søndag den 16. juni 2024

Sneglefart i kolonien

I alle tørvejrspauser arbejder vi i kolonihaven og alligevel føles det som om det går i sneglefart. Til gengæld virker det som om sneglene er hurtigere end os, og det er jo ikke rimeligt.


Efterhånden er alt hvad vi har puttet i jorden pakket ind i net og gevandter, så det ligner en besynderlig form for 'landart', men trods alt fik sneglene ædt alle de nyspirede valmuer, og da jeg dernæst hentede nye planter hjemmefra åd de også dem. Med sneglegift har jeg vistnok reddet tagetes, og morgenfruer går de åbenbart langt udenom - heldigvis!
   Her for tiden er ærter og majs ved at spire under net, for at ikke duerne skal æde dem, men snart skal vi have bønnerne i jorden, og så skal teltene flyttes til dem, så der er næsten stress på her.

Vi fik dog luget alle grusgangene og klippet det meste af hækkene, og nu er vi ved at arbejde os ind i vildnisset af skvalderkål med en trimmer. Uha, hvor det gror!



Der kan godt stikkes et par kaffepauser ind imellem når solen skinner varmt.


Det værste job har vi lige overstået. Det er det sidste uberørte hjørne i haven, hvor vedben råder og slås med humle om pladsen, mens brændenælder og præstelus maser sig frem i de mindste mellemrum. Her står en masse gamle fliser vi har 'arvet' med haven og her har vi lagt alle større grene og stammer i årenes løb. Samtidig er det naturligvis rådyrets yndlingsplads, hvor den har indrettet en hel lille hule i det grønne, så nu var det på høje tid at få ryddet området.

Før:



-og efter:



Ja, kønt er det ikke, men det lettede dog og 3 læs på traileren blev kørt væk, så nu kan vi måske få styr på dette hjørne også. Staudebedene er det næste på listen over forsømte områder, og navnlig det rosa bed er gået helt i stå de seneste år. Her skal graves op og sorteres, gødes og plantes.


I det gule bed går det bedre med planter som rådyret ikke spiser, og her står også en skøn gruppe iris som blomstrer i starten af juni hvert år.



Altid godt at kunne slutte af på en pæn måde:-)


22 kommentarer:

  1. Nydelige iriser! Det er jo godt at det er noen blomster som får stå i fred for sneglene! Her regner alt bort for tiden, og det er så sørgelig. Men jeg håper at været kan bli bedre fremover!
    Det nytter ikke å få gjort noe i hagen i øsende regnvær. Det er nok av forsømte områder her også. Dere er dyktige som får gjort så mye!

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, iris er åbenbart helt uspiselige for både snegle og rådyr, så dem kan vi nyde. Her får vi også regn, men mest som byger, og det er godt for både planter - og snegle:-) I øsregn kan du intet gøre Marit, men det skal nok blive tørt igen, og i mellemtiden må du samle kræfter til alt det der skal gøres. Vi er nok mere trætte og stædige end dygtige, men jeg er glad for komplimentet!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla!
    Det låter inte trevligt att allt blir uppätet av sniglar eller rådjur. Själv är jag mycket lyckligt lottad då jag inte har sniglar, men det är någon som varit och ätit upp knopparna till flera liljor och också ätit en del av mitt fina luktärts torn som jag hade förväntningar på. Nu blev det kompostgaller som skydd för liljorna och nät på luktärterna. Antar att det är samma besökare som åt på tulpanknopparna innan jag hann skydda dem. Vi har blandat väder med sol och regn och blåst emellanåt. Mycket vackra Iris.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det har du ret i, men dette våde år er jo et helt ideelt snegleår, og vi må prøve at bekæmpe dem så godt vi kan. I kolonien er vi ikke hver dag, så der er det svært. Problemer er der jo altid i en have, og i år slipper vi i det mindste for at vande. Ærgerligt med dine liljer og ærteblomster! Jeg håber du nyder resten af din dejlige have - i regn og sol. Iris kan jeg anbefale, for dem er der ingen der spiser:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Tja urtesagerne har det hårdt. De bliver gnuflet af snegle. Så vi har nu ikke ret meget, jeg orker det ikke. Dog har jeg afprøvet en ny salat i år. Den virker ikke til at have den store interesse. Endnu....
    Og æder bæsterne osse valmuer? så er det da derfor jeg ingen har i mine bede. Jeg troede -håbede de ikke var så intersante.
    Kaffepauser skal der til, især når man kan sidde i ude i solen. Det har vi osse kunnet et par gange.
    Skjulte hjørner med ting og sager kan man da ikke undvære. Men selvfølgelig i en kolonihave er pladsen kneben til det.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ved du hvad Gunvor? Hvis du krammer en af dine valmuer lugter den næsten som salat, så jeg tror de er vilde med dem. Jeg ved at rådyr har smag for forskelligt, men måske er sneglene også på vej til at blive individualister... Man kan aldrig vide.
      Nej vi er også afhængige af de gode skjulesteder, men ikke hvis de kun kan benyttes af rådyr og humleranker! Bag vores lille hus har vi da også en udmærket oplagsplads, og den må række.
      I er velkomne til en kaffetår, hvis I er på vores kanter!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Det er deilig med alt en får gjort, men de sneglene er noe dritt. Her plantet jeg en flatbladet persille på fredag, lørdag morgen var den spist opp av en haug med snegler som lå rundt den. Det er håpløst. Ha en fortsatt fin søndag, tross alt, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! - trods alt, kære Ingeborg. Hvor er det dog irriterende med de slimede kryb, vi har importeret sydfra.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Åh hvor I knokler, ukrudtet er ikke nemt at slippe af med og slet ikke sneglene, det er så bittert med de bæster. Rådyrene er trods alt søde at se på, men de hærger gør de, det er ikke sjovt. Jeg håber, I får grønsagerne godt i gang. Det sidste billede tager prisen i dag, smukke blå iris.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen vi er også trætte i alle vores gamle lemmer efterhånden, kan jeg godt fortælle dig. Håber snart vi kan se en ende på de forsømte områder! I begge haver har vi både dræbersnegle og voldsnegle, og de er lige grådige. Man kan godt blive træt af at have så mange på kost.
      Jeg synes det var nødvendigt at slutte med et pænt billede, og disse iris er altid så fine!

