Påskeprojekter

Ja, påskeprojekter mangler vi aldrig, hverken i påsken eller på andre tidspunkter af året.

Her er et af sidste sommers havearbejder, som nu endelig har fundet sin afslutning, nemlig en låge i det dyrehegn vi fik op at stå i juni 2019. John har lavet snedkeriet, og vi kunne heldigvis genbruge noget af det gamle trådhegn på rammen.

Nu kan vi igen komme ud af vores have til græsmarken bagved og det er dejligt, men det var et større arbejde at få "hæftet alle enderne" og sikret det sidste hul inde under mirabellen. Og tænk, lågen kan både åbne og lukke!

En bunke store marksten som lå langs hegnet blev kørt til terrassen, hvor jeg har planer om endnu et projekt. Men det ligger lidt ud i fremtiden, så det vender jeg tilbage til.

Jeg har delt alle primula og nu er der efterhånden kommet 10-20 planter ud af de 2 vi startede med. Så i et af Monty Dons haveprogrammer at det bedste tidspunkt at dele primula var lige efter blomstring, men vores har blomstret uafbrudt det sidste år, så den slags må man vist se stort på. Jeg kan fortælle at de blomstrer stadig og ikke har lidt overlast. Økonomisk havebrug - ikke sandt?

Skovspurven har indtaget en mejsekasse og påskeharen hygger sig på marken sammen med rådyrene, som foreløbig bliver på den rigtige side af hegnet.

Den nye Sorbus Dodong er kommet flot fra start, og stråler i skønne grønne og røde farver i udspring. Den skal nok blive fin når den får sat nogle sidegrene.

Sidst på eftermiddagen - efter en  tiltrængt pause - tog jeg mig sammen og fjernede endnu engang en hel del græsplæne. Jeg havde plantet et par hjemmeavlede buksbom her forleden, og nu hænger de sammen med resten af bedet.

Det er de rundbladede buksbom som vokser relativt hurtigt, og samme slags som den store kugle ved terrassen, så jeg håber de kommer godt igang og tager hurtigt på i vægt. Dette skulle være den sidste udvidelse i denne ende af bedet, og her er nu brug for en del bunddækkeplanter indtil buskene vokser til.

Skyggerne var blevet lange inden jeg fik sat dagens sidste haveredskaber på plads...

Vi kan vist godt tåle at se fasanerne igen. Det kan godt være kokken er sindsygt flot og navnlig her i forårstiden, hvor den stråler om kap med solen, men jeg synes nu også de brune høner er ganske elegante med de fine mønstre i fjerdragten og flotte tegninger omkring øjnene.

 

Således kom vi i mål med nogle gode jobs på en fin og forårsagtig søndag, og endnu ligger der påskedage foran os med flere idéer til nyttige tiltag. Vi må undvære familien og den traditionelle festivitas, men vi keder ikke.

Rigtig god påske!

Ordsprog

• At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man ha' - H. C. Andersen

Tiden er blevet så alvorlig, at en aprilsnar næsten vil være dårlig smag, men så kan man jo kaste sig over kloge ord, som tiden har ophøjet til ordsprog og talemåder. 

   H. C. Andersen havde i hvert fald fat i noget af det rigtige med sit solskin, frihed og en lille blomst. Som haveejer må jeg prise mig lykkelig i denne tid, hvor al menneskelige kontakt er trappet ned til et absolut minimum og man står og råber til dem man møder på flere meters afstand. I haven er der både frihed, nogle små blomster og sandelig også solskin.

Lidt morsomt er det dog, at det første jeg ser, når jeg klikker mig ind på UdvalgteOrdsprog.dk er en opfordring til at købe håndsprit! Måske ender sloganet "Køb håndsprit" også som en talemåde, eller skal vi bare sige som Oscar Wilde:

• Nogle skaber lykke hvor de går, andre når de går

Som bekendt har vi fået meget godt fra Kina. Det er ikke Corona det hele. I kender nok dette kinesiske ordsprog, som vi haveejere har taget til os:

• Vil du være lykkelig en dag, så drik dig fuld. Vil du være lykkelig tre dage, så gift dig. Vil du være lykkelig otte dage, så slagt et svin og spis det. Vil du altid være lykkelig, så bliv gartner 

I Kina har vi hentet mange af vores mest elskede haveplanter. Tænk blot på Pæon, Bambus,  Chrysantemum og tempeltræet for nu at nævne nogle enkelte. Også klatrehortensia er oprindeligt fra Kina og omegn, og der er i den grad liv i vores nye og gamle klatrehortensier her ved pergolaen.

