torsdag den 8. februar 2018

På køl

Bloggen har været lagt på køl et par uger. Ingen rigtig inspiration og frostvejr. Sne er der jo ikke kommet meget af, men kulden har bevaret den smule vi fik, og køkkenhaven ligner et blankt stykke papir, hvilket passer meget godt med årstiden.
   Vejret er for så vidt fint til visse opgaver, som f.eks. byggeri. Vinden holder sig i ro og fjorden ligger blank med smukt solskin ind imellem.


En uges ferie har sat skub i ønsket om at komme videre med den indvendige beklædning af kolonihavehuset, så nu har vi været i haven og banke profilbrædder op et par dage. Mejsekassen er heldigvis tom endnu, ellers ville beboerne nok have fået ondt i hovedet af vores larm.


Altid spændende at sætte brædder op omkring vinduerne. Man kan jo kun bevæge sig i én retning, og jeg er altid nervøs for om det første hele bræt efter man er kommet forbi rammen passer både foroven og forneden. Det gjorde det heldigvis her!


Jorden er frossen så tæerne er det første sted kulden mærkes, men når man først er igang holdes fingrene varme med sav, hammer og søm og så bliver man jo ivrig og vil gerne se fremskridt. Vi kan arbejde 2-3 timer ad gangen før vi må hjem til varmen og toilettet.
   Nu har vi brugt de første 6 pakker profilbrædder, så vi må se at få fyldt lageret op til weekenden. Håber det bliver vejr til at fortsætte, vi er jo over halvvejs.


Jeg har det fint med at vinteren holder ved, for så kan vi koncentrere os om huset. Her går det i hvert fald småt med forårstegnene og vintergækkerne har kun lige stukket næsen op over jorden.


10 kommentarer:

  1. Hej Ulla
    Intet er så skidt at det ikke er godt for noget, så kan I komme videre med byggeriet, det er heller ikke så tosset, og det er alligevel for tidligt at gå i gang i haven. Det ser godt ud.
    Fortsat god arbejdslyst
    Hilsen Lisbeth
    Fortsat god arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for opmuntringen! Vi fortsætter og glæder os over at ethvert tiltag i det lille hus er dejligt overskueligt.

      Rigtig god weekend!
      Ulla

      Slet
  2. Dere er jo bare så dyktige! Det ser godt ut, og flotte snøklokker på vei opp.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Det er som om vinteren først er startet her i februar, så nu må vi nyde den og håbe lidt kulde kan regulere mængden af snegle til sommer. Vi kommer jo ikke i nærheden af den vinter du oplever!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla!
    Det blir fint i stugan, och skönt om ni får det klart innan trädgården lockar. Här är det flera decimeter snö, så inga växter visar sig. Härligt med de första snödropparna.
    Ha en fin helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Vi kunne godt bruge lidt mere sne her, men må nøjes med frosten, som har varet en ugestid nu.

      Hav det godt i sneen!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla

    Ja, savning er bare rigtig godt til at få varmen med, så det er da smart må man sige!
    Det ser godt ud!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Spørgsmålet er bare hvad man egentlig kan gøre med fødderne... Nå, men egentlig er det helt rart med kulden, det stille vejr og den tørre luft. Det har jeg savnet længe.

      Rigtig god weekend!
      Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla!

    Så fint det blir ert lilla hus! Jag ser att ni inte har handskar på händerna, här är det inte gott att gå utan handskar just nu även om vi haft en särdeles dålig vinter.

    Härligt med blommande Galanthus som vi i Sverige kallar för snödroppar. Eranthis heter däremot vintergäck här men ingen av dem syns till ännu. Bara Helleborus niger som envist blommar i snön.

    En trevlig helg Ulla!

    SvarSlet
    Svar
    1. I dag havde jeg handsker på og af hele tiden (-5 grader). Du kan jo ikke banke små-bitte søm i med store varme handsker. Men som regel får man varmen.
      Det er lidt sjovt med vintergækkerne og deres navn. Jeg har hørt de tidligere i Danmark hed sommergækker, fordi de driller (gækker) os med sommertegn ved at blomstre midt i vinterkulden, og det var egentlig et bedre navn end vintergæk.
      Her skriver vi jo også gækkebreve, hvor vi driller hinanden med at gætte afsenderen på brevet. Hvis man ikke kan gætte hvem brevet er fra, skal man give et påskeæg til brevskriveren. I gækkebreve sætter man ofte en vintergæk ind.
      Jeg synes der ser så dejligt ud hos dig, i hvert fald på dine billeder. Rigtig vinter!

      Rigtig god weekend til dig!
      Ulla

      Slet