      Knus og tak fra Ulla

      Slet
  6. I dette innlegget la jeg spesielt merke til grusgangene i hagen. Smart og praktisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, dem er vi også glade for!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  7. Så innbydende med nyrakede grusganger!
    Men for et strev for å få frem noe spiselig og prydelig. Jasså, så sneglene tar de nyspirede valmuer. Hm. Jeg har lurt på hvor de blir av.
    God ny uke!
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et strev i år - at følge med. Den megen regn får alting til at vokse meget hurtigt - ikke mindst ukrudtet. Og valmuerne, de er gået til opfostring af nye snegle... Det var slet ikke meningen!
      Men tak for din kommentar, og hilsner fra Ulla

      Slet
  8. 2024 har vist udviklet sig til at blive et særdeles specielt kolonihaveår 🥺 På dine billeder ser kolonihaven nu utroligt hyggelig ud. Mine favoritter er ikke de blå iris, men den gule løvehale. Den har noget at byde på året rundt og giver en fin afgrænsning op til grusgangene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, på en måde er det specielt, og navnlig denne grokraft er ved at vælte en bagover. Lige nu glæder jeg mig til at få overstået alle hække og beskæringer så jeg kan komme i gang med stauderne. De blå iris er pæne i en uge, men løvehalerne har vi glæde af året rundt, og de holder på jorden rundt i kanten af køkkenhaven på glimrende vis. Til gengæld er de også et utrolig godt snegleskjul - ingen roser uden torne:-)

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  9. I er virkelig kommet på arbejde, men jeg blev da helt glad for at se billedet af John ved havebordet med kaffe og kagedåse inden for rækkevidde. Den slags pauser er vigtige.
    Jeg kan godt forstå, det er lidt svært at følge med, når der er så mange sultne dyr, der skal tages vare på. Men efter billederne at dømme, ser det ud til, I er ved at være i mål. Det ser utrolig dejligt ud i kolonihaven. De revne gange med staudebedene langs siderne er så smukke og stilen hører hjemme i en kolonihave.
    Held og lykke med arbejdet!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Pauserne er dejlige med kaffe og småkager, og dem kunne vi slet ikke undvære. Dejligt du ser de positive sider af kolonilivet, som man godt kan glemme midt i arbejdet og bekymringerne. Vi har det faktisk meget godt i vores lille have!
      Tak Elna og god arbejdslyst hos dig!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  10. det ser da godt ud, selvom du også har problemer med de elendige snegle - jeg har de samme udfordringer desværre

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mon ikke vi alle kan mærke at det er et godt år for snegle? Vi slås med både dræbersnegle og voldsnegle, og det er utroligt hvad de kan nå at æde på et par døgn. Pøj-pøj med din bekæmpelse!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  11. Uha - alle de udfordringer. Man får lyst til at være udadreagerende.... :-( Du har ikke nævnt myrer. Vi kæmpe med myrer som underminere de små planter i køkkenhaven. På den positive side ser haven godt ud og dine løvehaler er helt fantastiske. Jeg har også lige købt én og håber at den trives hos mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har ret og jeg kom til at grine. Det udadreagerende rammer forhåbentlig de områder i haven som virkeligt trænger til en overhaling:-)
      Ja, myrer... Tænker af og til at vi bor ovenpå et helt enormt myresamfund og håber bare de fordeler gravearbejdet, så vi ikke pludselig falder en etage ned!
      Når talen falder på vilde dyr er det ikke lige ulve der først falder mig ind...
      Din løvehale skal nok falde til!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet