Blomstring i maj

Ja, frugttræerne er jo nok de mest synlige i denne tid med skyer af hvide blomster, og her er det Filippa der gør mest væsen af sig. Træet er meget fint formet så længe det ikke har frugt, men jeg vil nu alligevel køre videre med min plan for beskæring, når blomstringen er afsluttet. Planen går ud på at hæve kronen endnu en tak, for æblerne skal jo nok komme ned af sig selv:-)

Filippa blomstrer og sætter frugt yderst på grenene, og når æblerne modnes hænger de nede i lav højde og tynger grenene mod jorden. Så kan man godt blive lidt træt af at skulle kravle under træet...

Sidste år blomstrede paradisæbletræet Professor Sprenger helt overdådigt, men bagefter smed det alle blade og så sygt og elendigt ud resten af sæsonen - og vi fik ikke et eneste af de smukke orange æbler at se. I år blomstrer det ret behersket, men til gengæld har det godt med blade, så jeg håber det vil vokse videre og være sundt i år. Det står her til højre i solbedet.

Kirsebær og pære er allerede færdigt med at blomstre. Måske har de haft besøg af nogle bier i det kølige vejr, så vi kan få en god høst senere.

Lige nu er syrenen i gang og dufter herligt i blæsten,

og de små nye dværgsyrener ved siden af bænken har også mange blomsterknopper, men de springer senere. Lige nu kan man sidde i et hav af citrontimian og mærke denne gode duft.

Bagved bænken vælter det op med violette valmuer, som skal udtyndes mange gange for at nå en god størrelse, og jeg har også plantet en lille selvsåning af en sommerfuglebusk midt i det hele. Mon ikke det bliver et godt sted at sidde når vinden lægger sig? 

Rønnebærtræerne har mange blomsterknopper, og navnlig det lille nye træ på terrassen imponerer med alle disse knopper.

I havens bede vokser det meste, selvom tørken kan mærkes. Bronzeblad er oppe nu med en enkelt blomsterknop og i nærheden står de små nye bispehuer 'Amber Queen' og er så småt i gang. De er blevet vandet for at få dem ud af starthullerne.

Knopurt, skovvalmue, kærmindesøster, forglemmigej og skovmærke blomstrer forneden, og akelejer og storkonval er lige i hælene sammen med alle de andre tidlige stauder - og vi er kun i maj.

Det ser godt ud endnu, men med 40 mm regn siden februars start er jorden tør som støv.

Uha! - det går stærkt nu

Det har været et regnfattigt år hidtil og nu er tørkeindekset oppe på 7-8 her hos os. Februar gav 16 mm, marts 11 mm og april 10 mm, så vi burde stå øverst på listen næste gang det regner.
Nu er det blevet 1. maj og med det gode vejr skal der nok blive langet nogle øller over disken , men hvad med alt det nye grønne som stråler om kap med solen? Det skal vel også læskes.

I kolonihaven trives i hvert fald mælkebøtterne overdådigt, og ind imellem kan jeg finde nogle af de 100 påskeliljeløg jeg lagde i efteråret, men de er ikke just dominerende. Alligevel er vi i gang med alt det traditionelle forårs-arbejde. Græsset skal slås, kanterne trimmes, ukrudtet holdes nede på gangene og køkkenhaven sås til. Der er nok at gøre og vejret er jo fantastisk til formålet!

Det går så stærkt at jeg næsten ikke når at nyde tulipanerne før de er færdige, men til gengæld er det blevet tid at høste de første fede asparges. Vi har altså også vandet her den sidste månedstid.

Stakittet er nu helt færdigt og i staudebedene begynder der at titte stauder op imellem ukrudtet.

I køkkenhaven er godt halvdelen af bedene sået til med tidlige afgrøder som spinat, hestebønner, ærter og gulerødder, men trods vanding er der ikke noget at se endnu. 

Den pilebladede pære har overstået sin blomstring næsten uden jeg fik set den, men heldigvis er Professor Sprenger godt i gang. Pauserne med kaffe og madpakker nydes i fuglesang, og vi synes jo nok vi har fortjent et par gode pauser ind imellem:-)

Det ser ud som om alting er tidligere på den end det var engang - for få år siden. I den hjemlige have er æbletræerne også allerede begyndt og det store pæretræ blomstrer om kap med kirsebærtræet. Det gælder om at kigge op for ikke at gå glip af noget, og så ser man også at spisekastanjen er sprunget ud.

Faktisk er det meste nu sprunget og står egentlig bare og venter på en ordentlig skylle for at folde sig helt ud. Den røde hassel bagved benved-busken har stadig meget små blade, men de er fine i modlys.

De sene tulipaner er allerede i gang, og de første ved at takke af. Det går altså stærkt!

Årets grønne mirakel

Det sker hvert år i april: vores verden går 'fra jordslået til storslået' (som det lød i en reklame engang) - eller fra brun til grøn - eller fra underjordisk til overjordisk aktivitet i løbet af et par uger, og hvert år er det et mirakel. Det er et under på vores breddegrader, uanset vi ved det vil ske, men de vintertrætte øjne trænger til den grønne overflod.

Der er et mylder af insekter i luften og på jorden, så der er mad nok til fuglenes unger og stor travlhed oppe og nede. April har været rolig vejrmæssigt med ret stille og helt udramatisk vejr. Desværre også endnu en tør måned i år. Dette syn af perlende vand på fine blade har vi kun set et par gange.

