torsdag den 22. oktober 2020

Smukt vejr

Sikken en flot dag vi har haft i dag! Lun vind, blå himmel og hvide skyer i fart over hovedet.
   De 4 ægte kastanier er faldet ned og helt oppe i toppen af træet sidder skallerne tilbage. Jeg kan godt afsløre at katanierne var så små og rynkede, at vi ikke forsøgte at spise dem.

 
I havens bede begynder de flotte høstfarver at vise sig, som her i pæon-bedet hvor kirsebærtræet rødmer klædeligt.


I det flotte solskin strålede alle de grønne nuancer,


og her fra den anden side kan man se Sorbus Dodong med gyldne blade.


I skyggebedet dukker flere og flere gule blade frem,


mens de allersidste røde blade klynger sig til benved. Primula blomstrer efterhånden hele året.


Også helt inde i skyggen er der fine kulører,



men de knaldgule Hostablade og den kønne Hakone-græs tager nu alligevel prisen i dag.



Og sjovt nok er der ved at komme jordbær igen!



20 kommentarer:

  1. Skønne billeder og dejlig tekst, jeg kan se, at du er lige så begejstret for efteråret,som jeg er. Også headeren er flot, jeg kan ikke huske, om den er ny. Dejlig udsigt I har over fjorden.
    Vi har ikke haft så fint et vejr i dag, solen har kun skinnet lidt, og vi har fået lidt byger. Hostaerne er forrygende i år, den fine gule farve der kommer frem.
    Dejligt du er så flittig til at lave indlæg, så er vi par stykker, der er tilbage da ikke helt alene. Vi må støtte hinanden :)
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det er en ny header, hvor jeg har zoomet ind på fjorden i den fine stund lige før solen går ned. Bliver aldrig træt af den udsigt.
      Synes faktisk vi har haft mange flotte dage i dette efterår, men her savner vi stadig regnen. Man bliver aldrig helt tilfreds...
      Det tynder ud i bloglisten, til gengæld kan man nå at følge med i hvad der sker rundt om i de nordiske haver. Jeg er tilfreds med at følge nogle enkelte, og forstår ikke jer der har tid til at kommentere på 30-40 blogs. Egentlig gør jeg bare som jeg hele tiden har gjort:) - Men det er alligevel lidt ærgerligt at se et stort netværk forsvinde.

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hei! Du har tatt flotte høstbilder fra hagen. Det er som å gå tilbake i tid. Her har kulda herjet mer. De tre siste dagene har tåka ligget lavt og det har regna. I morgen er det meldt opphold, heldigvis.
    Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Send bare noget af din regn herned! Jeg ville blive glad for den. Det er selvfølgeligt dejligt med de mange fine efterårsdage, men regnen kunne jo bare komme om natten, så var alle glade:)

      Hav det selv godt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Til lykke med den flotte efterårsdag. Her småregnede det det meste af dagen. Vores kastanjer i år er også sådan nogle små gnallinger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror du det skyldes tørken at kastanjerne bliver så små? Jeg har tænkt på om de ikke bliver fyldt ordentligt ud p.g.a. manglende væde, men har ikke erfaringer med de ægte. Vores træ har stået i 3 tørre sæsoner nu.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Så fine høstbilder fra hagen din! Min Sorbus Dodong har ikke fått gule høstfarger. Det har ikke vært en "normal" høst her, for det har vært varmt i forhold til det vi er vant til. Jeg venter stadig på blomstringen på den :)
    Så fine primula, og ikke minst jordbær!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men så kan du vente lidt endnu:) - Vores lille træ er jo sat i foråret, så det har heller ikke blomstret i år, men måske kommer det næste år. Jeg nyder det nu alligevel.
      Jordbærrene er i gang med deres anden vækstsæson i år. Besynderligt...

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Hej Ulla!
    Ser fint ut hos dig, härligt med solsken, hösten är vacker. Solen gör en stor skillnad. Det ser annorlunda ut hos oss, vi har haft riktigt grått och blött nästan en hel vecka. Hoppas på lite sol och torka så jag får gjort det sista i trädgården. Fint med primula i blom, mina visar sig inte förrän i vår.
    Ha en trevlig helg / Marika

    SvarSlet
  6. Jeg er jo glad for det fine vejr når jeg skal i haven, men ellers må du godt sende noget regn herned til os. Vi ligger stadig lavt på tørkeindekset (omkring 3 tror jeg), og får kun et par millimeter engang imellem.
    Jeg havde heller ikke forventet Primula ville blomstre hele året. Det er noget underligt noget.

