Oktober - og en fortabt klematis

 Georginerne er lidt blege efterhånden og skal snart tages ind, men frost har vi ikke haft endnu,

og mange buske og træer har stadig blade. Rødbøgen på terrassen har fået en smuk farve og ligner nu mere sine grønne slægtninge i skoven.

Også den røde paradisæblebusk blegner til orange nuancer, men snart vil der kun være æblerne tilbage på grenene.

Vi har fået regn i mange små portioner i oktober og ender op omkring de 80-90 mm. Det vil sige at juli måned stadig er årets vådeste, og det er ikke helt normalt. 10 måneder med ringe nedbørsmængde har sat sit præg på haven og udbyttet, og atter engang er det de store og små prydgræsser der viser deres styrke i et tørt år. En finstrået elefantgræs med det poetiske navn 'Morning Light' er for så vidt kun lige begyndt at sætte blomster,

mens de kraftigere Miscanthus sinensis Malepartus står med gule blade og har blomstret længe. Det gør slet ikke noget de kommer på forskellige tidspunkter.

Haven byder stadig på farveklatter og fine frøstande, og de stedsegrønne begynder at titte frem mellem stauderne.

Mærkeligt er det at se den 'fortabte klematis' stikke næsen frem igen. Den kom i jorden forrige år for at klæde det visne æbletræ på, men jeg har ikke set den hele dette år. Det er en Madame Julia Correvon i en dyb rødlilla farve, og nu har jeg lige købt en 'Niobe' for at prøve en gang til. Det ender med de må deles om pladsen og heldigvis er de vistnok i nogenlunde samme farveskala.

Udenfor haven kaster morgensolen sit lys på hegnet på den anden side af marken. Jeg nyder de gule farver i solen, men der er også tågede kolde morgener, hvor træer og hegn i landskabet næsten 'flyder rundt' på hvide skyer og verden virker vægtløs.

Sådan var det netop her på den sidste oktoberdag.

Den egebladede Hortensia er begyndt at skifte farve. Den vokser mest horisontalt, men det ser fint ud sammen med de høje græsser og stauder synes jeg.
   Æbletræet Fillipa er beskåret på to sider i år. Jeg fjernede en stor gren i foråret og én til her for nylig, så nu skygger den ikke så meget i græsbedet til næste år. Det skal stadig skæres ind i bredden, men ikke lige nu. Jeg skal lige se om det kommer sig:-)

Solsorten tager de sidste rønnebær og hygger sig med pærerne der dumper ned, mens bladene falder.

Oktober er snart fortid og har taget mange blade med sig. De sidste træer og buske i haven tager gule farver på, så nu kan november bare komme an.

Godt nyt - og skidt

Det er ikke fordi vi er blevet grebet fuldstændig af den herskende panikstemning og alle opfordringer til at forberede os til en kommende krig, men der er dog en vis fornuft i at polstre vores lille husholdning mod et strømnedbrud. Det har vi jo oplevet tidligere, og da vores varmeforsyning ikke kan køre uden strøm, så fik vi bestilt et læs brænde der kan holde os varme i vintertiden - hvis og hvis...

Vi bruger ikke vores brændeovn med mindre fyret strejker, og det brænde vi overtog med huset for 10 år siden har vi stadig en del tilbage af, så det skulle flyttes ud før det nye kunne komme ind. Der er intet som brænde der kan give varmen mange gange!

Det nye brænde må gerne ligge et årstid og tørre, så det skulle jo ikke ligge forrest, men da det var kommet ind på plads, måtte vi lave nye støtte-stolper til det alt det gamle brænde for at få plads til det hele. Det betød at fliser og mursten også skulle flyttes så vi kan få fat dem, hvis det bliver nødvendigt.

Efter 4 timer med sved på panden var vi ret tilfredse med egen indsats. Nu kan bilen igen få en plads i carporten - og der er stadig plads til det træ vi selv producerer når vi beskærer i haven.

Så langt så godt!

En mindre positiv oplevelse var det at opdage rotter i haven.

