En flot sommermåned med både regn, sol og varme er gået over i køligere vejr med vind fra nord, og man begynder at fornemme høst og efterår i luften. Dette kunne være anledning til vemod og tristesse, men jeg kan mærke hvordan idéer kommer myldrende - idéer til nye tiltag i havens staudebede til næste år.
Disse billeder er fra solbedet og jeg forestiller mig hvordan det ville pynte hvis jeg gav høstanemonerne selskab af et par flotte lyserøde hestemynter (f.eks. Monarda Beauty of Cobham) - eller her på den anden side af bedet hvor jeg har røde grene på kornel og røde blade på paradisæble - en dejlig mørk rød Monarda Donnerwolke - eller måske en rød pileurt, hvis den kan vokse på den solrige plads.
Jeg har ikke haft Monarda i haven tidligere, men har tit nok tænkt de kunne være sjove at prøve, og i kolonihaven såmænd også. Monarda er jo en krydderurt, og det er ved at være det eneste der ikke bliver spist af rådyr - men kolonien vender jeg tilbage til senere på året.
I havens nyeste bed er der lige lovlig meget gang i løvehaler og løvefødder, så de bør udtyndes snart. Også her ville man kunne supplere med nye stauder som f.eks. anisisop og flere asters - og måske nogle nye staudesalvier, for at få lidt mere variation i vækstform. Jeg har plantet solbrud som jeg holder meget af, men jeg tror der er for meget skygge fra æbletræet, så de bliver ikke til noget.
Herover kan man se hvordan store blade fra de to 'løver' hurtigt dækker jorden og skygger alt andet væk, men jeg var jo glad for netop denne effekt i etableringsfasen, og nu er det bare tid til noget andet.
Flere dagliljer var også fine da de jo nærmest ligner græs i vækstformen. Jeg har plantet en del af de mørke røde Sammy Russel, men man kunne jo også supplere op med den lysegule duftende daglilje som jeg holder meget af.
Ja, det myldrer med idéer og jeg glæder mig allerede til at komme i gang, men det må vente til sommeren er forbi og vi har fået noget regn til den tørre jord. Dejligt at have noget at glæde sig til!
Solsorten har bygget rede ovenpå pergolaen midt i klatrehortensien og i er i gang med årets sidste kuld. Vi kan se den flyve til og fra reden når vi sidder ved spisebordet i stuen. Den glæder sig sikkert til at holde ferie ovenpå dette års yngelpleje, mens jeg glæder mig til at komme videre med haveplanerne i løbet af efteråret.
Hej Ulla!
SvarSletVisst känns det lite höstlikt redan i trädgården. Din trädgård ser välmående och frisk ut. Vi har haft både soliga varma dagar och regn emellanåt, och några riktigt blåsiga dagar. Mina dagliljor har blommat över för ett bra tag sedan, din har en fin ljusgul färg. Din pilört är mycket lägre än den jag har, den blir väldigt hög och ramlar nästan omkull.
Ha en fin helg /Hälsningar Marika
Ja, sommeren er ved at være forbi, men vi kan stadig få nogle gode efterårsmåneder, hvor der kan laves nyt i haven. Blæsten bliver jeg træt af når den er så stærk. Her er vi også i gang med de sidste dagliljer Marit, men de har gjort det godt. Pileurten hedder tæppe-pileurt og er ganske lav - en fantastisk bunddækker. Jeg kunne tænke mig at forsøge med en høj, for de har sådan nogle kønne blade - og blomster:-)
SletTak i lige måde!
Hilsner fra Ulla
Undskyld Marika selvfølgelig!
SletJeg kan også mærke at tankerne kredser mere om forår 26 end de gør om sensommer 25. Skønt at nyde haven som den er samtidig med at vi liiiiiige kunne tænke os nogle justeringer. Jeg bliver altid overrasket over hvordan nogle stauder vokser vildt og hurtigt mens andre skal pusles og passes i flere år før de fylder deres plads i bedet.
SvarSletNå, så er jeg ikke den eneste som synes sommeren er forbi. Det er et meget godt tidspunkt at tænke på næste år, nu mens vi har denne sommer i frisk erindring.
