Fælles arbejdsdag i Haveforeningen

Mand af huse sørgede for at Haveforeningen fik et løft i formiddagstimerne. Rigtig hyggeligt at være så mange og få lavet noget nyttigt sammen. Der var også ganske meget larm i vores eller ret stilfærdige område, da græsslåmaskiner, hækklippere og diverse andre motoriserede apparater kørte v.h.a. en medbragt generator, men med efterfølgende kaffe, hjemmebagte boller og ualmindelig snasket wienerbrød faldt roen over os igen, og vi kunne vende hjem til egen matrikel og de langsomme håndredskaber.

Jeg har fået klippet hækken på indersiden i løbet af tre aftener den forløbne uge, og tog nu fat på ydersiden med min lille hæksaks. De nærmeste naboer har helt perfekte hække, så der er noget at leve op til. John tog over da jeg var nået halvvejs, og ved fælles hjælp kom vi helt i mål med klipningen her et par dage før Skt. Hans. Pyh-ha!

Hækken er jo noget hullet, men det pynter altså alligevel når den står knivskarp og nytrimmet.

Godt vi har det lille hus at trække ind i når tordenbygerne rammer. Jorden har stadig godt af regnen, så vi klager ikke. I dag kom vi også et godt stykke videre med den sidste del af køkkenhaven og det fremtidige aspargesbed. Masser af jord renset for ukrudt og flyttet i trillebøren.

Således blev det er lang og dejlig dag i Haveforeningen kun afbrudt af et par timers frokostpause og siesta. Vi har oven i købet musik til arbejdet i denne weekend hvor en Midsommerminifestival kører løs i tre nabohaver i byen og mange bands med hver sit udtryk fylder luften med toner og rytmer. Så får vi også ændret lidt på arbejdsrytmerne i dagens løb.

   Men alt er alligevel ikke som som det burde være... Sneglene har været meget hårde ved både palmekål, ærter og rucola, som ellers var kommet så godt igang. Jeg lever i håbet om at regnen vil give de små stakler mod på at sætte nye blade og se at komme videre med deres liv.

 

 

 

I ventetiden trøster vi os med skønne spinatblade, dild og purløg i salaten. Turnips, gulerødder og hestebønner står heldigvis heller ikke øverst på ønskesedlen for mine talrige snegle. I hvert fald ikke endnu...