Her er vi i februar måned, hvor sidste års grønkål stadig stod flot og vi netop havde fået lagt stenmel på havegangen.
Siden tog vi fat på at bearbejde jorden, rille op til rækker og så alle frø. Vi tilførte ingen kompost eller gødning, for det var der ikke rigtig tid til, og det var nok starten på problemerne.
Her er alt i jorden i slutningen af april.
I juni var kartoflerne godt igang og hestebønnerne i fuld blomst. Ærterne på rionettet blev som sædvanlig ædt af duerne, og der blev aldrig rigtig noget ud af dem, selvom jeg forsøgte at redde dem med net.
Haven er inddelt i fire afdelinger med hver sin slags planter. I kålstykket havde jeg sået spidskål, som kom fint op af jorden, for dernæst straks at blive spist af duer og måske snegle.
Et redningsforsøg med omplantning, tilførsel af gødning og afdækning med net blev forsøgt i juli...
... men da kålen blev for stor til at kunne stå under nettet led den samme skæbne som tidligere på sommeren. Nogen åd den. Jeg opgav helt i sensommeren og såede grøngødning. Efter et par uger var også kløveren forsvundet. Sandsynligvis ædt af duerne - igen.
Et mere vellykket afsnit af køkkenhaven var skærmplanterne: gulerødder, persille og pastinakker. Denne side af haven ligger i skygge en del af dagen, men i den solrige ende af bedet gik det faktisk rigtig godt. Porrerne led dog en del under manglende næring.
Den gode ende af rækkerne:
Endelig var der afdelingen med rødbeder og spinat. Vi plejer at høste rigtig mange fine rødbeder, men det slog helt fejl i år. Spinaten (den New Zealandske) kom heller aldrig i gang, og hele denne fjerdedel af haven så rædsom ud. Vi fik vist spinat en eller to gange før jeg opgav og bredsåede kløver i hele stykket.
Det lykkedes at vriste et par enkelte squash fra sneglene
Her har vi fået samlet sammen til et godt måltid. Kartoflerne var fine og hestebønner havde vi masser af.
Rundt i kanten af køkkenhaven vokser en gammel vinplante, som ikke giver druer, men masser af flotte blade. En brombær er godt på vej og så er der plantet to æbletræer og to pæretræer, som skal espallieres på rionettet.
Jeg høstede ét meget velsmagende Pigeon-æble, og brombær var der mange af, men de kunne ikke lide regnen og blev hurtigt smattede.
Her er nok årets flotteste foto fra køkkenhaven: grønt, frodigt og meget lovende. Masser af rucola!
Det er dog ikke særlig karakteristisk for haven, som I kan forstå.
Nu er der selvfølgelig ryddet op for i år, og vi har lagt tulipanløg i midten af haven rundt om blommetræet. Vi er ved at være klar til en ny og bedre sæson.
Og næste år skal der forbedringer til! Jorden skal gødes og sneglene skal bekæmpes med noget sneglegift (som ikke skader alt muligt andet). Jeg skal nok også se på mit sædskifte, og prøve at koncentrere mig om de ting der lykkes bedst. I år havde vi næsten ingen bønner og de plejer faktisk at give godt, så de skal med på programmet for 2018.
Jeg tager 2017 i stiv arm, for jeg ved jo vi har renoveret huset og fået os et rigtig godt haveskur, vi har lavet et fint højbed omkring aspargesbedet og lagt stenmel på havegangene. Også staudebedene er blevet rigtig dejlige, men mere om dem i et andet indlæg.
Ingen grund til at overdrive jammeren, blot lære af erfaringerne og håbe på bedre held næste gang.
Hej Ulla
SvarSletJeg har jo fulgt med og ved, at I har nået rigtig meget. Køkkenhaven er det knap gået så godt med, lidt surt med alt det arbejde I har lagt i det, men jeg er sikker på, at det går bedre til næste år. 2017 var et underligt år.
Hilsen Lisbeth
Ja, jeg ved du følger trofast med og jeg er helt enig m.h.t. at dette år var underligt.
