Vi har puttet mange planter i jorden siden sidste efterår, så jeg er naturligvis spændt på at se hvordan de klarer det første forår i vores have, navnlig når foråret bølger frem og tilbage og stadig giver rigtig kolde nætter.
Benved står meget smukt med lysegrønne blade på rødlige kviste.
Den tyrkiske hassel har heller ingen problemer med det danske vejrlig, og i baggrunden leverer paradisæbletræet en flot blomstring, trods rådyrets pelsning af de nederste grene.
Straks værre med den ægte kastanie, som helt klart har frostskader på de allerførste blade. Den sprang ud i slutningen af april da det var lunt og godt, og den havde ikke regnet med maj måneds frostnætter.
Håber bare den kan finde nye blade frem fra depotet!
Stauderne trives tilsyneladende allesammen, men jeg har en fornemmelse af at "nogen" holder af valmueblomster. Helt ude til venstre øverst er den første blomst på sibirisk valmue i hvert fald forsvundet.
Her er der stadig gang i vortemælken mens vores genbrugsplanter - daglilje, løvefod og bladbeder - kommer godt op i mellemrummene.
Også kæmpestenbræk går til sagen med masser af nye blade.
Farvebælgen står strunk mellem to lavendler - den har mange blomsterknopper. Til gengæld ligner den brogetbladede pileurt frossen salat, men mon ikke den kommer med friske blade senere.
Jeg har engang smidt en afblomstret forglemmigej under en busk, og den har kvitteret med en helt overdådig selvsåning. Lige nu er det er som at se det svenske flag smukt draperet i græsset.
Her er altså både godt og skidt, men heldigvis mest godt. Og nu kommer æbleblomstringen sammen med syrener. Det er jo forår!
Hej Ulla
SvarSletJamen alt i alt ser det da supergodt ud!
Jeg har selv en del svidninger, bla en del asketræer og er ligesom dig optimist tror det klarer sig fint, og skyder igen!
Ha en dejlig søndag
Jeg har i hvert fald gjort hvad jeg kunne for at kastanien skulle føle sig hjemme. Den får både vand og gødning, men vejret må den tage som det kommer. Jeg går altså ikke rundt og pakker væksterne ind for natten.
SletHalfdan Rasmussen har ellers et godt børnerim desangående:
"Opfinder Olsen fra Opfinderland
opfinder mer end en opfinder kan,
nu har han opfundet frakker til træer
så de kan stå ude i al slags vejr".
- Måske kunne du bruge en sådan opfindelse nede i det våde Tyskland?
Hilsner fra Ulla
Ditt siste bilde er da fantastisk! Forglemmeiei har en nydelig lyseblå farge. De gule er jeg ikke så glad i, men det er fint i sammen.
SvarSletHa en god dag!
Ja sådan er det ofte. Det mindst planlagte er det mest vellykkede (trods mælkebøtten).
SletHilsner fra Ulla
Jeg har også mange forglemmigejer, de står så fint nu, de må meget gerne selvså sig, til sidst luger jeg dem væk. Det er ærgerligt med frosten og ingen regn hos jer.
SvarSletHilsen og god søndag
Lisbeth
Det er en dejlig blomst til fylde mellemrummene ud, og jeg kunne også godt finde på at så dem rundt omkring så de kan supplere kærmindesøster. Begge er dejlige farveklatter på denne årstid.
SletVi har skam fået 10 mm over et par omgange den seneste uge, og det må stille os tilfreds med foreløbig. - Men jeg bliver jo lidt misundelig når jeg hører om 30 mm her og 40 mm der.
Nå, det løser sig nok...
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletForglemmigej - underbart namn på danska, här heter den förgätmigej och jag gillar den också, lämplig att plantera under en buske.
Visst, förväntan stor när man gjort något nytt året innan och faktiskt inte vet hur de nya växterna klarat av vintern men det ser ju jättefint ut - som alltid hos dig.
Synd med trädet som frosten naggat bladen på men jag tror det överlever bra, kanske orkar det leverera nya blad. Träden är inte helt försvarslösa mot vädrets nycker.
Ha det så gott Ulla och John!
Jeg håber du får ret, og kastanien kommer igen med nye blade senere. Det skulle ellers være en rimeligt robust sort, men frost på de allerførste blade, det kunne den ikke klare.
SletHav det godt selv Gunilla og John!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletEnig med Marit: Det sidste billede er skønt. Jeg kan ikke rigtig få forglemmigej til at gro/så sig. Jeg har måske for tæt beplantning. De kan nok ikke finde en klat jord at så sig på.
Jeg har heldigvis kun svidninger på min ene hortensia. Til gengæld tror jeg, at nogle af stauderne bliver forsinkede af kulden. Jeg har også et par græsser og bregner, der mærkværdigvis er gået helt i stå. Det kommer jo nok, men vejret har da godt nok været svingende...
Mange hilsener Lisbeth
Jeg synes der er mange ting der er gået i stå, og det gør sådan set ikke noget. Navnlig når ukrudtet også holder lidt igen.
SletFrostsvidninger er derimod ikke sjove, og navnlig ikke på helt nye træer som gerne skulle etablere sig, men jeg bevarer optimismen.
Pladsmangel er ikke mit problem så jeg skulle nok kunne presse lidt flere forglemmigej ind rundt omkring. Det er en skøn farve de har.
Hilsner fra Ulla
Det er den smukkest tænkelige udgave af det svenske flag. Farvebælg og lavendel er helt sikkert smukke sammen, og så ser det ud til at løvefod også blander sig i selskabet. Det bliver et smukt bed.
SvarSletHilsen Elna