fredag den 21. december 2018

Vintersolhverv og lidt juleri

I dag er det årets korteste dag og fra i morgen får vi allerede et par sekunder mere af det eftertragtede dagslys, altså vintersolhverv.

Den seneste måned har jeg samlet gran og grønt, mos og grene for at peppe terrasserne op med lidt liv. Det er sandelig svært at finde lyspunkter i denne gråmelerede tid.
   Her har jeg vendt halvdelen af en gammel kommunal kompostbeholder på hovedet og fyldt den med sand ved siden af juletræet. 


Jeg måtte i skoven flere gange for at få slæbt dekorationsmateriale med hjem, blandt andet den store stub, som heldigvis ikke vejer ret meget, men er stor nok til at holde på nogle grangrene. Æblerne er nogle af de sidste af årets høst, og solsorten har samme smag som os andre og æder løs af de røde æbler, som jeg har suppleret flere gange.


Et par enkelte kranse er det også blevet til - thuja fra et væltet træ bundet på pilegrene.



Murerbaljerne var jo plantet til tidligere, så de har blot fået gran i kanten,


og så er de tre små grise kommet frem, som de plejer ved juletid.


De batteridrevne lyskæder er en blandet fornøjelse, for de virker kun når de selv vil, og det dur jo ikke når der kommer vand til batterierne. Vi går nok over til de gammeldags kæder med lange ledninger på kryds og tværs næste år. I år må nogle lygter med levende lys udgøre noget af den udendørs belysning, men det hygger altsammen her i den mørkeste tid.




14 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Så fint og julete du har pyntet med både murerbaljer og grønn pynt!
    Det behøver jo ikke være så mye for at det skal bli litt julestemning.
    Søte små griser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal have tak. Et lille snedrys havde gjort underværker, men det må vi glæde os til i det nye år.

      Hav en rigtig dejlig jul i dit delvist nye hus!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla
    Så fint du har dekoreret med gran, jeg nøjes med mos, det kan jeg bedst finde ud af.
    Glædelig jul til dig og John
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Granpyntning ligger lige til højrebenet for en gravermedhjælper... Men mos er så smukt, så jeg forstår godt du holder dig til det, og i øvrigt er din have så varieret at du ikke behøver gøre så meget.

      Tak for din hilsen og lige over!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Så fint du har gjort det Ulla! Du äger nog en konstnärlig ådra, det har jag sett även tidigare.

    God Jul Ulla och John!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Gunilla! Du har jo så mange spændende stedsegrønne planter, at du ikke behøver gøre noget særligt i julen, og nu har du også fået sne til at lyse op. Glæder mig til vores have engang bliver pæn året rundt.

      En dejlig jul til dig og din John!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla

    Jamen ja, det ser jo rigtig hyggeligt ud. Og nu går det mod lysere tider igen:)

    God jul til dig og dine

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde Karsten! Håber du får lidt flere solglimt i juledagene, det så så fint ud på dine billeder, og vi trænger alle sammen til at se lyset nu.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Jeg synes det er så fedt, når nogen tænker anderledes.... at bruge toppen af en kompostdims er godt nok godt set.
    Festlige grise :-)
    Vores få batterikæder ser ud til at virke ok, men de lyser ikke så kraftigt som rigtig strøm, så vi overvejer også det med ledninger. I hvert fald nogle steder.
    God jul.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  6. Tak skal du have! Jeg har faktisk tænkt på at bruge både top og bund af den gamle kompost-ufo her næste år. Der kunne blive en helt fin beplantning af både sommerblomster og stedsegrønt i de to "kæmpepotter", og heldigvis har de en flot mørkegrøn farve, som man kan holde ud at se på.
    Jeg tror problemet med batteri-kæderne er at de masseproduceres i alt for store mængder, så kvaliteten er dalet. Men batterier bryder sig heller ikke om kulde, så det spiller vel også ind. Det første år vi havde dem virkede de helt fantastisk.

    Rigtig god jul til dig!
    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  7. Hvor er det fint, at du i din pyntning også tænker på fuglene. Godt du har ekstra æbler at supplere med, for solsortene kan hurtigt sætte nogle til livs. Jeg kan slet ikke stå for grisene, måske stjæler jeg din ide, for der er et godt stykke sløjdarbejde til børnebørnene i dem.
    Glædelig jul!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  8. Ja, grisene er vist ikke så svære at lave. Jeg fandt dem på et julemarked og synes de var tilpas sjove og dejligt naive til at de kunne komme med hjem.
    Og du har ret, solsorten kan virkelig sætte nogle æbler til livs, så nu må jeg snart ud og købe frugt. Men det er dejligt at have fuglene i nærheden, og vi køber jo også foder til de andre fugle.

    Hav en dejlig jul!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  9. Det ser da rigtig godt ud.
    Jeg har slet ikke haft tid til at lave noget som helst pynt udenfor i år - ej heller i udestuen, som jeg ellers plejer, men heldigvis har Carsten hængt lyskæder op, så der er noget hygge her i den mørke tid...der heldigvis går mod lysere tider :)
    Godt nytår.

    SvarSlet