Snart midsommer og vi havde den længste dag på året i går. Denne tid skal nydes, for den kommer ikke igen, og de mange blomster virker som om de har travlt. Gad vide om det hele er overstået når vi når frem til juli? Jeg synes tiden går så hurtigt med al det almindelige havearbejde, og nu hvor jeg endelig er igennem alle hækkene i begge haver og en hel del beskæring af større og mindre buske, skal det bare handle om alt det jeg går og nyder.
I græsbedet, som kun er et år gammelt, blander sommerblomster som honningurt og valmue sig med stauder som løvehale, løvefod, geranier, salvier og græsser. De yderste mørke duske er vores gode, gamle græs, Calamagrostis Karl Foerster, som klæder de mørke valmuer netop nu, og farveholdningen er dejlig grøftekantsagtig - synes jeg.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6fGgPpCWzht28aoDQR6hAixjwCwrEjk7Y3VG0vrXOr9tWU3h2tEL7gf3CUiDnXQ1LJfL630-t_wGee6g_VS7-URrNUO3joLQXmwG5ycgh1MnvAq0n0SUsxztx-KkuXl10qP-78RSQtw4G4RpwJmZqbklrQgCdky3Du3GmIWMncXZWbiNM9-VXvuoKuHEt/w640-h304/308GodeFarver.jpg)
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjq0_Gu98dBotnaBEh6Iptn0W84ikqTHqF_7Ih3OCIXNw1ntD5CATy0g2pwwce_6AnreiRh2j8EN8NJclsbBaQy7qiAOKWD4iHVJBtQllRDZ00AQaCQBohsuJCQHcS3-dDJEKqlk6hp2uJOdojtIUcT9FDX7UFDGK3b4rBeoEIQboxYzsvIQRlC4ZFbbuVa/w640-h304/321.jpg)
I solbedet er det de blomstrende buske som pibeved og trælupin der dominerer.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhFBfDFrt8bJmM20oRSjTM-SaOK-CMyPEFSoUOFgYwmi5JHUZmK5cb1kfXlebjscaNIknXt64XD7GapghBg5VTiOtailCHZH6lbOdxBXvxXdEILrGcMfxcdYaKmOKMVLsCQLLWdrpYmzcO5izWwMbsebvQn6I1o5m2PZoGZWWqPmuk5dYuUcylVoshfsUhV/w640-h515/322Juni.jpg)
I år er der enkelte blå blomster på farvebælg, som har stået under vand en stor del af vinteren. I baggrunden er blærespirea faktisk kønnere med de røde afblomstrede duske fremfor de rosa blomster.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiipmLJp-C10SonbDkmMQbch522M-Kk5FAr0aIKOnq0iGpcMwr04_ExYcyJU2-QhLNwnndfhYAmK1UxbZFUoy0LXA0BKt-kOGCm4y_E-gF2ZXTUzn0gmcy2a7bNgZaOcr3vh_AClfFMSP1HnSOCoQvGnW1AXvUTVFTbb0cHnldcW_eLNR8JA1GbbnMs5pd_/w640-h536/311JasminFarveb%C3%A6lg.jpg)
På terrassen er der stadig gang i hylden, og i midten - i den store balje - er de nye græsser, Carex muskingumensis, blevet fine.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiuREOFD-h7Vd_LX8pouhJL2mo-3Amj3UvPsL6mmCxUEVEHkeT_F4vPoXfWRf4F_VjqKZC7x9NTLfPU4lJ14jAXxTbipwiB5_FZN1HuoUbayTHfYNAHw7RuY1mIytb5pAe_nBafzasIt9eb43-yp-UzJTRK6LxPDdqG59a74yr1zpPL0boFOyDNWVxEWDHl/w320-h171/318Hyld.jpg)
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg185zlrTGh4LtA3qGygbj3N-zhcxchRd9mQTXBbv9YSQtB0_ohhI0S-7cHxPs_br6ekvofqsqOmxye1xSUVgKc9XyleqWwLoCqpW7ZeZ1oV2tM3DNSgBOgFIkPmaUcuOMOXtOo6y-iN7TjxuOvPRS494Y7mX6VHMauFW3-1yHgJ1LQQGH5yLgJ-d6CcOuF/w200-h171/317Gr%C3%A6sCarex.jpg)
Løvstikke tårner sig op over mig og fungerer som et lille træ for spurvene på vej til foderhuset. Mange insekter tiltrækkes af de gule blomster, men jeg fælder dem inden de smider frø. Én løvstikke er nok!
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh3SFusQykP8_evPRwHObFRL7A8ICTNxytwTn2wflNUVwq1pueQkRhUEG_de6VGp_4T0xpFpFBGrtfkJaAC-o2of-T5BjUp4lv_VhBp-i_ojEndlYN250vCIBJBRnN84r6QpLidG85UMsKTqtKGjtLEAyVEsCN4uO4H9wm22XCqMao1qcHG5UE4u5P8TtzB/w640-h458/319.jpg)
Det blandede juni-vejr har givet flotte aftener og solnedgange. Ved midsommer går solen ned midt i vores udsigt og jeg holder af at kigge på de forskellige lysvirkninger når solen står lavt. Græsmarken får en skøn rødlig farve i det sidste sollys,
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZUO9blxk1QfT84ngNKCczs5Q1UUjWQgtD0j6bXul4wKxm4SzD_E5_7T8We49RpsW8IMMEQ88JM0PG8isj8hjiNOezFNPBoo5BD_d9Y1DG1Z0gv5ZBnyzQnq8z3A19C0qeI39fNc-yh2lvdWe9Ae24jKcZ86gvwZG0LKVdl-nuURmby7BCDto4Pa9Qm_Uu/w640-h368/306SolnedgangJuni.jpg)
som også når ind i vores have.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_heIc2NjvRvGkTKF1Wxl275oq0Cg3INqVQQf0MoYcjgoWNK_1-YtIPxJI3FMPCH84h2eIeiOZhV-YoODCW9BmLZXbZrCOueEHqvKhiZpcQmMRqdjc_kZJbhFIOd9n5cxosOte-HSsuhZTFTg88g6cxK8itN8stQoHMeyvB1M8SIYdD5iOSKqiXy1wZqLX/w640-h458/309Solbed.jpg)
Solnedgangen varer næsten til midnat og ændrer sig hele tiden. Her er et par billeder fra samme aften.
