tirsdag den 12. maj 2026

Haven klarer sig selv

 ... mens jeg ligger på langs med influenza. Det er det helt forkerte tidspunkt at blive sat ud af spillet nu mens alting springer ud og springer op af jorden, men det er jo ikke noget man selv bestemmer, og den sidste ugestid har jeg bare kunnet se til fra sidelinjen. Heldigvis nåede jeg netop at slå græsset og klippe de fleste kanter lige inden jeg måtte trække stikket ud - men alligevel...


Jeg har naturligvis været på en daglig tur rundt for at følge med i frugttræernes blomstring og bregnernes 'udrulning'. Storkonvallen er nærmest eksploderet i ugens løb og bronzeblad er steget opad sammen med aks-brandbæger (Ligularia Przewalski), men det er skvalderkålen sandelig også. Der er ikke noget at gøre ved det, for jeg er ikke en aktiv medspiller lige nu, og heldigvis er det meste da også i stand til at klare sig uden min hjælp.
   Det værste er stadig tørken, men i går fik vi mirakuløst 6 mm regn! Vi var blevet lovet det 3-dobbelte, men er ved at være vant til ikke at regne med noget før vi ser det, og man er jo også glad for lidt:-) Her er billeder i sol og regn fra en række dage hvor jeg har været tilskuer.



De billige tulipaner på terrassen har vist sig at være lidt mystiske, men det overordnede indtryk er stadig gult. Jeg må se hvor jeg kan få anbragt dem til næste år.







For et par år siden så paradisæbletræet Professor Sprenger døende ud med visne blade og ingen blomster, men i år er det sandelig vågnet op til dåd igen. Det står til højre herunder.





Her er tre æbletræer på række: forrest Professoren, dernæst den mørke Freja og sidst Filippa, som giver os masser af æbler hvert eneste år.




I baggrunden pæretræet og til højre den gamle syren.


Det er en måned siden vi sidst så regn, så disse våde billeder, der virker helt eksotiske, må runde mit indlæg af. Jeg håber inderligt vi vil få mere regn i dagene fremover!





19 kommentarer:

  1. Du er ikke alene om forårs influenza. Vores svigersøn har osse været lagt ned, sammen med det halve af sit arbejde.
    Skvalderkålen er ukuelig og den har sikkert jublet over du ikke lige har kunnet være over den i en uges tid. Vi fik med lidt god vilje 2mm. Så vandtønderne ved drivhuset er slet ikke fyldt op. Jeg må hente fra de store ved huset, lidt langt at gå, men så får jeg den motion, hihi.
    Ja lige i øjeblikket er det æbletræerne der fanger øjet. Jeg ved ikke hvilke der er smukkest. Paradistræer og øvrige træer er super. De giver glæder flere gange om året.
    god bedring Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen dog, jeg troede ikke det var sæson for influenza, men det er det åbenbart alligevel. I vinters gik vi fri, men det er ingen garanti...
      Ja, haven buldrer derudaf og jeg har forsøgt at holde øje med det der sker. Regnen blev egentlig bare endnu en skuffelse, men I fik endnu mindre. Når her er så tørt er sådan en smule regn under alle omstændigheder alt for lidt. Regntønden er halvt fuld efter i går, og mange store planter trænger til en ordentlig 'bløder'.
      Frugttræerne er en trøst lige nu. De lyser hele haven op!

      Mange tak Gunvor!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Du må prøve å nyte alt det vakre som skjer i hagen.
    Hos meg kan du se at det har skjedd noe grusomt, på havet, rett i nærheten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg prøver Martin.
      Åh nej, besøget af kystvagten var altså ikke helt som jeg havde tænkt.

