søndag den 30. april 2017

Farvel til april

Med en følelse af lettelse siger jeg farvel til en af de koldeste apriler i mands - og kvindes - minde, og velkommen til MAJ du milde! I hvert fald håber jeg nu nattefrosten forsvinder og vinden lægger sig, så vi kan komme i haven uden at være nødt til at arbejde hårdt for at holde varmen.

Jeg tager afsked med april med billeder fra min smukke arbejdsplads: Udby kirke og præstegårdshave.


Her kommer en række "narcisistiske" billeder af den flotte skovbund med påske- og pinseliljer, begyndende grønt skær over træer og buske og masser af skvalderkål med øer af anemoner i gult og hvidt.





I dag har vejret været helt vidunderligt smukt og klart, men med en gyseligt kold vind, som bare er blevet stærkere i dagens løb, så idyllen på billederne er en kende overdrevet --- Men det glemmer man jo nemt i farten.

Nu er pinseliljerne også sprunget ud og havde det ikke været blæsevejr kunne vi have oplevet den dejlige duft i denne gamle narcis: Acteae.



Jeg vil sætte punktum for en arbejdsom dag i kolonihaven - mere om den i morgen - og en fin udflugt til Udby med en typisk aprilhimmel. Der har været mange flotte skyer og vilde vejrlig, smukke solopgange og -nedgange samt meget klare stjernenætter, nu venter jeg bare på lidt lunere maj-klima.


Rigtig god 1. maj!


7 kommentarer:

  1. Ja, det er en av de kaldeste aprilmåneder her også på lang tid. Vi har vært så bortskjemte i de siste årene med tidlig vår, men selv i natt var det nattefrost her. Nå må varmen bare komme!
    Vakre bilder fra prestegårdshagen!

    Ha en god ny uke!

    SvarSlet
  2. Tak, og god ny uge til dig også!

    Ulla

    SvarSlet
  3. Hej Ulla

    Superflotte billeder fra et harmoniskt skovparti!

    en god afslutning på april, og maj bliver endnu bedre!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have og i lige måde. Har lige set at vi ikke får det varmere her i det sydøstlige hjørne, da vinden (kulingen?) vil komme fra øst lige til weekenden. Håber ikke jeg bliver helt skør før vinden vender.

      God vind til dig!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla. Sjovt, mange gange når jeg ser fotos på din blog i forskellige indlæg kommer jeg til at tænke den samme behagelige tanke. Tanken om, hvordan min have vil komme til at se ud, når jeg forhåbentlig langt ude i fremtiden fysisk ikke mere er i stand til at passe den, har nogle gange strejfet mig. Når jeg ser flere af dine fotos i forskellige indlæg, tænker jeg: sådan, og det har jeg det godt med. Faktisk er det endnu skønnere end nu men haven må alligevel vente en rum tid, før den helt bliver overladt til selvbestemmelse uden min roden og rumstering.
    Du har mange dejlige indlæg på din blog.
    Hilsner fra Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da rart at du kan bruge mine indlæg, man ved jo aldrig rigtigt om man rammer noget der taler til andre. Men mange tak for din anerkendelse, det luner (i en kold tid).

      Sjovt du skriver om din have, når du engang ikke orker så meget mere. Det er en tanke som optager mig her i denne tid, hvor jeg forsøger at skrue en 5-års-plan (mindst!) sammen til vores nye have. Derfor tænker jeg i planer med mange træer og buske, skovbund (fremfor græs) og driftssikre planter i staudebedet. Det er værd at bruge tid på, hvis jeg gerne vil blive "længst muligt i egen have", og det vil jeg jo.

      Rigtig god maj måned til dig!
      Ulla

      Slet
  5. Den "skovbund" er da noget af det smukkeste. Og når skvalderkålene begynder at blomstre, bliver det ikke mindre smukt. Jeg synes skvalderkål er smukke i de rette omgivelser.

    Hilsen Elna

    SvarSlet