Oktober kan mærkes

To stille, milde dage indledte oktober, men så kom Amy med blæst og regn. En rigtig 'snurrebasse' - som Voldborg ville have sagt - med vind fra snart sagt alle retninger i 2-3 dage før den fik snurret sig hen over hele landet. Men regnen... Den var velkommen! Foreløbigt 40 mm her, og det er fint.

Det grønne i haven blev mere grønt og de høstfarvede blade fik en dybere glød. Nu starter oktobers dejlige farvefest for alvor.

Jeg havde trommet familien sammen til fødselsdag i weekenden, og det var ikke helt ligetil, da de offentlige transportmidler var både forsinkede og aflyste, men det lykkedes da at få samling på tropperne til sidst. Borddækningen var planlagt efter de grå og våde forhold og skulle virke oplysende. Jeg synes det lykkedes meget godt.

 Kastanjerne faldt for Amys kræfter. De er små og få i år, men vi håber stadig på lidt flere.

Haven er stadig mest grøn, men det jo så godt for øjnene. Det lille takstræ (til højre) er vokset betydeligt i år, men det står også i skyggen og kan tåle megen tørke. Det er meningen det skal skjule komposten set inde fra huset, og den opgave skal det snart få løst.

 

Et af de tørreste bede i haven er pergolabedet hvor vi har mange løgplanter om foråret. Nu er det et sammensurrium af flotte grønne blade, som rettede sig op efter weekendens regn, og jeg kan måske endda komme til at grave nye løg ned derude inden længe.

Haven klarede sig fint gennem blæsten og på græsmarken bag haven fik man hentet de sidste høballer ind inden regnen, så det var også godt. 

 

I går drog vi til Karrebæksminde og Enø for at se hvordan det stod til der. Vi fik sandelig vind i håret, men ellers var det dejlig udramatisk. Enø er et rigtigt badested om sommeren med en flot badestrand mod vest, men længere ude på øen er der også klinter og store sten. Ind mod Dybsø Fjord lægger Enø en dæmper på vind og bølger.