Men for en uge siden kom der en smule vind og så var det slut. Jeg tror alle bladene faldt af indenfor et par timer som ved en fælles beslutning, og det blev startskuddet til endnu et bed i haven.
Denne gang blev det et pæonbed med alle de gamle bonderoser og silkepæoner som vi har gravet op på upraktiske steder i haven og i kolonihaven. I lørdags gik starten med fjernelse af græstørv på et mindre areal, og det gav sandelig varmen i det kolde vejr.
Vi fik alle de store og små pæon-rødder i jorden inden mørket lagde sig, og allerede søndag måtte bedet udvides, da jeg så en mulighed for at komme lidt videre trods protester fra arme, ben og ryg.
Så er vi klar til en planteskoletur.
Jeg havde en ret god idé om indkøbet hjemmefra: et paradisæbletræ og en snebolle-busk, men hvor er der dog meget at vælge imellem, når man først begynder at trawle sig igennem planteskolens sortiment! Det er ligesom at blive sluppet løs i en slikbutik - man vil have det hele med hjem.
Nå, men det endte med at jeg begrænsede mig til to planter, mens jeg tænkte at de andre Malus og Viburnum kunne komme med hjem ved en senere lejlighed. Så vi valgte de flotteste eksemplarer vi kunne finde, en Malus "Golden Henry" med fin symetrisk grenbygning og masser af gule æbler, og en Viburnum Carlesii "Aurora" med smukke høstfarver på de få blade.
Snebolle-busken står bag æbletræet og skulle gerne spille op til pæonernes store røde og lyserøde blomster med dens runde, hvide og duftende blomsterklaser. Et lynvisit til kolonihaven gav en topfuld spand lyserøde geranier (jeg tror det er Rose Clair) som jeg fik plantet hele vejen rundt i kanten.
Det bliver et rigtigt maj-juni-bed med gang i både frugttræernes og staudernes blomstring, og så bliver det faktisk en del nemmere at komme omkring dette hjørne med græsslåmaskinen fremover.Det er ikke nemt at tage gode billeder i dette mulm og mørke, men her er et par forsøg på at få årets tre nye bede med på et tværsnit af haven, og jeg er meget tilfreds med vores indsats i 2018. Nu er vi i gang med at indtage de 500 kvadratmeter plæne og det vil vi bare fortsætte med til næste år og næste år og...
Og her ligger foreløbig alt den græstørv vi har skrællet af. Det fylder ganske godt.
Super med flere bede, ja sådan skal det være. Fine ting du har plantet og købt, det er jo ikke kun et maj juni bed, men også et september oktobed, når bladene får efterårsfarver ja og paradisæblerne. Jeg glæder mig til at se bedet igen til foråret, og håber at der er blomster i pæonerne, de kan godt være lidt sensible, når de bliver flyttet, men det ved du sikkert alt om selv.
SvarSletHilsen
Lisbeth
Ja, du forstår mig! Og det er netop også et efterårsbed. Pæoner får jo også fine høstfarver.
SletVi har forsøgt at plante pæonerne i samme dybde som de stod. Måske har de stået 50 år på samme sted, så det er jo en chokbehandling, men jeg satser på de finder sig til rette efterhånden.
Og sikke et l....vejr det nu er blevet. Godt vi blev færdige.
Mange hilsner fra Ulla
Härligt Ulla, sånt gillar jag. Planering och verkställighet och det kommer att bli hur fint som helst med en blommande pionrabatt på platsen. Snart har ni ingen gräsmatta kvar och då slipper ni gräsklippningen.
SvarSletBra jobbat!
Tak skal du have! Altid dejlig opmuntrende at høre fra dig.
SletDer går nok nogle år før vi kan sætte græsslåmaskinen væk, men det bliver skønt at slippe for at kravle under træerne med maskinen, og det er foreløbig målet.
Hav det så bra!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletDet bliver da alletiders - Vi har nok alle prøvet det med at udvide bede der ellers lige er lavet:)
Og jeg ser at der er masser af græs igen!
Flot regnbue - her er det mange dage siden vi har haft regn.
Ha en dejlig aften
Åh ja, græs (læs: mos) har vi nok af, eftersom vi ikke spiller fodbold i fritiden. Og udvidelser skal der nok komme flere af. Jeg ser sådan på det at det er nemmere at slå græs når man skal rundt om nogle store bede, fremfor at løbe i ring omkring hvert eneste træ og busk. Så der kommer både flere bede og planter fremover.
SletVi fik egentlig ikke regn som sådan, bare nogle heftige byger med sol og blæst - nærmest aprilsvejr.
Hilsner fra Ulla
Kære Ulla
SvarSletJeg kan godt lide bede, hvor det hele blomstrer på en gang. Og i øvrigt gerne er flotte mere end en gang, så jeg glæder mig vældigt til at følge jeres maj-juni og september-oktoberbed med alle bladfarverne.
Det lyder som rigtig gode planter. (Selvbeherskelse på planteskolen... respekt!)
Kh Lisbeth
Det er nyt for mig at lave sådan et bed, men når det endelig skal være er et pæonbed vist et godt sted at starte. Det er alligevel svært at finde andre stauder der kan supplere navnlig bonderoserne, som egentlig er mere prangende end kønne. Jeg glæder mig over at bladværket er smukt hele sommeren, ligesom det er på geranierne.
SletOg tænk, jeg får respekt...
Mange hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletDet blev en fin rund rabatt, som kommer att blomma fint. Vackra blommor och bär på Golden Henry.
Ha det fint /Marika
Tak! Jeg glæder mig meget til at se det hele i de kommende år.
SletHilsner fra Ulla
Du har ret i, at der er mange fristelser, når man kommer i planteskolen, og hele tiden kommer der jo nye sorter til. Men du har da nok jord at tage af. Det bliver et smukt forsommerbed. Fin ide med ‘Rose Clair’ som kantplante. Den vil synsmæssig holde sammen på bedet, og så har den en lang blomstringstid.
SvarSletHilsen Elna
Ja, jord har jeg nok af, men når man selv skal grave plantehuller giver i hvert fald min dovenskab en øvre grænse for hvor hurtigt det skal gå.
SletJeg håber geranierne vil væve sig ind imellem de tungere pæoner og give et fint bunddække, men du har sikkert ret i de også vil give en god samling på det hele som kantplante. De vokser jo så fint i kupler.
Hilsner fra Ulla
Plen er oppskrytt som vi sier på norsk, og den kan en godt ha mindre av :)
SvarSletDet fyller godt ja, men gresstorv blir jo til slutt til jord igjen.
Ja plæne er ret opreklameret - som vi siger her. Jeg er glad for den rolige grønne flade, men den skal have noget struktur at spille op til. Og heldigvis bliver græstørv til jord, det satser vi på.
SletHilsner fra Ulla