Ja, nu er jeg begyndt at håbe på det snart bliver det sidste indlæg med sne og frost i dette år, men må jo sige at det heldigvis stadig ser godt ud her hos os. Vi fik et lille ekstra lag sne inden weekenden, og så kom kulden. Nu er der en hård skorpe på snedyngerne og hvad der foregår nedenunder har jeg ingen anelse om, men vi der nyder solen i disse kolde dage har næsten brug for solbriller for at kunne holde ud at se på den hvide verden.
Jeg har måttet købe æbler til solsorten, da den ikke kan få hul på sneen mere, og selve haven ligner et olympisk landskab med 'fugle-løjper' alle vegne. Der er virkelig brug for mad til mange nu.

Kun få gennemtrampede stier får besøg af os, og det meste af haven ligger urørt hen mens istapper på sydsiden af huset drypper dagen lang.

I skoven er der også dyrespor overalt, og man kan ikke lade være med at tænke på hvor svært det er at skaffe sig føden, når man bor derude. Intet under mange fugle kommer ind i haven til middag!








Ja, denne vinteren er nok mer annerledes for deg enn her hos meg. Du er vant til en tidlig vår og har jo en veldig lang sesong normalt sett, men ikke i år ser det ut som. . Det er vakre bilder du viser av det snødekte landskap hos deg. Fuglene har det godt hos deg som både får vann og epler :-)
SvarSletHilsen Marit
Hvor er din akvarel fin som header! Forhåbentligt bliver den snart uaktuel 😊
SvarSletTjaa håbet er jo lysegrønt, som min gamle mor siger. Dog er jeg bange for at det varer temmelig længe før end sneen er væk. Det er godt nok et tykt lag der er nu. Og de øverste 5 cm. ligger løst, gys, hvis det begynder at blæse.
SvarSletMine fingre kribler osse for at kunne lave noget ude, men drivhusdøren er frosset og jeg tør ikke bruge magt for at åbne, sneen ligger tungt der hvor jeg skulle lægge bede om. Der mangler et par æbletræer endnu at beskære, ihhh hvor kan man brokke sig. Men egentlig har vi jo savnet rigtig vinter førhen, nu har vi så fået så hatten passer, og sneskovlen er flækket, hihi.
Vores solsorte har lært at sidde i fedtkugleautomaten, det ser spøjst ud. De er så klodsede. Der var en flok små halemejser forleden, desværre er de ikke blevet her fast. Men der er et rigt udvalg af mejser der kommer hver dag, bogfinker, jernspurv, og rødhalsen er her fast. Og jeg har set "min" gærdesmutte, hurra. Jeg var ellers bange for den var gået til.
hilsner Gunvor