fredag den 21. maj 2021

Oldenborren - en gyserhistorie

Forleden aften lød der er ordentligt bump på vinduet, da solen forlængst var forsvundet under horisonten. Det var en oldenborre (Melolontha melolontha af Torbisterfamilien)som var ude på aftentur, og kort tid efter var flagermusen dér i et sving hen langs ruden.

Nu har jeg i mellemtiden læst lidt om oldenborren, for jeg kan huske fra min barndom at man dengang talte om oldenborre-år, når man traf en flok af de store biller sværmende omkring trækronerne. Der var noget mystisk over det, synes jeg dengang, men når man ved det tager billens larver 3 år at nå fuld størrelse, er det jo ikke så mystisk, at det kan være oldenborre-år hvert fjerde år. I øvrigt viser det sig at billen faktisk kan høre flagermusens skrig, og lader sig falde til jorden når den hører det. Således undgår den ofte at blive spist af en flagermus.

Oldenborren er en pænt stor bille som jeg af og til møder i haven og navnlig her i foråret, hvor den sværmer. Larverne kender vi nok allesammen fra gravearbejde i haven.


 ”Oldenborrerne er grove, plebejiske ædere, som grådigt kaster sig over alt grønt, ofte optrædende i masser, der ikke giver Orientens græshoppesværme synderligt efter”.

Sådan indleder biologen Vilhelm Bergsøe (1835 – 1911) sit 40 sider lange oldenborreafsnit i den stadig læseværdige bog “Fra Mark og Skov” (1881). Oldenborren var, som han skrev, det insekt der påførte landbruget, og skovbruget, de største skader.

Jeg har læst noget af den gode Bergsøe's beskrivelse af oldenborrens skadevirkninger i 1800-tallet og stjålet citatet derfra, og jeg må sige, det er frygtelig læsning! Der er ingen ende på de ulykker disse insekter har forvoldt på skove og marker dengang, og skadevirkningerne har ført til store økonomiske tab og formentlig sult og nød blandt landbefolkningen.

 
De voksne biller lever af træernes blade, navnlig egetræer, og har været kendt for at afløve hele skove i Danmark og andre europæiske lande. På markerne indsamlede man tonsvis af larver efter pløjning, og disse larver har været brugt som griseføde. De voksne biller samlede man ind i sække, kogte dem og brugte dem som gødning. Dette gødningsmiddel gav lige så megen værdi som halvdelen af den guano man ellers indførte fra Sydamerika, så man kan sige sig selv, der var tale om enorme mængder.


Landbruget gennemgik en effektivisering i 1800-tallet, som så meget andet, og dræning af markerne har f.eks. givet oldenborrens larver bedre betingelser for overlevelse. Bergsøe råder til at sætte stærekasser op på markerne og frede muldvarpe, som spiser store mængder af de rod-ædende larver i jorden. En slags biologisk bekæmpelse, som vi stadig kan benytte os af. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at forstyrre vores muldvarp her i haven, for nu ved jeg den hjælper mig mod grådige larver, og ikke bare spiser vores nyttige regnorme.
   Jeg glæder mig også over at se stære her i år. Vi har ganske vist ikke sat kasser op, men måske har de blot fundet ud af her er meget rart at være, og nu synger de om kap med solsorten hen under aften.


Parringen foregår om natten, og den bedste tid at fange dem på er den efterfølgende morgen, hvor de, ”stivnede af morgenkulden, våde af duggen, og enerverede af parringen, da sidder så løse, at de kan rystes ned som nødder”.

I slutningen af 1800-årene indsamledes der milliarder af oldenborre-biller og larver, og problemerne aftog efterhånden. Fra statens side gik man ind med økonomisk støtte og anbefalede i perioder, at give børnene fri om formiddagen, så de kunne hjælpe med at samle disse "enerverede" biller op i morgenkulden. Lidt lommepenge kunne erhverves på denne måde, og det har sikkert været populært.

Jeg skal ikke kunne sige hvordan man endegyldigt fik styr på oldenborrens hærgen, men formentlig er der opstået sygdom blandt så mange ensartede individer, og det har hjulpet gevaldigt med at holde bestanden nede. Sådan går det som regel. Sprøjtning i landbrug, skovbrug og havebrug har måske også sidenhen haft effekt.
   Uanset hvad, er jeg bare lykkelig for at oldenborre-problemet nu er nede på et niveau, hvor dette at møde en oldenborre blandt bregnerne i haven er en oplevelse, og ikke et forvarsel om gyselige ulykker.