      Tak for din kommentar og hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Influenza er bare rigtig trææææls. Det kan godt være, at skvalderkålen udnytter dit fravær til at rykke frem, men haven ser fantastisk ud. Lidt regn er langt bedre end ingen regn. I nat har vi fået et par mm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din opmuntring Marie! I dag har vi fået mere regn og nu er vi oppe på 13 mm - for hele måneden, ja faktisk siden midten af april. Men alt er velkomment!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Huff, det var jo fryktelig ergerlig å få influensa nå, Ulla, men det er sånt som bare dukker opp når en minst venter det. Blomstringen du viser på bildene dine er jo utrolig flott. Jeg nyter dine bilder.
    Jeg ønsker deg god bedring!
    Klem fra Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marika! Ja, det ser meget godt ud på afstand og regnen er helt nødvendig, men influenza er aldrig velkommen, og det tager tid at få pusten igen:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Altså undskyld - jeg mente Marit selvfølgelig!

      Slet
  5. Hej Ulla!
    Det ser fantastiskt ut, med alla blommande träd. Den som blommar med störst blommor, är det Filippa? Hoppas att du kryar på dig, och blir frisk snart.
    Många hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, denne tid er fantastisk for nu blomstrer frugttræer og syren i alle haver!
      Den jeg har taget nærbillede af er Professor Sprenger. Jeg tror blomsterne er lige store på alle æbletræerne...

      Hilsner og mange tak!
      Ulla

      Slet
  6. Heldigvis har du kunnet nyde det hele, hvor er det smukt, især headeren. Regn får vi ikke meget af, men vi kan ikke gøre noget ved det. Godt haven kan passe sig selv, skvalderkål kan man alligevel ikke slippe af med.
    Rigtig god bedring, føler med dig.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lisbeth! Jeg er på vej frem nu og heldigvis fik vi lidt mere regn, men det er stadig latterligt lidt i forhold til andre dele af landet. Skvalderkål gror uanset vejret - og min indsats:-)

      Knus fra Ulla

      Slet
  7. Haven stråler, men det er også dejligt at se de våde billeder. Lidt regn er bedre end ingen regn, og der meldes om mere. Vi fik 8 mm i går.
    Æbletræer i blomst er noget af det smukkeste, og din Filippa er særlig smuk. Tænk at et træ kan have så smukke blomster og senere berige jer med velsmagende æbler.
    Der fås mange spøjse tulipaner, og det er ikke altid, man er helt klar over, hvad der er i poserne.
    Jeg vil ønske dig god bedring. Haven ligger heldigvis uden for vinduerne, så du kan følge blomstringen indefra.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det gør den jo, og det kan helt klart betale sig at se den lidt på afstand nu hvor jeg ikke kan gøre så meget:-) Vi fik også 7 mm mere i går, og det ser ud som det hjalp lidt. Maj er nu 'oppe' på 13 mm...
      Frugttræerne afløser hinanden i denne måned, og jeg nyder dem alle sammen. I år kan vi muligvis både få kirsebær, æbler og pærer med mindre bestøvningen er slået fejl. Det er ikke mange bier man ser i dette kølige vejr, og i dag har vejret skiftet meget. Jeg følger med indefra som på en stor tv-skærm:-)
      Ja, posen med 50 tulipaner fra LIDL var en chance at tage, men de har da pyntet på terrassen - til en billig penge.

      Mange tak Elna!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hos mig blev det en ordentlig forkølelse samt en hoste som bare bliver ved og ved. Ja lige på det helt forkerte tidspunkt. Så skønt med alle de blomstrende frugttræer. Jeg bliver misundelig hvert år når jeg ser dem. Jeg skal have fundet plads til et paradisæbletræ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, hoste - den har en tendens til at blive hængende. Her går vi også rundt og 'gøer' om kap. Jeg håber snart vi kan blive friske alle sammen!
      Jamen et paradisæbletræ kan du godt skrue ned et sted, det må der være plads til, og de giver jo også smukke æbler i høsttiden. Det er noget solsorten kan bruge! Min 'professor' står i et staudebed, og det fungerer fint.

      Hilsner og tak Sydney!
      Ulla

      Slet
  9. Veldig fint i hagen din nå, og for en koselig sitteplass. Håper du blir frisk snart så du får nyte resten av vårhagen. Ha en fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Ingeborg! Man skal være frisk nu hvis man vil følge med i forårs-væksten, men jeg nyder at kigge på:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet