på midten i en rund køkkenhave og en firkantet terrasse med 2 kvadratiske staudebede. I 2015 brugte vi megen tid på køkkenhaven, og var langt hen på året før opmærksomheden blev vendt mod terrassen, men det er her mellem John og køkkenhaven i baggrunden de to staudebede skal anlægges.


De frodige stauder, som har overlevet nogle år i ukrudt, står centralt i den fremtidige staudehave og mange af dem fik nyt liv rundt omkring i haven - også i de nye bede. Den gamle vandpost har jeg endnu ikke fundet en plads til, men det kommer måske.


Her er vi kommet igang med at indramme terrasseområdet henad efteråret. En mængde jord og sten skulle flyttes rundt for at få arealet nogenlunde jævnt, og niveauforskellene blev stivet af med terrassebrædder.
 

Og så er vi godt igang med at rense jorden i det første bed, det som skal blive til det rosa staudebed.


Flere af de gamle Hortensier fik plads her, sammen med Geranier, som der er en velsignelse af forskellige steder i haven. Den grønne klat i forgrunden er 20 taksplanter, som venter på at komme ordentligt i jorden.
 

Og det kommer de så her hvor vi har fået lavet en bræmme ren jord til dem. Planen er at en takshæk skal give stauderne en jævn grøn baggrund og skærme for udsynet til køkkenhaven bagved. 


Nu er vi henne i november -15 og flere ting er plantet i det forreste bed, både krydderurter, kvæsurt og Asters. Det bagerste bed er stadig noget værre rod - bogstaveligt talt.


Men det blev bedre da det var gennemgravet og befriet for en masse trærødder og ukrudt.


Lige før jul kom et par dagliljer og en lysegul Skabiose, som jeg havde haft på lager et stykke tid, i jorden. Dette skal nemlig være det gule bed.


2016 blev året hvor et større indkøb samt flytning fra Johns hus og have fik fyldt de nye bede ud med stauder, men det starter jo altid lidt småt i foråret...


Til det gule bed købte jeg f.eks. denne vortemælk, som viste sig at være en pestilens. Den bredte sig uhæmmet og er siden blevet fjernet og erstattet med et par forårsvortemælk. Til gengæld er den lille koreanske fjerbusk meget fin med sine dekorative blade og små hvide blomsterstande. Gad vide om det er den der også går under navnet japansk Astilbe?


Her har vi tilføjet et par dagliljer som voksede andetstads i haven og naturligvis løvefod fra Johns gamle have, samt løvehaler og en centralt placeret tusindstråle og flere hasselurt i kanten.



Det meste klarede sig godt igennem første sommer og fik etableret sig. Skabiosen dominerede med en sky af blomster her det første år, mens storkonvallerne skuffede fælt. De stak kun et par cm op over jorden.


Det rosa bed fik en flyvende start med mange genbrugsplanter. Fra Johns have bragte vi lammeøre og porcelænsblomster, mens bonderoser, Geranier og Hortensia var genbrug fra kolonihaven. 


Kvæsurt og Asters sørgede for højden i dette bed.


En overdådig blomstring i de blåviolette Asters rundede staudebedene af helt hen i oktober.


Så er vi nået frem til 2017, og her kan man se hvor irriterende den indkøbte vortemælk er. Den vandrer ind i de andre planter og stikker frem allevegne. Nu er den blevet fjernet - håber jeg - og et par forårsvortemælk fra min søsters have har erstattet den lille irriterende.


I -17 er der kommet rigtig gang i det gule bed, og både tusindstråle og løvehale har blomstret. Stokonvallerne er dog stadig ikke blevet større og det er jeg ærgerlig over, da jeg ved mange andre i haveforeningen har stort held med denne fine staude.
 

På billedet ovenfor er etageprimulaen i blomst. Jeg synes den var så fin at jeg købte en mere og det bliver nok ikke sidste gang. Til højre den koreanske fjerbusk i fuld blomst.

 

I det rosa bed har kvæsurterne sået sig overalt, mens Hortensierne fik en sen frost og sprang blomstringen over. Men ellers er jeg yderst tilfreds med grokraften her.

 

Pæonerne er kommet godt med her i den anden vækstsæson, timian dækker et tørt hjørne og et par lavendler blomstrede 2 gange.



Det blev en længere smøre, men hvad hjertet er fuldt af... I dette år vil jeg justere på sammensætningen i bedene igen. Der er lidt for mange Geranier i det rosa bed (de sår sig selv) og lidt bare pletter i det gule bed, hvor storkonvallerne skulle have været. Tror jeg flytter et par af de gul-bladede Hosta herhen, hvor der er meget skygge.

I det nye år håber jeg vi får tid til at gøre terrassen færdig. Der er stadig en del græs at fjerne før vi kan lægge en ukrudtsdug og et godt lag stenmel på, men nu er da nogenlunde styr på stauderne i de to bede. rundt omkring i haven står der dejlige Geranier, høstanemoner, Skt. Hansurter, kulsukker og akelejer, men de må foreløbig klare sig selv i det vilde. måske er de også et tag for aggressive til bedene, vi får se. Den slags udvikler sig jo gerne i takt med at idéerne og overskuddet er til stede.