    Tak i lige måde!
    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  7. Sikke skønne billeder fra din efterårshave. Og vejret var virkelig skønt i går - lunt og solskin, men dog temmelig meget vind her hos os. Men så må man finde et hjørne af haven, hvor det ikke blæser helt så meget. Så jeg fik luget lidt, bundet nogle roser op og begyndt nedklipning af pæoner.

    Hilsen
    Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan altid finde nogle forsømte områder i sådan et dejligt vejr, og vi har jo godt af den friske luft.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla

    Når solen skinner sådan en efterårsdag er det svært ikke at blive lidt glad!
    Morsomt med Jordbærene - mon de når at modne?

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget svært, og jeg prøver heller ikke at holde humøret nede. Vi har ikke haft meget held med jordbærrene i første omgang, så det ville da være en god bonus at få lidt nu. Tidligere på året gik der snegle i dem.

      I lige måde til dig!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Nå så er det da ikke kun mine jordbær der er rundt på årstiderne. De har osse små bær. Og et af æbletræerne er fyldt med blomster. Skørt..
    Du har fået sat en superfin sammensætning i haven, med en masse efterårsfarver. Det er nemlig osse en god årstid, syntes jeg osse .
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er skørt!
      Vores have er egentlig heller ikke anlagt som en blomsterhave, selvom vi har en del blomstrende træer og buske, så det er er jo løvet der skal give variation. Glæder mig sådan til det hele begynder at fylde lidt mere!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  10. Det var en smuk tur rundt i din have.
    Jeg nåede ikke at få kommenteret på dit forrige indlæg, så det gør jeg nu. Haver kan være meget forskellige, men jeg plejer at sige, at jeg kan lige alle forskellige stilarter. Når jeg ser din stenørken på 70 m2, tager jeg disse ord i mig igen. Jeg forstår ikke, at nogen kan finde på at anlægge så stort et ubrudt fliseareal. Men fliserne ser jo ud til at ligge godt, så jeg kan godt forstå, at I ikke bare tager dem op. Det ville jo også være både bekostelig og arbejdskrævende at skifte dem ud. Jeg synes, I har fundet en meget spændende og smuk måde at gøre bedet “levende“ på. Det var godt set. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan godt forstå du reviderer dit syn på "stilarter" efter at have kastet et blik på denne stenørken! I virkeligheden tror jeg ikke der var tale om en stilart fra de forrige ejeres side, de var ganske enkelt ikke havemennesker, og troede nok (som mange) at græs og fliser var det mest overkommelige at passe.
      Nu om dage er sådanne flader slet ikke praktiske til styrtregn f.eks. - i hvert fald ikke tætte belægninger som denne, og i øvrigt er det jo bare (undskyld) røvsygt.
      Vi tilfører mestendels nye stenflader og så må vi se om det kan hjælpe, men den store bøtte med græs er vi blevet så glade for - ikke mindst om vinteren - at den får lov at indgå i arrangementet. Senere kan den jo fjernes hvis vi får en bedre idé, eller hvis den kommer i karambolage med det nye træ.
      Meget afhænger af hvordan vi får lagt naturstenene...

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  11. Hej Ulla. Flot have du får skabt med mange spændende planter og træer. Den ægte kastanie er for mig stadigvæk en gåde. Så meget ved jeg dog, de små kastaniestykker, du viser, er nogle, der ikke er befrugtet. Mit træ, der blev plantet for en hel del år siden, har aldrig haft andet afkom end de ubefrugtede. Der skal være et andet træ i nærheden for at få rigtige kastanier, skrives der nogle steder. Der er ikke nogen spiselig kastanie i nærheden hos mig. Er et træ enten det ene eller det andet køn? Hvordan ser man i så fald forskel? Ja, jeg har endnu flere spørgsmål end det. Hvad siger du Ulla, er du stødt på nogle gode oplysning angående befrugtning af kastanier? Hilsner fra Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan sige at jeg er novice udi spisekastanjer, bortset fra jeg elsker at spise dem ristede. Dette træ er købt som selvbestøvende, og jeg har da også mange fine gule duske af blomster på i foråret. Kastanjer skal traditionelt bestøves af et andet træ ligesom mange frugttræer, men nu har man altså lavet nogle sorter som skulle kunne klare det hele selv. Jeg føler mig dog ikke sikker, så jeg har plantet et par frøformerede ved foden af vores træ, men de er kun 20 cm høje og har selvfølgelig ikke blomstret endnu.
      Det jeg har vist på billedet er en tom skal, hvor de små kastanjer er faldet ud på jorden. Synes bare de er helt imponerende de store skaller, men selve kastanjerne virkede ret tomme.
      Måske skal man bare give træet lidt tid til at komme i ordentlig vækst, og ellers må jeg håbe på at lidt krydsbestøvning med de små frøplanter kan give resultat.

      Pøj-pøj hos dig og tak for din kommentar!
      Ulla

      Slet