lørdag den 4. maj 2019

Lang næse


Vinden er gået i nord og vest i den forløbne uge, og vejret er rigtig koldt, men lige netop her hvor jeg bor kommer der intet ud af de dramatiske skyer, som løber henover himlen. Jeg hører om kraftige byger af både regn, hagl og sne henover landet, og mange er trætte af vintervejret. Her vil vi bare gerne have noget nedbør.
   Siden april startede har vi fået 12 mm regn, og det er ikke nok. Som man kan se på billederne er der masser af kraft i skyerne, og ofte ser vi saftige byger i horisonten, men de når ikke frem til os her i det sydøstlige Sjælland. Altså: en lang næse! 


Men de blomstrende frugttræer ser jo flotte ud på den mørke baggrund, og de har også undgået nattefrosten, som ikke har ramt så tæt ved kysten. Det er da en god ting.


På plussiden kan man også regne den første blomstring på denne skovranke, som kom i jorden sidste år


- og så er den lille rødbøg i potten sprunget ud med silkebløde nye blade.


Det ligner nok aprilsvejr, men det er jo maj, og i aften tænder vi lys i vinduerne.


17 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Ja, på et tidspumkt må de jo give regn - også hos dig - men du har ret det er meget lokalt når man cykler gennem landskabet veksler knastørre veje med pjaskvåde.
    jeg er mere nervøs for polineringen, der er ikke mange bier ude her...

    Ja lys i vinduerne!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det har du også ret i. Men hvad skal insekterne stille op i sådan en vind og nattekulde? Nå, men vi kan jo heller ikke forvente en overflod af frugt 2 år i træk... Det jævner sig nok.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Jeg synes så synd på dere som ikke får regn. Her har det kommet ca 30 mm i april, men det er jo heller ikke mye. Så flott farge på din clematis.
    Det er en herlig planteslekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. 30 mm er vistnok omkring gennemsnittet for april i Danmark, og det er en af de tørreste måneder normalt, så den behøver ikke spare yderligere på vandet. Jeg er nok bare utålmodig fordi jeg har plantet en del nyt...

      Hav det godt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla!
    Vi har fått 7 ml regn i maj och snö. Det är kallt så vinterjackan har fått komma fram igen. En vacker clematis,och dina träd blommar fint.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det går op og ned med vejret, og det er lidt forvirrende her i forårstiden. Godt I har fået lidt vand!

      I lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Her sidder vi også og hygger os med lys i vinduerne. Vi har fået både regn og hagl og så har det tordnet, men desværre blev det kun til 4 mm nedbør. Det var godt for jeres frugttræer, at I undgik nattefrost.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi må hygge os indendøre i denne kulde. Her til morgen var der rim i græsset, men jeg tror kun lige vi har været nede og kysse nulpunktet. Lys i vinduerne er sådan en god tradition.

      God søndag!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Det er så ærgerligt, når regnen falder i havet, hvor der ikke er brug for det. Intet kan vi gøre ved det.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du så evigt ret i! Og vi må bare ud med vandslangen.

      Hav det godt!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Her har vi heller ikke fået særlig meget regn, så jeg må nok se at komme ud med vandslangen senere idag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi er blevet snydt her i denne ende af landet.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Ja osse her på Midtsjælland går byerne udenom, i hvert fald hvor vi bor. Som dig kan vi stå og se byerne dele sig og gå rundt om os.
    Vi har haft en nederdrægtig frost i nat ca minus 3, av.
    De lover mere regn senere på ugen, bare der osse er til os.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er lige netop det der sker, de deler sig og render udenom. Straks værre med frosten I har haft. Håber ikke du har mistet for meget!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!

    Snygga bilder av blommande fruktträd mot bakgrunden av mörka skyar. Torrt är det här också - förstås, 1 mm från mitten av mars till 30 april, snustorrt med andra ord. 2 maj kom vatten och snö, 9 mm i mätaren - suck!

    Ja, vi kämpar på så gott det går med våra trädgårdar men lite medvind just nu vore inte helt fel.

    Tack för upplysningen om Kalle Ankas brorsöner, nej, det visste jag inte!

    Hälsningar från ett kyligt Hagtorpet.

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er åbenbart næsten samme situation her og hos dig, men nu må det snart være vores tur til en ordentlig omgang stille og rolig regn! - Og så også gerne lidt mindre af den kolde vind.

      Vi lever i håbet...
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  9. Vi har heldigvis heller ikke haft ret megen frost, men i dag har vi fået lidt hagl.
    Ja det er virkelig april vejr i maj.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet