Vejret er lidt blandet med sol og skyer, vind og lidt vand ind imellem. En skovtur er nu altid godt og navnlig når man kan finde en skov med træer! - Jeg mener rigtige træer - altså højskov.
Vi kender heldigvis nogle gode steder, blandt andet her i Lekkende ved Ugledige, hvor man kommer ind til skovstien gennem en privat have og tværs hen over gårdspladsen.
Lekkende skov vokser rundt om Ugledige-søerne og terrænet stiger stejlt til begge sider. Det giver nogle gode kig til vandet mellem træstammerne.
Det er for det meste bøgeskov - og velvoksne træer med sølvgrå stammer,
og lige nu - selvfølgelig - flotte gyldne farver i kronen.
Visne bregner i deres kobberfarver er nu også dejlige. Man kan faktisk få en del metaller til at passe ind i farveskalaen:)
Her til venstre bryder en kæmpegammel eg med bøge-dominansen, og straks bliver der plads til lidt grøn bevoksning under den lysåbne krone.
Sjove, flotte og mærkelige svampe hører sig til på denne årstid.
Landevejen fører mellem de to søer og videre sydpå gennem skoven på sin snørklede vej. Her ser man rigtig alle de fine farver på træerne opad bakken på den anden side vandet, men vi blev hvor vi var, for her var lige så dejligt.
Det er bare om at komme ud og nyde efteråret så længe vi har det!
Så flotte bilder fra din skogtur. Jeg har også vært på skogtur både i går og i dag, og det er jo så fint å komme seg ut når været tillater det. De bøketrærne er så fine. De vokser dessverre ikke her. Jeg må kjøpe bøketrær for å få de i hagen :)
SvarSletVisne brune bregner er også fine nå på høsten, ja.
Ja, du har jo selv nogle gode eksemplarer af visne bregner i din egen have. Dejligt du også har tid til at komme ud i skoven nu hvor du er ved at være vinterklar med haven. Der er dejlige skove i Norge også, selvom der ingen bøgetræer er!
SletHilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletJA, det er bare med at nyde det nu - flot bøgeskov i det imponerende terræn - sjovt med den efterladte eg midt i de plantede bøge.
Flotte billeder!
Ha en dejlig aften
Mange tak Karsten! Der er ved at være langt mellem de rigtig gode skove her hvor jeg bor, men der er alligevel perler ind imellem.
SletDu også!
Hilsner fra Ulla
Lekkende og Ugledige er eksotiske navne for mine vestjyske ører, men hvor er det smukke sko billeder, du har taget fra jeres udflugt.
SvarSletLekkende er et gods og Ugledige er en lillebitte meget idyllisk landsby med en fantastisk beliggenhed, og mange sydsjællændere kender såmænd heller ikke til nogen af dem, så du er tilgivet.
SletJeg holder så meget af det bakkede landskab og den fine skov her. Ugledigesøerne fik hævet deres vandspejl for nogle år siden og det har ikke gjort stedet dårligere.
Hilsner fra Ulla
Tak for de smukke skovbilleder. Jeg nød dem, for her i Vestjylland har vi ikke så mange løvskove med høje træer.
SvarSletHilsen Elna
Jeg kan godt se det er meget anderledes end dit landskab efter jeg nu selv har besøgt din egn i sommer, men hvert sted har jo sine fordele, og variationen i vores lille land er egentlig imponerende.
SletHilsner fra Ulla
Dejligt med en skovtur, når vejret er godt og skoven står fint pyntet i efterårsfarver. Vi har udsigt til en af Knuthenborgs skove, der er også er så fin lige nu med de gyldne farver. Desværre er de i gang med at fælde rigtig mange af deres træer, hvilket også medfører at vejene i skoven er næsten umulige at gå på i vådt vejr pga mudder.
SvarSletMange hilsener
Anette
Hernede på sydhavsøerne har vi jo ikke rigtig statsskov, som man har i Nordsjælland, så det meste skov skal give afkast til de private ejere. Nogen gange går det meget hårdt ud over skovene, og af og til står der bare et skovbryn omkring et hav af juletræer, når de har "høstet". Den slags er lidt deprimerende synes jeg. Håber ikke Knuthenborg går alt for hårdt til værks!
SletHilsner fra Ulla
Takk for flotte bilder fra skogturen. Det er deilig å gå tur i løvskog på denne tiden.
SvarSletLekkende og Ugledige er nye navn for meg, hvor ligger det?
Ha en fin helg/Eirin
Jeg forstår godt du ikke har hørt om disse steder før:) De ligger midt imellem Præstø og Vordingborg i det sydlige Sjælland. Lekkende er et gods og Ugledige en lille landsby. De fleste suser lige forbi på motorvejen, så man skal vide de er der.
SvarSletVi har nydt en fantastisk flot oktober og løvskovene har stadig lidt blade og farver, men nu går det stærkt.
Hav en behagelig november!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletEn härlig skogspromenad. Det är riktigt vackert med lövskog, har en favoritskog i närheten.
Ha det gott /Hälsningar Marika