Frisk luft og motion skal man stadig have, så jeg putter ind imellem lidt mere i jorden her hvor det meste arbejde foregår for tiden - havens nyeste bed. Men først skal der lige fjernes et stykke mere af græsplænen...

Så kom vintersnebollebusken (vinter-Viburnum) på plads sammen med en buksbom.

I kolonihaven er vi også begyndt så småt. Et par planter er blevet flyttet og havegangene luget. Tulipanerne er godt igang med at sætte knopper.

Der er åbnet for vandet og vi kan nyde en kaffetår og et påskeæg i vores lille hus, når min far kigger ind. Anbragt i hver sit hjørne er der lige akkurat et par kvadratmeter til hver:)

Påskeliljerne har været fremme et stykke tid og nu kommer de små hvide og gule tulipaner så småt nede i græsset.

De mange kolde nætter har givet os en sen start i kolonihaven, og køkkenhaven ligger stadig hen med sidste års visne ukrudt og døde sommerblomster, men nu er vi da i gang.

Hjemme i haven har en fasan valgt vores have som en del af sit territorium, og inviterer både morgen og aften udvalgte damer på middag omkring fuglefodringen. Selv står han stiv og strunk og meget selvbevidst, mens damerne får mulighed for at dinere. Pludselig hugger han næbbet i en af de yndige og springer op på ryggen af hende et lille sekund. Så fortsætter måltidet straks efter i almindelig ro og orden. Jo, han har styr på situationen!

   Fasaner som disse - med den hvide krave - er såmænd også hentet i Kina, og de pryder vores have her i foråret, hvor de i deres fineste skrud lyser langt væk i den lave sol morgen og aften.

Vi er gået ind i den - statistisk set - tørreste tid på året, og glemt er måneders regn. I vores tunge jord er der stadig fugtighed et lille stykke nede, og vi nyder det flotte vejr. Som Storm P. må vi jo også i disse virustider være tilfredse med vejret:

• Jeg siger bare at man skal være glad for vejret, så længe man kan trække det

Dette er jo så sandt som det er sagt, og endda ganske aktuelt.

Ikke flere kloge ord i denne omgang. Verden er af lave og vi lever bare i håbet om at komme videre herfra. En ny forårsmåned starter i dag, den nok som bekendte ustadige april står åben og ubrugt hen, og vi skal nok få noget godt ud af den også.

   Jeg runder af med et sidste ordsprog som måske siger mere om os mennesker end vi egentlig vil være ved. Tænker det må være en sand menneskekender der har sagt dette: 

- Man kan lære umådeligt meget af de gamle ordsprog, men man gør det ikke -

Kolde nætter

Foråret holder næsten vejret i en periode med kolde nætter, men det gik jo også så hurtigt alt sammen, at det egentligt er meget godt. Nu kan det være planterne og årstiden får synkroniseret urene, mens vi andre går over til sommertid.

Fuglene har stadig travlt, mens en stor del af verden er gået i stå, og for mig betyder det tid til at få øje på de små ting der sker i haven. Nu ved jeg hvor solsorten bygger rede, og nogenlunde hvor rødhalsen bor. Det er godt at kende dem man deler have med, så vi kan tage lidt hensyn til hinanden - f.eks. ved at gøre morgenbadet klar.

Der er også ved at komme gang i havearbejdet herhjemme. Jeg er stadig på vej ud af tågerne fra en bihulebetændelse, men prøver at få lidt luft og motion hver dag. Når John er med rykker det mere.

Jeg har vist godt af den friske luft og haven tager jo heller ikke ligefrem skade af at blive nusset lidt. 