Rønnen starter sine store duske af blade og blomster tidligt på måneden og ender såmænd som et helt grønt lille træ med de dejligste fjerdelte blade, som også står godt til de andre planters fine nye løv i dette bed. Den har mange store blomsterskærme på vej.

Bare alene i pæon-bedet sker der ting og sager, mens den sorte jord dækkes af planter, løgene blomstrer op og pæonerne tager over. For ikke at tale om paradisæbletræet og kirsebærtræet der står sammen her og springer ud i grønt og hvidt, og Viburnum Carlesii Aurora, der lægger en duftende atmosfære ud i dette hjørne af haven.

Kirsebærtræet har mange blomster, så der kunne gå hen og blive en god morel-høst til sommer. Pæretræet og sveskeblommerne er også godt i gang.

Bispehuerne står godt under den røde hassel der folder sine små plisserede blade ud i denne tid. Jeg har fået skåret dem ned inden de lagde an til blomster i år. Lidt har jeg har jeg da lært...

Måneden har budt på havearbejde i mindre doser. F.eks. har jeg været rundt og studse alle de stedsegrønne buske med min hækkesaks. Det gør jeg kun hvert andet eller tredie år, og det skal gøres nu inden alle stauderne fylder bedene ud.

Det lille bænke-bed blev plantet sidste forår og citrontimian har allerede dækket jorden helt. Bag bænken står der 3 græsser og imellem dem har har jeg sået så mange valmuer at jeg allerede har tyndet ud flere gange. To dværgsyrener på hver side af bænken står med mange blomsterknopper, og den store gamle syren i skellet virker også lovende.

I græsbedet er der fuld gang i alle stauder, buske, de tidlige græsser og ikke mindst ukrudtet. Her har jeg lagt tulipanløg de sidste par år, og det allerbedste sted at se dem er faktisk når jeg sidder nede i 'hullet', hvor jeg er i øjenhøjde, men et glimt af morgensolen får rigtig farverne frem.

De røde tulipaner er faktisk en fejlfarve, men dem slipper vi nok ikke af med igen. Det er nemlig Darwin-tulipaner, og de plejer at hænge ved. Faktisk ville jeg have haft rosa tulipaner, som kunne være dejlige sammen med de hvide og de sorte, men jeg glæder mig over bedet allerede ser så etableret ud. 2024 var første år med denne plantning.

Jeg nyder naturligvis alt det grønne og blomsterne her i april, men fuglelivet er også spændende at følge med i. Efter en fugle-fattig vinter er der nu et mylder af forskellige fugle som besøger os hver dag, og jeg tror de fleste af de faste gæster har rede i kanten af haven. I det daglige ser vi munk og bogfinke, grønsisken og solsort, sortmejse, sumpmejse, blåmejse og musvit, gærdesmutte, rødhals og jernspurv, gråspurv og skovspurv, og af og til stillits, dompap og spætte. Så er der de større fugle som også bor her: fasaner og skovduer. Et vældigt leben på kryds og tværs i hele haven.

Solsorten har rede i vedben-hegnet og graver orm op i alle bede. Her sidder den på en gren og studerer jorden nendunder inden den flagrer videre, og oven over er den kommet med på et billede af en fasan, som gemte sig for sin rival. Det var lige før fasanen søgte ind i huset for at få fred. Modstanderen var mere selvsikker selvom den knækkede en halefjer i nærkampen. Jo-jo, der sker lidt af hvert derude, og jeg er sikker på der nok skal ligge en eller flere fasanhøner på æg i eller lige udenfor haven.

Jeg har nydt april og lever stadig i håbet om regnvejr inden længe, men foreløbig går det jo godt og haven strutter af liv. Kaffe på terrassen, et hvil på solnedgangsbænken, hyggelige gæster i påsken og alle de mange planter at følge med i - nye som gamle - det er det gode liv. På det sidste aftenbillede ser man jo tydeligt hvordan de gamle egetræer i markskellet også er sprunget ud nu.

 

Foråret har fået fat

Da jeg for nogle dage siden opdagede at der var regn på vejrudsigten, fik vi pludselig travlt i kolonien, så vi fik ordnet halvdelen af køkkenhaven og sået de første grønsager. Det var en rettidig indsats, for dagen efter regnede det stort set hele dagen. Ikke de store mængder, men nok til at sparke foråret ud af starthullerne - og vi kom da også i gang.

Vi har sået en del blomsterfrø samt spinat og hestebønner, og hjemme i vindueskarmen står der 6 pæne artiskokker i potter og venter på at varmen skal tage fat.

De gamle forårsblomstrende buske står diskret i et mørkt hjørne hvor de prøver at komme til kræfter efter en voldsom beskæring sidste år. Forsythiaen var helt raseret af rådyrene.

Den pilebladede pære er på vej med mange blomster og tulipanerne har leveret årets første buket.

Langs med terrassen har vi fået sat et lille stakit op - og det hygger.

Den japanske ahorn Orange Dream har taget sit orange løv på og gør en hæderlig indsats for at komme igen. Den har også haft sit hyr med rådyr... 

På hylden står en stor kagedåse med masser af frø til køkkenhaven og venter på vores næste fremstød, så nu må der gerne komme lidt mere regn og lune i luften.