lørdag den 1. april 2017

Den første april

Solen skinner lidt blegt for tiden, men april er alligevel godt begyndt. Allerede i går var vi oppe på 21 grader her, og det var næsten for meget. I dag har vi ligget omkring de 14 grader, og det føles faktisk mere normalt.


I det fine vejr har vi besøg af fasaner. Forleden et helt harem med en stolt kok, som holdt vagt, mens damerne forsynede sig med frø under fuglehuset. I dag havde han kun et par damer med, og de hyggede sig, mens han stoppede sig med mad.



Under Ribesbusken slappede de to høner af med at pille fjer, og de ser da også meget fine ud.


Efterhånden er vi ved at være klar til påske. Der er gang i de tilplantede potter på terrassen og indendøre er et par store bøgegrene hængt op i loftet og pyntet op med påskepynt. 



I kolonihaven kunne jeg ikke holde mig tilbage, men fik lagt kartoflerne i dag. Og der er også fint gang i foråret her.


Man skal måske lige kigge ordentligt efter, men der er faktisk en del løg på vej. Håber bare de vil sprede sig i græsset efterhånden.


Påskeliljer og Turkestanica-tulipaner.


18 kommentarer:

  1. Ja det har været dejlige dage, vi har haft 16 næsten 17 grader, det er meget fint, vi er svært tilfredse. Her hos os er der også mange fasaner.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt med tilfredshed.
      Fasaner er så utroligt flotte at jeg bliver inspireret til malerier også. Tror nok jeg skal prøve at male en fasanhøne næste gang. Bare se hvor fantastisk den brun-grå fjerdragt er...

      Hyg dig på Samsø!
      Ulla

      Slet
  2. Så flotte fasaner du har tatt bilder av, og deilig med alle løkene som kommer opp nå :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er slet ikke dårligt med alle de skønne farver på både fugle og blomster ovenpå en lang grå vinter.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla

    Alletiders med påskeforberedelser og maden går fint rundt og ved ingenting;)
    Sjovt du viser turkestanica tulipaner - jeg har metop vist den tvilling der hedder bifloriformis, og blev spurgt af Mette om forskellen. Den har mørke pollen, hvor din kun er mørk på spidsen, ser jeg.

    Ha en dejlig søndag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tvivler stærkt på det er jagtsæson for fasaner nu - tsk-tsk! Men uanset ville de ikke ende på vores påskebord, det kan jeg vist godt garantere.
      Utroligt hvad du ved om selv de mindste detaljer! Jeg må ind og kigge på din blog og se hvad det er for en forskel du har opdaget. Jeg synes mine tulipaner har fået skrumpehoveder i forhold til sidste år, men ellers ligner de sig selv meget godt.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Hej Ulla og Karsten. Ja tydelig forskel er helt mørke pollen eller kun mørk på spidsen. Mine er kun mørke på spidsen, ser jeg nu.

      Slet
  4. Hej!

    Ni är då lyckliga som har fasaner i trädgården. Här är det många år sedan jag sett någon.

    T. turkestanica är en av de skönaste tulpaner jag vet. Jag gillar nämligen det enkla.

    Ser att du har Hagtorpet på din blogglista men något är fel för den är inte uppdaterad. Tyvärr vet jag inte vad som gått fel, är riktigt dålig på datorer.

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunilla!

      Jeg er så glad fordi du fortæller at din blog ikke opdateres på min blogliste, og vil prøve at finde ud af hvad problemet er. Men nu har jeg læst dine indlæg fra både februar og marts, og der er rigtig mange fine diskussioner og dejlige billeder. Tak!
      Jeg ved virkelig ikke hvad man kan gøre ved vandmanglen i store dele af Sverige, men tænker det har at gøre med den globale opvarmning. Dit indlæg om tørv var også tankevækkende. Jeg har ikke selv surbundsplanter, og gider faktisk kun dyrke de ting der kan klare min jord, men jeg ved folk bruger grannåle. Dem må du da nok kunne finde ude i de store skove.

      Have en rigtig dejlig forårsuge!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Sikke nogle flotte fotos af fasanerne. Det er nu en flot fugl, sådan en kok...men han er ikke for klog i trafikken.
    Her venter jeg spændt på at mine Turkestanica-tuæipaner springer ud. Købte først løgene sidste efterår, så har ikke haft dem før.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, rigtig flotte er de, men ikke begavede i trafikken, og hvem siger også høns skal have forstand på hurtige biler? Høns kan det som de skal kunne for at skaffe mad og bringe afkom i verden. Hørte i radioen for nogle år siden at fasanhønerne vælger den kok der har de længste sporer, så fjerdragten er slet ikke vigtig for at se godt ud. Man undres...
      Men den gode tulipantid kommer jo snart!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Det er en rigtig flot påskegren, du har hængt op. Jeg skal vist også til at have kikket i kassen med påskepynt.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have.
      Jeg fandt påskepynt som har ligget pakket ned i de 10 år jeg boede i en lille lejlighed, og nu elsker jeg at have pladsen til at få det hele hængt op.
      Det er en god løsning at have det hele i loftet, så man ikke skal flytte rundt på det - og i øvrigt skal der jo være plads til alle potterne med frø og spirer i vindueskarmene.

      God uge!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. SÅ herlig å se at du også har fasaner som kommer på besøk i hagen din. Her har vi ofte besøk av disse vakre fuglene. Deilig med vår og alt som titter opp av jorden. :) klem Merethe

    SvarSlet
  8. Ja, vi nyder det også. Det er jo smukke fugle og her til aften havde vi 2 harer som legede på marken lige udenfor haven. Der er forår i dyrene lige som der er i planterne, og det er dejligt.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  9. Så flott med både fasaner og blomster i hagen! Her i Trøndelag er det ikke ville fasaner, men lenger sør i Norge finnes det noen.
    Koselige vårbilder. Ha en fin fin dag:-)

    SvarSlet
  10. Tak skal du have og i lige måde.
    Du har så meget andet smukt at se på i Trøndelag, så hav et fint forår!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  11. Så spennende med fasaner i hagen :-)) God påske til deg!

    SvarSlet