Lige for tiden ser det ud som om opdatering af haveblogs begynder at virke igen, og det er altid noget... Jeg kan se at mit forrige indlæg er kommet på den nordiske blogliste - og Marit har lavet et nyt indlæg, så måske er vi på vej tilbage til rimeligt normale tilstande:-)
Også i haven sker der noget. Det er blevet tid for bær og frugter at modnes og det giver nye farver i det grønne. Og grøn er haven blevet her i september, hvor der er faldet godt 50 mm regn i den første halvdel af måneden.
Udenfor haven hænger røde hyben fra en vild rose i blommetræet og inde i haven har vi høstet de dejligste hasselnødder på den røde hassels.
Paradisæblerne får farve og hyldetræet på terrassen står fuld af sorte bær - og klematis i toppen.
Æblerne nærmer sig den tid hvor de kan spises, og som man kan se er græsset blevet grønt og vokser helt vildt. I sommer har vi slået plænen 3 gange - i alt - nu skal den slås 2 gange om ugen.


Amsonia er blevet gul (i forgrunden på næste billede) og høstfarverne begynder også at kigge frem på andre planter. Elefantgræsserne har haft godt af regnen, og står så flot nu.
Da jeg tog dette billede af den tyrkiske hassel kom jeg til at tænke på hvor meget der er sket med den siden 2018 hvor vi plantede den. Det må være et hårdført træ, for det har haft mange tørre somre i vores have. Lidt nostalgi er altid godt:-)
Og dette bed med kirsebærtræet er der sandelig også sket fremskridt i - jeg må beskære hvert år.














Nå må jeg si at jeg ble sjokkert over å se at bloggen min er oppdatert hos deg, men ikke hos meg. Hva er det som skjer? Din blogg er ikke oppdatert i listen min, men det det er det heller ikke noen andre blogger som er. Mitt siste innlegg som er synlig er fra 5. september.
SvarSletDin hage ser så harmonisk og flott ut Ulla. Så bra at du har fått så mye regn at gresset har begynt å vokse igjen. Det er jo et godt tegn. Her har det kun kommet 32 mm, og det er lite til å være september. De blå blomstene du viser i siste bilde er så vakre.
Klem fra Marit
Det hele virker som noget rod her for tiden, men som jeg har forstået problemet har Google ved et uheld slettet 95.000 blogs på verdensplan, så det kan jo godt tage sin tid at få systemet til at køre igen. Det er ikke os der gør noget forkert! Google har hele ansvaret.
SletForeløbig har september givet lige så meget regn/sne som februar, og det er de to vådeste måneder i dette år, så jeg håber stadig på meget mere nedbør, men det har virkelig gjort en forskel på haven netop nu. Blyroden (Plumbago) med de blå blomster plantede jeg sidste efterår, og den har haft en svær start, men nu ser den ret godt ud.
Knus fra Ulla
Wow! Er det mulig å slette 95.000 blogger? Nei, da er det ikke vi som har gjort noe galt. Kjære vene, da har google en stor jobb foran seg ja.
SletBlyrot har så vakre blomster, og det er jo godt at din har kommet seg. De er omtrent ikke å se til salgs her, men det er jo fordi de ikke kan overleve ute her.
Klem fra Marit
Man må sige, at din have ikke ser mærket ud af den tørke, den har været igennem. Den er skøn på den efterårsagtige måde. I dag har du så også fokuseret på de store linjer og holdt afstand til dine motiver. Det er måske mere, hvis man stikker næsen ned i bunden af bedene og fokuserer på detaljerne, at effekten bliver tydelig. Blogger er forbedret en lille bitte smule. Det tager lang tid og er helt ødelæggende for vores lille samfund.
SvarSletJa, det er faktisk forbløffende så hurtigt planterne kommer igen og forandringen er markant, men da det ikke just er indian summer her, så får haven altså også straks et meget efterårsagtigt præg. Det blæsende, regnfulde vejr er nu alligevel at foretrække fremfor det slatne og støvede indtryk tidligere:-)
SletDe store linjer er nok dem jeg mest går op i under alle omstændigheder, og det hjælper sikkert på indtrykket når jeg lige rykker et skridt tilbage.
'Vores lille samfund' af havenisser er ganske rigtigt ved at gå i opløsning, og det er bekymrende. Google har virkelig et job at gøre her, hvis vi skal hænge ved!