Jeg beundrer dine mørke vamuer, for de er så fine. De pynter så fint opp uansett hvor de vil vokse. Ja, i slutten av juni er det på tide å beskjære ja, og det er godt å komme i gang med det. Nydelig solnedgang hos deg!
SvarSletMange tak Marit! Der er meget at glæde sig over lige nu.
SletHilsner fra Ulla
Flotte billeder af din junihave. Du har ramt den helt rigtige vinkel til at vise, hvor flot dine digitalis hæver sig over beplantningen, og man fornemmer virkelig den fantastiske aftenstemning. Den slags aftener må vi gerne få mange af.
SvarSletÅh ja, lad os få nogle gode lange sommeraftner, så vi kan nyde det fine lys! Digitalis er betydeligt højere end mig, så det bestemmer jo vinklen:-)
SletHilsner og tak fra Ulla
Skønne billeder. Og dine digitalis er fantastiske.
SvarSletJeg såede løvstikke sidste år, så den er lidt pisten endnu. Men jeg glæder mig til den bliver lige så statelig som din. Jeg må huske at fjerne frøanlæg hvis den er så selvsående.
Oj flot aftenudsigt. Ja det er de smukke himmeler der er mange af nu.
hilsner gunvor
Mange tak Gunvor! Ja, nu synes jeg der har været problemer nok i de senere indlæg, og der er jo meget at glædes over. Du skal nok få en ordentlig moppedreng af en løvstikke i hvert fald til næste år, og jeg vil i hvert fald ikke tage chancen med selvsåning. I øvrigt bliver bladene ret kedelige når den har blomstret, så jeg skærer helt ned og får nye blade til efteråret.
SletJa, det er en fin tid med fantastiske solnedgange!
Hilsner fra Ulla
Ja tiden og haven skal nydes, lige nu styrter det ned her, men det når nok også jeres skønne have, dejlig solnedgang, og I behøver ikke vand i haven, I har jo fjorden indenfor synsvidde. Smukt ser det ud det hele. Mørke pletter hist og her - lige nu er det valmuerne, jeg holder meget af skiftende farver i haven, det har du her.
SvarSletKnus fra Lisbeth
Det regner også her nu, men vi kan vist godt bruge lidt vand at stå imod med i den kommende uge. Nu skulle det fine vejr jo komme. I år ser det meste så frisk ud netop p.g.a. nedbøren og det er helt dejligt at planterne ikke tørster. Vi må bare nyde det så længe det varer:-) Valmuerne er vist afkom af dine frø, og jeg er så glad for dem, for de giver lidt tyngde og ro til de mange farver.
SletKnus og tak fra Ulla
Det giver en dejlig stemning, når den lave aftensol rammer planterne, men kikket ud over marken er også smuk. Det er godt gået, at en tørketålende staude som farvebælg kan stå i vand det meste af vinteren og komme igen og ovenikøbet blomstre.
SvarSletJeg tænker også på, hvad der skal blomstre i juli, for en del af de planter, der er ved at afblomstre nu, plejer først at blomstre i juli. Men hvis man klipper dem ned, kommer de måske igen.
Dejligt hvis du kan begynde at tage den lidt mere med ro - det vil være velfortjent.
Hilsen Elna
Det er jo en dejlig tid med alt dette lys næsten døgnet rundt, og der opstår gode lysvirkninger mange gange i løbet af et døgn, men lyset over markerne med enten korn eller græs er altid smukt i sommervind. Ja, farvebælgen havde jeg opgivet da den alligevel viste sig ret sent på foråret, og jeg håber da den overlever næste 'regntid'. Men hvad har vi snart tilbage af blomster i juli? Allerede nu er georginerne begyndt at springe ud...
SletJeg tager den lidt med ro nu og nyder haven. Det har været en travl tid.
Mange tak Elna!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletDet ser alldeles underbart ut hos dig, och ja man måste passa på att njuta nu. Det går lite för fort men växterna trivs i vädret som växlar mellan sol och regn. Den mörka vallmon är helt fantastisk. Ljuvlig solnedgång.
Ha en fin Midsommar !
Marika
Det ser ud som om vi får godt vejr til bålet i aften, men det har været meget blandet her på det sidste - og det kan planterne lide. Rigtig god midsommer til dig!
SletHilsner og tak fra Ulla
Det var en fin samplanting. Ha en fortsatt fin kveld, hilsen Ingeborg
SvarSletMange tak Ingeborg - og en rigtig god Skt. Hans til dig!
SletHilsner fra Ulla
Utrolig fin, den grøftekanteffekten! Tenk at det er tiden for bare å nyte. Virkelig nytbar den hagen din, med solnedganger og det hele. God midtsommer!
SvarSlet/Irene