Om at springe ud som grå gartner

Her kommer et meget langt og gråt indlæg uden fine høstfarver, smukt lys gennem tynde blomsterblade og fuglesang foroven. Så er I advaret!

Vi skal flere år tilbage for at finde min første idé til at bryde ensformigheden, og gøre noget ved denne 70 kvm store flisebelagte terrasse. Jeg har hele tiden vidst det skulle ende med en beplantning af en slags, men hvordan det rent praktisk skulle laves har tumlet rundt i hovedet og antaget mange former indtil nu, hvor vi rent faktisk rullede ærmerne og og sprang ud som grå gartnere.

Efter at have været rundt om alverdens højbedsløsninger - på tankeplan - nåede vi frem til et anlæg i niveau med de mange grå herregårdssten. Noget som kunne bryde fladen på en interessant måde uden at spænde ben for fremtidige indretninger, som f.eks. opsættelse af telte ved festlige lejligheder.

   Vi købte en stak sorte fliser og anbragte dem midt på pladsen. Dette var tilbage i september, så vi har haft tid til at gå og kigge på det inden vi begyndte at ødelægge for meget:)

Det kan godt være terrassen er en ret trist flade af anløbne grå herregårdssten, men den er ikke desto mindre lagt efter alle kunstens regler af en anlægsgartner-elev, som her har afleveret sit svendestykke. Det var den forrige ejer af huset som fik lavet alle tre terrasser på denne måde, og det fungerer fint selvom det nu virker som om tiden er løbet lidt fra dem.

John tog det støvede arbejde med at skære fliser over med sin vinkelsliber. 

- Så blev han lige så grå som terrassen...

Her er det lykkedes at få kilet de første 6 fliser ned og jeg har også lavet hul i stabilgruset til et træ, som vi planter til sidst. Plantehullet har jeg afstivet med toppen af en stor murerbalje, hvor bunden er skåret væk, og imens har John fået lagt de første halve sten i kanten.

Det er slet ikke så nemt at lægge fliser midt i en gammel belægning, for der skal fifles og bankes og rykkes på mange flere fliser end de nye. Selvom vi havde målt og beregnet, og selvom de gamle fliser er lagt så fint som de er, er der der altid et stykke vej mellem teori og praksis. Vi har haft de samme fliser op og ned mange gange før det passede i både bredden, længden og højden.

Vi holder flere dages pauser mellem hver omgang, men her er vi nået til et besværligt punkt, hvor den store græs i den omvendte kompostbeholder skulle fjernes. Den var tung!

John fik dog lavet et ret smart rullesystem så vi slap for at løfte alt for meget, og her er den så godt som centreret over det hul den skal stå i.

- Og ned kom den da også fra rullerne. Spørg ikke hvordan!

Så nu er der ved at være lidt system i sagerne, og man kan se hvordan græsset i den store beholder kommer til at stå i den ene ende af den sorte firkant, mens træet skal plantes i den anden.

I går fik vi lagt alle de øvrige sorte fliser 

- og her i denne ende skulle der virkelig arbejdes med alle midler (hug en hæl og klip en tå) -

men det lykkedes!

Jeg kunne dog ikke slappe af før en halv sæk fugesand var fejet ud over kanten. Man trænger sådan til at se et pænt resultat:)

Vi synes vi er sluppet ret heldigt fra den første etape af projektet, og nu skal vi lige tage en dyb indånding før vi kaster os ud i næste etape. Der gælder det belægningen i midten, som skal bestå af store og mindre sten i en slags pigstensbelægning, og det er endnu en ting vi ikke har prøvet før. Stenene er nogle vi har fundet på grunden og i kolonihaven, og jeg forudser et stort job med at få puslet dem på plads.

Efter sådan en støvet og gråmeleret omgang trænger man til en ordentlig oktoberbuket - ikke sandt?