   For tiden tilføjer vi nye planter til havens nyeste bed, som kom til sidste efterår. Det er et bed med hovedvægt på buske (ribs, kornel og mange stedsegrønne) og et par små træer (røn og paradisæbler), men bunddække er også vigtigt her i starten.

Efteråret 2019 var vi nået så langt.

I februar fik vi plantet en koreansk røn - Sorbus Dodong - som jeg har haft på ønskesedlen længe. Det er en pind på størrelse med den bambuspind den er bundet op til, men i mine øjne er den allerede et smukt lille træ, og dens store knopper lover godt.

Her i slutningen af marts klør vi på og tilføjer flere planter. En del er genbrug fra potter og krukker, ting som har gået i "børnehave" først og ventet på at finde blivende plads til haven, og en del er indkøbt til lejligheden.
   Den store Thuja har vi haft i en halv vintønde i flere år og den giver et vægtigt tilskud til forsamlingen.

Hver gang vi fylder på bliver der fjernet græstørv og tilføjet kompost, så bedet vokser mens vi får varmen.

Her har jeg plantet 7 nye Skt. Hansurter i mørke og røde farver, som skal spille sammen med den rødbladede paradisæble Freja og de rødgrenede korneller. Jeg vil gerne udvide bedet med mange flere Skt. Hansurt i takt med jeg får lavet stiklinger, og her skal også være plads til de gode gamle med de lyse farver.

Det kan være meget svært at få øje på bunddækket, for foreløbig er det nogle små størrelser af lav kulsukker med hvide blomster og så lammeøre. En del Hebe har også fundet vej herhen, så planen er efterhånden at skabe et bed/buskads med kontrastfarver i bladene, samt blomstring til insekterne og bær til fuglene.

Der er stadig planter på lager så vi stopper ikke her. Jeg har blandt andet en smuk lille vinter-Viburnum som jeg glæder mig til at plante. Den er stedsegrøn og blomstrer lige nu med hvide blomster, som efterhånden bliver til blå bær. En dejlig busk året rundt.

Jeg glæder mig virkelig til at se dette bed springe ud, for her i den endnu bladløse tid er det mest trådnettet rundt om de større planter der lægges mærke til, og selvom det hjælper med de små stedsegrønne så er det jo ikke helt det samme som det billede jeg har skabt inde i hovedet. 

   Et billede med lysegrønne blade på røde kornelgrene, grønne og røde blade på paradisæbler og Skt. Hansurt, hvide og lyserøde blomster oppe og nede, røde ribs og orange paradisæbler. Og så havde jeg nær glemt rønnens efterårspragt, som er en af hovedattraktionerne.

Rejseaktivitet

Al menneskelig rejseaktivitet er jo indstillet. Himmelen er fri for fly og vejene for trafik. På en måde kan man bare nyde freden, men fuglene flyver jo stadig i flok - når de er mange nok, som Halfdan Rasmussen skrev.

I går stak jeg næsen ud i haven for at få den daglige dosis frisk luft og fik straks en hel flok traner ind over hovedet. De cirklede over mig mens jeg bare skød nogle billeder på må og få, og lidt kom der i kassen, selvom jeg hverken fik zoomet eller på anden vis tid til at indstille kameraet.

Det gode ved traner er at de altid "snakker" sammen, ligesom gæs, så man bliver opmærksom på dem med det samme. Det må være helt befriende for trækfuglene at have himlen helt for sig selv.

Og ellers er Professor Sprenger sprunget som det første æbletræ i vores have

- klatrehortensiaen ligeså

- mens den splinternye Sorbus Dodong er lige på trapperne. Etagekornellen har været fremme et par uger og nu håber jeg ikke de får frost i weekenden, hvor der trues med nattefrost.

Citronmelisse har haft grønne blade længe, og nu titter der småbitte blå blomster frem på kærmindesøster under hækken.

Primula tåler et gensyn synes jeg.

Denne lille forpjuskede kvækerfinke har opholdt sig hos os et par dage og stoppet sig med mad ved foderhuset. Måske er den ikke helt rask og er blevet efterladt af en flok. Vi har jo hørt at millioner af kvækerfinker besøger vores skove i disse tider, men dette er den eneste vi har set.

Man fristes til at tale om en spurv i tranedans...