SletJeg er også overrasket over væksten af nogle stauder, som helt er ved at knuse deres naboer. De må da gerne støtte hinanden, men de voldsomme er nærmest gået amok og må stoppes snart, så de små forsagte kan få en chance. Der er åbenbart altid noget der overrasker i haven:-)
Hilsner fra Ulla
Ja nu begynder det at krible for at lave ændringer og forbedringer. Og jeg håber på mere tid dette efterår, eftersom jeg går på pension til oktober. Men gemalen forventer nok jeg hjælper ekstra med stue renoveringen, sååå.
SvarSletAsters er en skøn efterårsblomst, men mange af dem er nogle løbere, der render rundt i bedet, de er aldrig det samme sted året efter. Jeg overvejer osse hestemynte. Jeg prøvede den for år tilbage, der ville den ikke være her. Men det kan være det går denne gang.
hilsner Gunvor
Tillykke Gunvor med pensionen! Jeg bliver også folkepensionist i oktober, men da jeg allerede har taget forskud på glæderne vil jeg bare advare om at man heller ikke har tid nok som pensionist:-) Det er åbenbart en naturlov... Alligevel tænker jeg nok du kan få ordnet en hel del af de ting du ønsker dig, og dermed slipper for stress i haven. Det føles ret skønt!
SletDet kan være vi kan udveksle erfaringer når vi går i gang med både Asters og hestemynte... Jeg er ret blank, og du har vist flere erfaringer med asters. Jeg glæder mig til at prøve noget nyt.
Hilsner fra Ulla
Det er fint at du vil prøve monarda, Ulla. Jeg har flere av de her, og de trives godt. Så de vil du få mye glede av. Jeg har Beauty of Cobham, og kjøpte en ny som skal være rød i sommer, men den har ikke blomstret i år. Din asters er så fin. Nå er det snart asterstid i hagen her, og jeg gleder meg til det. De blomstrer veldig lenge.
SvarSletHilsen Marit
Ja, jeg har jo set dine fine Monarda på din blog, og det lyder som om du har gode erfaringer med dem. Håber de vil trives her også. Asters er der alt for mange af, og jeg vil jo gerne have de mest 'driftssikre' som leverer god blomstring og ikke invaderer alt og alle. Så hvis du har nogle yndlingssorter må du gerne give mig et fif!
SletHilsner fra Ulla
Det er jo virkelig gull, at ideene kommer strømmende på sånn på tampen av sommeren! Ja, de gjør jo faktisk det... Planlegging er jo noe av det beste med haging. Og nå skal straks løkene ned i jorden. Både høstanemoner og hestemynte er flotte planter, men de vil ikke være hos meg. Og slett ikke solbrud. Ja, deling av stauder må planlegges nå, så man kan komme i gang til våren. Så hyggelig å observere svarttrostens familieliv.
SvarSlet/Irene
Ja, det er rigtigt Irene! Planlægning i haven er noget af det bedste, og så kan man bare håbe at det man planlægger vil lykkes. Planterne bestemmer selv om de vil vokse hvor jeg har sat dem - og nogle vil slet ikke være i haven - men jeg bliver ved med at prøve at finde de helt rigtige, som også kan lide at være her. Du har også gjort dig dine erfaringer og må undvære nogle som kunne have været gode i bedene...
SletHilsner fra Ulla
Hov her kommer jeg haltende bagefter. Det ser godt ud, men fornyelse er ingen skade til, så når der er kommet vand må du have bud til diverse plantesider, der findes utroligt meget spændende, som de gerne vil sælge. Monarda/hestemynte har tendens til meldug, men ellers er de fine. Nå ja pas på med asters som Gunvor skriver, for de sniger sig rundt og bliver hurtigt til mange, men der findes nogle gode også, de må du undersøge på en af webplanteskolerne.
SvarSletKnus fra Lisbeth
Jeg havde slet ikke forestillet mig du allerede var med igen, men nu fungerer din nye computer måske allerede? Ja, det kræver vist lidt studier at finde de helt rigtige planter når der skal tænkes nyt, men jeg må jo se hvad der kan lade sig gøre. Det havde været bedre at kunne gå ud og kigge på nyt i planteskoler i stedet for at nøjes med Nettet, men det skal prøves. I hvert fald glæder jeg mig til fornyelsen!
SletHåber dit nye udstyr er tilfredsstillende!
Knus fra Ulla