lørdag den 5. juli 2025

Juli-haven kræver handling

Det er nu man savner et helt hold af hjælpsomme folk som kan få styr på den ustyrlige plantevækst i haven, men da jeg bare er mig, må jeg tage det skridt for skridt. Juni var så våd og blæsende at jeg aldrig kom igennem hækklipningen, og da de stedsegrønne buske har lagt en halv meter til størrelsen siden studsning i foråret er der sådan set nok at lave, men lige nu er jeg hoppet på stauderne.


Ja, faktisk er det kun én staude der foreløbig har fået kærligheden at føle, nemlig den lyserøde geranium, Rose Clair, rundt om hullet i haven. Det var på høje tid at få den skåret ned.


Den blomstrer stadig overdådigt, men stilkene er en meter lange, og har lagt sig ned til alle sider.




Timer senere er hele den lyserøde farveklat midt i haven borte, og det føles nærmest som en lettelse. Jeg toppede op med halvt omsat kompost og en ordentlig vanding, så nu må de selv klare resten.

På marken bagved haven er der også skåret kraftigt ned på plantevæksten, som nu er blevet til ensilage-baller på et par dage. Ja, også natten måtte tages til hjælp, så vi havde en stor traktor med et slags pakke-aggregat kørende rundt i mørket med flere projektører i går nat, og det virkede næsten som om der var landet et rumskib her hvor vi er vant til mørke og stilhed.
Der kom dog ingen små grønne rummænd ud af de grønne baller, og morgenstunden var helt stille - selv vinden holdt pause...



... og midt mellem tomaterne i højbedet fejrede denne selvsåede valmue den nye dag med en blomst.


I yderkanten af haven står der 3 ribsbuske og kalder på assistance. Jeg kommer ikke til at kede mig lige foreløbig, men man skal huske at nyde de stille stunder.



I dag er vi vågnet til en gråvejrsdag med finregn, men haven har sine egne farver, som forskønner livet!

5 kommentarer:

  1. Ha-ha, ja det trengs egentlig en liten hær til å ordne opp med alt det overvokste (og til å fjerne visne roser for min del) i hagen nå. Du er ikke alene om å gå løs på lyserøde storkenebb. Tomt, men en lettelse, som du sier. Jeg hadde noen ennå uplantede sommerblomster på lur, til å sette ned på de tomme steder. Valmuen var jo søt.

    SvarSlet
  2. Ja, nå er det tid for opprydning og beskjæring i hagen. Jeg bruker hele juli til det, for det er mye som skal kippes og ryddes opp i. Dine rosa geranium har vokst mye i sommer ja, men det er nok godt å få klippet de ned. Den rosalilla valmue er veldig fin. Valmuer har nydelige blomster, men det er synd at de kun varer en dag eller to.
    Det regner her også i dag, men i neste uke kommer solen og varmen tilbake. Det er godt med en liten pause og litt regn.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
  3. Hej Ulla!
    Jag förväntade mig nästan en invasion av små gröna figurer, då jag såg de gröna stora ensilage paketen. Här har vi mest vita och pastellfärgade hö och ensilage ägg. Jag har inte kommit till upprensningen än, men såg att det skulle behövas. Juli har börjat med både regn och kraftig blåst och det ser lite oordnat ut i rabatterna. Vilken otroligt vacker vallmo.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
  4. I juli løber det hele løbsk, hvis man kan sige det sådan, ja jeg blev hel lettet over ikke længere at have så stor en have, jeg husker det godt fra Samsø, hvis man ikke er over det, bliver det hele vildt, ikke mindst geranierne. Her går det hele stille og roligt, jeg har kun to geranier, men jeg føler med dig. God arbejdslyst.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  5. Jeg er en kylling når det gælder at klippe ned især storkenæb. De blomstrer jo hele tiden. Løvefor er nemmere, for den bliver trist at se på når den er ved ar være afblomstret.
    Her har det osse støvregnet, så jeg fik lige omplantet et par bregner. Men gosh, et halvt spadestik ned var der godtnok tørt. Så begge plante huller blev fyldt med vand inden plantning. Lige så snart der er et par større træer eller buske i nærheden, så er der ikke meget væde i jorden , trods regn.
    Her har fuglene hjulpet mig med ribsene. Jeg har dog nok til et par gange rysteribs, så pyt. Solbærrene rører de sjovt nok ikke.
    Forsat god arbejdslyst
    hilsner Gunvor

    SvarSlet