I mandags løb der pludselig to rotter rundt under fuglehuset, hvor de åd løs af de fuglefrø der falder ud af huset. De jog ligefrem rundt med gråspurvene, og ville have det hele for sig selv. Jeg var i gang med noget havearbejde, men det generede dem ikke at jeg kastede æbler efter dem. 2 minutter senere var de der igen, og så begynder man at føle sig til grin.
John fik anmeldt dem til kommunens skadedyrsekspert, som allerede dagen efter satte en gift-kasse op.

Han fortalte at vores 2 naboer mod skoven også har rotter, og at det er meget almindeligt rotterne forlader skoven og søger ind mod huse når efteråret kommer. Nu står der altså en varm velkomst i 3 haver på rad og række, og det kan forhåbentlig få dem til at forsvinde igen.

Desværre må vi indstille fuglefodringen så længe det varer at få rotterne væk. Vi var ellers kommet godt i gang med fedtkugler og solsikkefrø, og havde en mængde mejser på besøg hver eneste dag (spurvene er her jo altid). Spætten kan da heldigvis stadig selv finde lidt føde i det visne æbletræ.

For nu at slutte på en god måde skal jeg lige vise et billede af en mængde stauder og buske jeg fik købt i en dejlig lille planteskole på Falster. Her er klematis og blåbærbuske, asters og pileurt, fredløs og blyrod, salvie og ærenpris.

Jeg er i færd med at finde ud af hvilke der skal i kolonihaven og hvilke jeg skal have herhjemme, men lige nu har jeg lyst til at beholde dem alle her, for de ser så skønne ud:-)

- Og så kom solen frem...

Miniferie med kontraster

3 dage på farten i Jylland har vi haft i oktober, og det var næsten som da vi kørte rundt i landet under Corona-epidemien. Det var dengang vi opdagede hvor meget forskelligt man kan opleve i vores eget lille land, når blot man flytter sig lidt fra dag til dag.

Denne gang kiggede vi nærmere på den gamle middelalderby Ringkøbing i den yderste vestlige del af Jylland, hvor blæst, hav og fjord råder og angiver retningen for alt hvad der foregår, til Vejle ved den bakkede østlige kyst, hvor en helt anden slags fjord og å-vandet fra de dybe dale tilsammen giver vejlenserne noget at tænke over i byplanlægningen.

Danmark er præget af vand alle vegne, men det ytrer sig forskelligt og giver meget forskellige problemer i disse tider hvor vandstanden stiger og klimaet ændrer sig. Her ovenfor Ringkøbing Fjord i magsvejr, og nedenunder Vejle Fjord set fra den nye havnefront.

Ja, der er stor forskel på indtrykkene, men begge steder var der noget spændende at se på, og nu følger nogle flere kontraster fra de to kystbyer her nedenunder.

Fra den gamle vandpost på torvet i Ringkøbing til et kæmpe arrangement i Vejle med vand-reservoir, kanaler og pumper der skal hjælpe med at holde Vejle midtby fri for vand i gader og huse, næste gang vi får styrtregn eller stormflod eller andre ulykker.

I Vejle er den nye havnefront med beboelse, hotel og restauranter, moderne beplantning mellem højhusene og langs kajerne, det besynderlige hus Bølgen og al den nye vand-teknik opstået indenfor de senere år blandt andet ved hjælp af midler fra LEGO, som har sit hovedkvarter midt i havnen. Dette hus, Fjordenhus, som var helt fantastisk skal jeg nok vende tilbage til en anden gang.

I Ringkøbing besøgte vi Elna (med havebloggen 'Havesysler') og fik en rundvisning i den dejlige have. Der er altid meget at se på i de mange forskellige haverum som ligger som perler på en snor rundt om huset. Mange gode opholdssteder, flotte plantesammensætninger og indretning efter vind og vejr, som altid skal tages med på råd når man bor tæt på Vesterhavet. En stor del af haveplanen er at skabe læ, og her er mange hække og stedsegrønne partier som rolige pauser midt i blomsterglæden og de finurlige detaljer. Her blot et par billeder.

Man kan nå meget på 3 dage i bil, og det gjorde vi. Vejret var med os og høstfarverne og de mennesker vi mødte undervejs gjorde turen til noget særligt. En tur fra syd til nord, øst til vest i Jylland byder på mange landskabsformer og gode udsigter, så køreturen er også spændende - i hvert fald når man holder sig fri af motorvejene. Det var en dejlig tur!