Et hjertesuk

En årskavalkade behøver jo ikke kun at bestå af super smukke billeder og lovprisninger. Jeg vil tillade mig at sætte et lille jammersminde over 2017 i køkkenhaven. Vejret har jeg klaget nok over, men andre kræfter kan også spolere udbyttet af grønsager. Først og fremmest kan jeg med al ønskelig tydelighed se, at mit fokus har været helt andre steder end i køkkenhaven.

Her er vi i februar måned, hvor sidste års grønkål stadig stod flot og vi netop havde fået lagt stenmel på havegangen.

Siden tog vi fat på at bearbejde jorden, rille op til rækker og så alle frø. Vi tilførte ingen kompost eller gødning, for det var der ikke rigtig tid til, og det var nok starten på problemerne.

Her er alt i jorden i slutningen af april.

I juni var kartoflerne godt igang og hestebønnerne i fuld blomst. Ærterne på rionettet blev som sædvanlig ædt af duerne, og der blev aldrig rigtig noget ud af dem, selvom jeg forsøgte at redde dem med net.

Haven er inddelt i fire afdelinger med hver sin slags planter. I kålstykket havde jeg sået spidskål, som kom fint op af jorden, for dernæst straks at blive spist af duer og måske snegle. 

Et redningsforsøg med omplantning, tilførsel af gødning og afdækning med net blev forsøgt i juli...

... men da kålen blev for stor til at kunne stå under nettet led den samme skæbne som tidligere på sommeren. Nogen åd den. Jeg opgav helt i sensommeren og såede grøngødning. Efter et par uger var også kløveren forsvundet. Sandsynligvis ædt af duerne - igen.

Et mere vellykket afsnit af køkkenhaven var skærmplanterne: gulerødder, persille og pastinakker. Denne side af haven ligger i skygge en del af dagen, men i den solrige ende af bedet gik det faktisk rigtig godt. Porrerne led dog en del under manglende næring.

Den gode ende af rækkerne:

Endelig var der afdelingen med rødbeder og spinat. Vi plejer at høste rigtig mange fine rødbeder, men det slog helt fejl i år. Spinaten (den New Zealandske) kom heller aldrig i gang, og hele denne fjerdedel af haven så rædsom ud. Vi fik vist spinat en eller to gange før jeg opgav og bredsåede kløver i hele stykket.

Det lykkedes at vriste et par enkelte squash fra sneglene

Her har vi fået samlet sammen til et godt måltid. Kartoflerne var fine og hestebønner havde vi masser af.

Rundt i kanten af køkkenhaven vokser en gammel vinplante, som ikke giver druer, men masser af flotte blade. En brombær er godt på vej og så er der plantet to æbletræer og to pæretræer, som skal espallieres på rionettet.

Jeg høstede ét meget velsmagende Pigeon-æble, og brombær var der mange af, men de kunne ikke lide regnen og blev hurtigt smattede.

Her er nok årets flotteste foto fra køkkenhaven: grønt, frodigt og meget lovende. Masser af rucola!  

Det er dog ikke særlig karakteristisk for haven, som I kan forstå. 

   Nu er der selvfølgelig ryddet op for i år, og vi har lagt tulipanløg i midten af haven rundt om blommetræet. Vi er ved at være klar til en ny og bedre sæson.

Og næste år skal der forbedringer til! Jorden skal gødes og sneglene skal bekæmpes med noget sneglegift (som ikke skader alt muligt andet). Jeg skal nok også se på mit sædskifte, og prøve at koncentrere mig om de ting der lykkes bedst. I år havde vi næsten ingen bønner og de plejer faktisk at give godt, så de skal med på programmet for 2018.

Jeg tager 2017 i stiv arm, for jeg ved jo vi har renoveret huset og fået os et rigtig godt haveskur, vi har lavet et fint højbed omkring aspargesbedet og lagt stenmel på havegangene. Også staudebedene er blevet rigtig dejlige, men mere om dem i et andet indlæg. 

   Ingen grund til at overdrive jammeren, blot lære af erfaringerne og håbe på bedre held næste gang.