Vi gravede Georginerne op og høstede en hel spandfuld brugbare blomster inden nattefrosten,
og fik et par flotte buketter til stuen. Årets sidste.
Nu er påskeliljerne endelig kommet i jorden her hvor Georginerne stod, så nu er her tilføjet endnu et højdepunkt i dette lille bed. Her vokser også bonderoser, silkepæoner og storkenæb, mens frugttræer sørger for fin blomstring i højden.
I år kommer vi nok ikke til at opleve de flotte høstfarver som kirsebærtræet leverede sidste år ved denne tid, men så trøster jeg mig ved de gule paradisæbler. Dette bed har allerede været en stor succes her det første år, og har til fulde opfyldt mine forventninger med farver på både blomster og løv.
Et par frostkolde morgener blev det til inden oktober lukkede og slukkede.
Og udenfor haven, i det lånte landskab, kan vi stadig glæde os over det store gamle egetræ, som kaster glans over det sene efterår med sine sidste blade.
Man må hente de gyldne øjeblikke hvor man kan.
Så flotte eiketrær du har i nærheten. Ditt nye bed har helt klart vært vellykket! Rim er så vakkert, og en får nyte alt naturen har å by på. Her ventes snø i morgen, så det blir spennende å se om værmeldingen stemmer.
SvarSletHa det godt.
Ja, egetræerne er en stor daglig glæde, og heldigvis er der stadig nogle af de gamle kæmper tilbage her rundt omkring.
SletHåber ikke du allerede er ved at drukne i sne, men det går vist hurtigt mod vinter er jeg bange for.
Hilsner fra Ulla
Ja og heldigvis havde vi gode dage i sidste uge, skønne billeder fra den, det må vi trøste os med, når nu regnen igen er over os. Vi klager ikke over tørke mere.
SvarSletHilsen Lisbeth
Tørken er afblæst selvom vi ikke har fået nær så meget som Jylland, men man bliver jo helt glad i låget når solen kigger frem, og sidste uge gav hele 3 dage i rap med sol og stille. Det kan vi li'!
SletHilsner fra Ulla
Jeg beundrer jeres gule paradisæbler, de er så dekorative. Egetræet er smukt og velformet. I er heldige at have sådan et træ i nabolaget. Det er flot, når det står med høstfarver, men træet er helt sikkert også smukt, når det står med nøgne grene.
SvarSletHilsen Elna
Egetræet er smukt altid, også med et hvidt drys på grenene. Og i hvert fald så længe haven er i sin vorden vil det være en vigtig bestanddel af udsigten, men vi er da også glade for alle de små træer som er på vej inde i haven.
SletHilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletJa, det er med at fastholde de gode øjeblikke, ellers bliver det nemt så trst her i november!
Den første rim set nu supergodt ud i haven!
Ha en dejlig søndag
Jeg gør hvad jeg kan og forsøger at fæstne de lyse øjeblikke, og under alle omstændigheder er der endnu ingen grund til at stoppe alt havearbejdet.
Slet- Men lidt rim lyser jo også op.
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletVilken fantastisk bukett. Nästan en hel månad tidigare, grävde jag upp mina dahlior, efter första frosten. De soliga dagarna får man passa på att njuta av. De har inte varit många, men sköna. Vackra bilder med både rimfrost och sol.
Ha en fin söndag /Marika
Georginerne holder kun i få dage i en vase, men de er fine når de fanger en solstråle, og de har blomstret helt til nu i haven.
SletVi må holde fat i de solskinstimer der kommer, om ikke andet så med kameraet.
Hilsner fra Ulla
Det er meget smukt at kirsebærtræets blade er faldet uden blæst og ligger som en lille sol under træet. De er nok for længst blæst væk. Vi har i hvert fald haft lidt vind her i haven i dag.
SvarSletMange hilsener Lisbeth