Mange hilsner fra Ulla
Ja det pynter med regn, selvom vi sagtens kunne bruge mere. Støvregn vådter, men batter ikke i jorden.
SvarSletHyldebærsuppe med æblestykker i. Uhm. jeg har osse plukket hyldebær. De her stået oppe ved vandhanen, så de er fine.
Ja sommeræblerne er færdige, og vi går og venter på gemmeæblerne. De er liige ved at være der, Så ingen storme nu tak.
Din have ser ud til at ha rettet sig gevaldig efter regnen. Skønne efterårsbilleder.
hilsner gunvor
Mange tak Gunvor! Ja, der er meget der har rettet sig og jeg nyder det tidlige efterår med regn og rusk. De gode æbler og bær skal også nydes - og ligesom i 2018 ser æblerne ud til at blive rigtig gode!
SletHilsner fra Ulla
Der er virkelig sket noget med farverne i jeres have. Græsset er blevet grønt, frugterne modner, og bladene begynder så småt at få efterårsfarver. Men der er fortsat mange blomster. Blyroden er fin med de lysende blå blomster. Det ser ud til, at den mørklilla høstasters lige står på spring til at blomstre. Den vil også blive flot.
SvarSletHilsen Elna
Blomster er her ikke mange af, så det er om at koncentrere sig om dem der stadig kan og vil. Staudesolsikken har f.eks. været en ynk hele dette år, og den var ellers et markant indslag blandt de høje græsser... Blyroden er jeg glad for har overlevet, for blomsterne har dels en meget fin blå farve, og så får den også høstfarver. I år har den så haft rødlige blade det meste af sommeren:-)
SletDu har selvfølgelig fået øje på den mørke asters ved siden af, som ganske rigtigt ser ud til at nå sin blomstring i år også. Godt spottet Elna!
Mange hilsner fra Ulla
Ja det hele lyser op, når vi får regn, og denne gang har I da fået, vi har ikke fået nær så meget som jeg, alligevel nyder vi vores have, den kan åbenbart klare sig uden så meget regn, det er rart nok. Månen titter ind til os nu, selvom det er næsten mørkt, gør det ikke noget, vi må følge med efteråret. Jeg nyder også græsserne nu, de er så flotte.
SvarSletKnus fra Lisbeth
Ja, det er her i september græsserne er flottest, og godt det samme for de er næsten de eneste planter der har klaret sig igennem - i blomst. September har givet en del regn, men det er jo for sent for stauderne nu... Godt I kan klare jer med mindre! De store træer i jeres have giver måske mere skygge og læ?
SletI går var en rigtig flot dag , stille, klar og lun (opad dagen), men den slags her der ikke været mange af. Efteråret er sandelig på vej!
Knus og tak fra Ulla
Beklager det sene svar - jeg har først lige fundet dig i dag. Sikke mange flotte billeder fra din have. En fantastisk tid med frugt og bær og sommerblomster. Dejligt at du kan nyde skønhederne efter regnen endelig kom og gav en flot slutspurt. Jeg er altid så misundelig på de gule paradisæbler. Flot ide med en klematis op i dit hyldebær.
SvarSletJa, det er så irriterende at bloglisten stadig ikke virker, men måske er der et lille håb nu. Jeg opgav helt at lave indlæg for et par uger siden, men dejligt du fandt mig her! Haven ser så godt ud efter en meget bekymrende sommer, og jeg nyder ganske rigtigt at kigge ud igen på en grøn plæne, og de sidste blomster mellem de første høstfarver.
SletHilsner og tak Sydney!
Ulla
Hej Ulla!
SvarSletHöll på att missa ditt inlägg, ser inte ut som att du uppdaterat på två veckor, i min lista.
Ett härligt inlägg med en grön och frodig trädgård. Vackra röda äpplen. Flädern ser skojig ut med klematisen som tittar fram med fröbollarna.
Hälsningar Marika
Nej, du har ret Marika. Jeg opgav faktisk fordi dette indlæg ikke kom med på nogen af bloglisterne, men nu ser det ud som om I andre er med igen, så jeg vil lave et nyt forsøg en af dagene.
SletJa, haven ser rigtig godt ud nu - og det var vel også på tide:-) Hele sommeren har været en lang jammer, men nu er det fint her på falderebet. Ikke mange blomster i år, men nu kommer høstfarverne, og vejret har været så smukt på det sidste.
Hilsner og mange tak fra Ulla