SletHåber du får en rigtig hyggelig jul og et godt nyt haveår!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletNej 2017 har vist ikke været en succes særlig mange steder!
Og du har ret - det er bare at lære af erfaringerne og komme videre!
Og næste år vil jo nok give os andre udfordringer, som vi så også kan lære af:)
Det er jo egentligt fantastiskt...
Tak for i år!
Ja, så længe vi lærer så er der da håb, og det perfekte er nu også så kedeligt. Ingen fare for perfektion her hos mig.
SletTak for dette år hvor du har taget så godt imod mig her i blogland!
Rigtig god jul og et fint nyt år til dig!
Hilsner fra Ulla
Flotte bilder fra kjøkkenhagen om ikke annet! Det er mye arbeide en må nedlegge for å lykkes. Erfaringene kommer helt sikkert godt med.
SvarSletTak for dine altid positive kommentarer. Alle erfaringer er jo gode, og man håber jo på at blive bare lidt klogere henad vejen.
SletHav en dejlig jul!
Hilsner fra Ulla
Ja, allt går inte efter förväntningarna, det finns fiender som är både hungriga och glupska efter allt som är gott men precis så, man får lära av erfarenheterna och hoppas på bättre skörd i nästa år.
SvarSletEr rundel med grönsaker och tulpaner i mitten är otroligt vacker, som en liten sommartavla med massor av nyttigheter.
Tusind tak for dine opmuntrende ord. Håber du får et rigtig godt år i din have i 2018. Der var da også plads til forbedringer i sommervejret...
SletHav en hyggelig jul og et godt nytår!
Hilsner fra Ulla
Er köksträdgård är ju inte bara produktiv, den är fantastiskt vacker också.
SvarSlet//Helene
Tak skal du have!
SletHav en dejlig jul og et godt nytår!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla.
SvarSletI år kunne intet gro i mit højbed. Det var som forhekset, og jeg fattede ikke. hvad der var galt, da jeg ikke har mange dræbersnegle. Efter mørkes frembrud med pandelampe fandt jeg synderne, som jeg aldrig før har set i haven, og de var da også kun at finde i højbedet. Jeg begyndte at fange med øl, og der var virkelig store mængder af agersnegle. Det var en stor gåde, indtil jeg pludselig kom i tanke om at jeg året før var faldet for fristen til at fylde noget kommunekompost i højbedet. Jeg har aldrig før brugt kommnekompost, og jeg skal ikke have mere. Det må være der, jeg har fået nogle agersnegle med hjem. Bunken ligger lige op ad skovlignende bevoksning. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du også har fået agersnegle ind i haven. De er bitte små og meget værre for haven end dræbersnegle. Jeg håber, det er lykkes mig at få dem alle udryddet. Jeg jagtede hver nat i lang tid,
Hilsner fra Mette.
Det var dog møg-irriterende (bogstaveligt talt) for dig at du får slæbt det ind med kommunekomposten. Jeg troede faktisk de varmebehandlede den.
SletHer behøver vi dag ikke agersnegle, da vi har dræbersnegle nok. Hvor de kommer fra aner jeg ikke. Næste år vil jeg simpelthen forsøge med sneglegift, da der er flere æg end jeg magter at fjerne med håndkraft. Men værre er det næsten med duerne. Jeg ved ikke om jeg orker at dække det halve af afgrøderne til med net. Det er så besværligt.
Nå, vi klarer det nok på en eller anden måde.
Rigtig god jul og et godt og sneglefattigt 2018!
Hilsner fra Ulla
Hei!
SvarSletDet ble ikke så bra i kjøkkenhagen her heller dette året, om det er noen trøst. Men fikk til noen flotte hvitløk, gulerøtter og poteter. Men, plages av åkersnegler. Det gikk ganske bra med tett fiberduk på.
Bildene dine ser jo veldig fine ut da! Du har en spennende hage.
Ha en fin førjulstid:-)
Du skal have tak for din trøst. Altid godt at få forståelse.
SletJeg tænker også at en omgang god gødning vil give planterne mere modstandskraft, og hjælpe dem til at vokse hurtigere.
God jul og et godt nyt haveår til dig!
Hilsner fra Ulla