14 kommentarer:

  1. Hej Ulla.
    Fint ser det ud.
    Hvad er de dekorerede colaflasker?
    Hilsen Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Colaflaskerne er en slags vindmøller som står og roterer på en pind når det blæser. Jeg så dem i massevis på Møn til en dragefestival for år tilbage, og fik lyst til at prøve, da jeg dengang arbejdede med børn. Der er nu kun ét barn der har haft glæde af dem hidtil og det er mig...

      Hav det godt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Det er jo så morsomt å se hvordan det var i begynnelsen, og hva dere har gjort i årene etterpå. Jeg liker så godt deres runde grønnsaksbed. Flott utforming!
    Godt nytt år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Før og efter - det synes jeg selv er sjovt at se, både hos mig selv og hos andre.

      Godt nytår til dig også!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla

    Alletiders med disse forløb, det giver et langt langt større overblik.
    Kunne nu godt forestille mig at den irriterende vortemælk kunne begå sig ok under andre forhold, men 400m2 sætter jo sine grænser!
    Ja de ser sjover ud de flasker, er der åbninger i dem så de roterer i vinden?

    Tak for 17 og lad os håbe på et dejligt 2018

    SvarSlet
    Svar
    1. Bestemt! Kunne blive en god bunddækkeplante i større sammenhænge, men som du selv siger, med mine pladsforhold... I øvrigt har jeg altid holdt så meget af den kuplede form forårsvortemælken vokser i, så det var vist bare et fejlkøb fra starten.
      M.h.t. flaskerne er der netop skåret vinger i dem så de drejer i vinden (dog først malet), og vingerne kan man bøje i facon uden de knækker af. Faktisk tænkte jeg efterfølgende på, at havde jeg vendt dem på hovedet, ville de ikke have set så cola-agtige ud, men fik ikke lige prøvet det af.

      Ja, vi lever i håbet om en god ny havesæson. Rigtig god fornøjelse til dig med det nye år!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla
    I går effektivt til værks må jeg sige, så flot ren jorden er, når I begynder at plante. Vortemælken kender jeg godt, den breder sig godt nok voldsomt, jeg har ikke forsøgt at komme min til livs, men måske skulle jeg gøre det.
    Til gengæld er jeg træt af mine storkonvaller, de breder sig vildt og er over alt i min skov, det er for meget, det samme er storkenæb. Løvefod er heller ikke min livret, de selvsår sig også ret meget. Ja det er ikke nemt :)
    Flot forløb - det var spændende at følge med i jeres flid.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes der er en klar grænse mellem rodukrudt og frøukrudt, og det første vil jeg gerne til livs inden jeg begynder at plante. Så må man jo bare smøge ærmerne op.
      I din have kan den lille irriterende sikkert gøre sig godt, da du har så meget plads. Jeg prøver jo bare at samle de stauder som jeg holder mest af (på den begrænsede plads), og hvis storkonvallerne mod alle odds pludselig begynder at vokse, kan det da godt være de er alt for voldsomme, men så må de ud i græsset sammen med bregnerne.
      Løvefod er voldsom, men endnu ikke et problem, og hvis noget går amok har jeg stadig 1000 kvm have her hvor jeg bor, så der kan godt bruges en del stauder. Opformering af det driftsikre er jo en billig fornøjelse, når det går af sig selv.
      Men du sætter jo fingeren på pulsen, når det handler om balance. Et staudebed er vel ikke i balance med mindre vi hugger ned og planter nyt hele tiden. Det er nok det der er det sjove for mig. Aldrig færdig...

      Tak for dine gode kommentarer og hyg dig i dit paradis i 2018!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Jeg elsker sådanne indlæg hvor man kan følge en proces...Godt nok siger man at haveomlægninger tager tid, før det ser ud af noget, men jeg synes nu det går pænt stærkt. Det har jeg også opleve i min egen have.

    Især i en lille have er det vigtigste redskab næsten saksen, har jeg lært af erfaringen. De første par år nænnede jeg ikke at klippe - med nogle rodede bede som resultat. Nu er jeg blevet meget bedre til at klippe - også hårdt - og det giver nogle meget flottere bede :)

    Ønsker dig/jer et dejligt haveår :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i at haveomlægninger tager tid, navnlig når man mere eller mindre graver sig igennem med håndkraft stump for stump, men lige netop staudebede synes jeg faktisk hurtigt ser ud af noget. Det er en hel anden historie med træer og buske, det burde man altid have gjort mindst 10 år tidligere, ikke sandt?
      Og saksen er også et af mine yndlingsredskaber. Jeg skærer ned for et godt ord, og får noget nyt grønt (og af og til også blomster) at glæde mig over.

      Det skal nok blive et godt år! Uanset...
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Hej Ulla!
    Trevligt att följa förändringen, det är mycket jobb som ligger bakom en fin trädgård.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Forandringer er altid interessante for os havefolk. Jeg synes det er så sjovt at se tilbage, netop fordi der er så meget arbejde i det. Altid rart at se hvad ens anstrengelser bliver til. Det er jo derfor vi bliver ved.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Ni har verkligen förändrat mycket på de år ni haft kolonin och det är mer på gång. Kul att följa. Mycket arbete också men så fint det har blivit.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for dine positive kommentarer! Jeg kan rigtig godt lide at planlægge og anlægge, men jeg er også meget glad for at vedligeholde det der er skabt - og videreudvikle det. Så i år håber jeg på at blive færdig med det grove anlægsarbejde, og koncentrere mig om at gøre haven endnu dejligere.

      Rigtig god fornøjelse hos dig!
      Hilsner fra Ulla

      Slet