onsdag den 28. februar 2018

Snefald

På tærsklen til foråret kom vinteren til min egn. Sneen har hvirvlet og føget, drysset og pisket rundt om huset i et lille døgn i en kuling fra nordøst, så nu kan vi ikke mere klage over den skuffende vinter.


Her tages kun billeder ud af vinduerne, og som man kan se på genboens vimpel er der stadig gang i en stiv nordøsten her til morgen.


Fuglene kan stadig finde fedtkuglerne, men fuglehuset er blæst tomt for kerner for længst.


Smukt ser det ud gennem de tilsneede vinduer, som ligner vatpyntede juleruder, og liggestolene er i hvert fald godt polstrede lige nu.


Der er lagt op til lidt formiddags-motion med sneskovl og kost.




18 kommentarer:

  1. Ja, så fikk da du også litt vinter. Været er uberegnelig, og plutselig kommer både snø og kulde. Samme været her med iskald vind, snø og kulde. Nå vil vi heller ha vår, men den ser ut til å la vente på seg. God arbeidslyst med snøen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, vi fik varmen i formiddags.
      Det har sneet hele dagen, og der bliver vist mere arbejde til i morgen. Her er der også iskoldt, så sneen er let og fin pulversne. Meget smukt - og let at arbejde med, men jo ikke i nærheden af de mængder du har fået.
      Blæsten er det værste, for den flytter rundt på snedriverne hele tiden. Det bliver vist ikke forår i marts.

      Vi må hygge os inde ved brændeovnen.
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla.
    Det er nogle smukke og meget stemningsfulde billeder, du har taget. Sneen gør godt på mange måder. Her i Ebeltoft har vi nul sne og bidende barfrost, der på ingen måde er køn at se på.
    Vh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Bidende barfrost er bestemt ikke noget jeg misunder jer, og sneen er virkelig dejlig at se på.
      I morgen skal jeg på arbejde og det indebærer bl.a. snerydning, så måske bliver jeg lidt træt hvis sneen bliver ved med at vælte ned.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla

    Nøj, det ser godt ud - her får vi først sne til weekenden siger de...

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det ser vanvittig godt ud, og man får lyst til at købe et par ski, men der er dælme så koldt derude. Håber I får lov at få noget dejlig frostsne i weekenden!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Snø og kaldt over hele norden, kanskje store deler av Europa.
    Det er vakkert med snø og du har tatt flotte snøbilder.
    Snøen blir kanskje ikke liggende så lenge hos deg. Her hos oss er det ikke så mye snø, men kaldt, så blir spennende å se når våren kommer.
    Ha noen fine dager med snø i hagen!
    Hilsen fra Turid

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar.
      Nej, vi er ikke de eneste der har kulde og sne, men her er det første gang i denne vinter - og i morgen er det forår (efter kalenderen). Lidt mystisk.
      Vi får vist lidt mindre frost i næste uge.

      Hav det fint!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Ja også vi må se langt efter sneen, det ville ellers være godt at få dækket planterne lidt, men det behøver ikke være så meget, som I har fået. Det er i hvert fald vinter.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, her ligner det unægtelig rigtig vinter, og jeg har været rundt og børste sne af de stedsegrønne. I morgen må vi vist også i gang med hækken, som er ved at segne. Men ellers er det jo meget godt at få pakket planterne ind mod kulden og blæsten.

      Hav det godt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Det er godt for planterne med et lunende snetæppe - og smukt ser det ud. Vi kikker fortsat langt efter sneen.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. For lidt og for meget... Vejret er ikke hverken jævnt eller retfærdigt fordelt. Men vi lever jo i håbet om en mildning henad vejen.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Så fik vi lidt vinter og lad os så få noget forår :-)
    Flotte billeder og nu der også er koldt er det selvfølgelig godt med sneen som kan beskytte planterne lidt.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har vist stadig lange udsigter med foråret, så vi må væbne os med tålmodighed. Og nu har de lidt for ivrige forårsplanter fået dyne på, så de kan tage den lidt med ro. Det er bare endnu en dyb indånding inden det går løs.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!
    Ser riktigt fint ut, du har lika mycket snö som vi. Vi har kallt och sol, och har klarat oss från snöovädret. Det har varit samma mängd hela februari. Växterna mår bra av att få lite skyddande snö, men snart vill vi ha vår.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig! Sne er godt og flot og jeg nyder da også synet af sneen og den rene friske luft, men upraktisk er det for mange menneskelige gøremål må jeg indrømme. Vi er ikke vant til megen sne og er blevet lidt magelige tror jeg.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Hej Ulla!

    Det ser nästan ut som om du fått mera snö än vad vi har här, det måste tillhöra ovanligheterna. Du får ta det med ro och tänka att snön också gör nytta för trädgården men de kalla vindarna är inte trevliga. De kan vi gott klara oss utan.

    Ha det gott och snart är våren här!

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sådan set helt tilfreds med det dramatiske vejr, og elsker faktisk sne - måske fordi det sner så sjældent.
      Der hvor jeg kan blive træt af sne er på køreturen til arbejde (1,5 mil) og på mit arbejde, hvor jeg skal bruge timer på snerydning. Lige for tiden er det et stort job, når blæsten flytter rundt på bunkerne hele tiden.

      Men det bliver til gode historier at fortælle, når vi nyder den varme forårssol om et par måneder, ikke sandt? Vi glæder os i hvert fald til våren her også!

      Hilsner fra Ulla

      Slet