En slags status

Hvor langt kan man egentligt nå på en enkelt sommer i kolonihaven, eller rettere, hvor meget har jeg nået (med Johns hjælp!) i denne første sommer, og hvordan er det gået med haveplanen, afgrøderne og ambitionerne i denne kølige, blæsende og tørre sommer?
   Ikke så dårligt faktisk.

Først og fremmest har haven givet mange hyggelige stunder for John og mig. Madpakker, kaffe, motion, frisk luft og snak over hækken med gode naboer, og samtidig har jeg i hvert fald følt at vi gjorde gode fremskridt hele tiden i et virkelig behageligt tempo - nemlig vores eget.

Der er mange afgrøder vi har nydt og andre har været kilde til undren (hvem spiste ærterne og hvor blev timianen af?). Nogle har faktisk kun været til besvær (f.eks. de sorte toscanske kål som skulle have været store og flotte som palmer) mens andre har været en meget kort fornøjelse (spinat og rucola). Men i skrivende stund kan jeg glæde mig over en fin majs-mark med dekorative solsikker, tomater som efterhånden modner, og porrer, bønner og gulerødder som bare gror og gror.

   Og det er nok til at at stille mig tilfreds, alt taget i betragtning.

Blomster har der været rigeligt af til store flotte buketter sommeren over. Lige nu står mine tagetes fantastisk, som store buske med masser af muligheder for at høste frø til næste år.

   Jomfru-i-det-grønne har jeg stoppet ned i en stor papirsæk, og regner med der bliver frø til hele haveforeningen, ligesom morgenfruer og hestebønner er sikret for næste sæson.

Noget af det mest spændende har været at finde ud af hvad der allerede groede i haven, og indføre nye flerårige, både stauder, buske og træer. Her skal jeg nok til at passe på det ikke bliver alt for broget...

Fremover skal der være mere fokus på det stedsegrønne, og taks er med på ønskesedlen her i efteråret.

Og så er der jo haveplanen, som er revideret flere gange. Jeg er glad for at have oplevet haven fra alle vinkler og i mange vejrlig, for det har betydet at terrassen, som står næst for at skulle anlægges, har fået betydeligt mere plads og vistnok bedre vil kunne leve op til ønsket om en afslappende have fremover.

Lidt er der jo sket når man sammenligner med dette billede fra julen 2014.

Ja, der er stadig nok at glæde sig til, og selvom vi engang bliver færdige med anlæggelsesarbejdet, vil der stadig være rigeligt at gøre med renovering af huset og tilbygning af et nyt skur, justering af plantesammensætning, opsætning af espallier, vedlighold og sidst men ikke mindst placering af hængekøjen.