Jeg har "lånt" citater fra hjemmesiden gylle.dk hvor I selv kan læse hele den skrækkelige historie om oldenborren - https://gylle.dk/en-gammel-naturhistorie-om-oldenborren-landbrugets-skraek/



12 kommentarer:

  1. Ja, jeg kjenner til oldenborrene jeg også, og hver gang jeg graver i hagen treffer jeg på de. I hagen her har jeg besøk av grevling, og de er også glad i oldenborrer. Så det er flere som spiser debi hagen, og det skal vi være glad for. Spennende lesning, Ulla!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg synes også det var spændende at læse om disse insekter, som har haft næsten lige så stor påvirkning her, som græshopper i de tropiske egne af verden.
      Det er da da dejligt du har grævling i haven, for de kan hjælpe en hel del på problemet, og det gælder jo om at have gode forbundsfæller!

      Tak skal du have!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla

    Bare der ikke kommer mosegrise i gangene så er muldvarpen egentlig noget af en gavnlig fætter.
    Spændende historie med oldenborrer, og de kommer jo stærkt igen i disse år. Det gammeldags skovbrug med monokulturer er supersårbart overfor dem - og iøvrigt jo alt mulig andet;)
    Tidligere spiste man dem, og der findes en hel del recepter!

    Ha en dejlig pinse

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mosegrise må gerne blive væk, da de jo æder det samme som oldenborren.
      Jeg læste at man i Irland (det er altid Irland når det handler om katastrofer:) bagte brød af ristede oldenborrer, efter kræene havde ødelagt kornhøsten, og nu til dags er insekter jo ved at komme tilbage på spisekortet igen - så man ved aldrig...
      Monokultur er der ikke noget godt at sige om, og nu må vi da efterhånden prøve at få det lært! Håber ikke oldenborren kommer tilbage i disse frygtelige mængder igen!

      God pinse til dig!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hold da op for en spændende historie. Da jeg var barn så vi tit oldenborrer, i dag tænker jeg ikke over det. Men nogle sommeraftener kommer der en stor bille flyvende og er ved at flyve mig ned, mon ikke det er sådan en. Vi har ingen muldvarpe til at tage dem, så vi må nok leve med dem.
    Hilsen og god pinse
    Lisbeth

    SvarSlet
  4. Det er da nok sådan en du er ved at blive væltet af. De larmer og fylder en del i luften. Nej, I har jo ingen muldvarpe, og det vil sikkert ikke være populært at indføre dem til øen:) Men stære og, som Marit siger, grævlinger kan jo også tage fra. Vi ser tit kragerne gå og stikke i græsplænen, og med deres kraftige næb kan de sikkert få has på nogle larver.

    Tak i lige måde!
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  5. Spændende læsning. Mon det var oldenborren, jeg oplevede som barn, når vi spillede bold på en græsmark, og der lød sådan nogle smæld, som jeg husker det, fra nogle store, tunge insekter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder meget sandsynligt. De sværmer navnlig i maj så det er nu der er mulighed for at se de voksne individer - og de virker store og klodsede i luften.
      På en måde er det næsten ufatteligt de har været så talrige engang...

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Spændende at læse om den skade oldenbassen lavede i gamle dage. Jeg kommer i tanke om at for nogle år siden havde min bror netop sådan en oldenborre vrimmel i sin have. Den er ret vildt anlagt med store træer. De kunne faktisk larme temmelig meget. Sjovt at opleve. Men nu har de høns fritgående, når der ikke er fugleinfluenza, så de fleste larver er nok spist.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen der har vi måske løsningen, hvis problemet skulle komme igen: høns i haven!
      Når jeg graver de store larver op af jorden, smider jeg dem hen under fuglehuset, hvor jeg tænker de vil gøre det ud for et godt måltid i en fuglefamilie. - Og sådan er det jo med mange problemer: de bliver overkommelige hvis der er plads til variation i både haven og de større landskaber.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Hej Ulla!
    Riktigt intressant läsning. Har inte stött på dem så ofta, men ibland får man syn på dem då man gräver i jorden. Fin bild på staren.
    Ha en fin Pingsthelg /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. I sandhedens interesse har jeg stjålet de fleste billeder på Nettet:)

      Hilsner fra Ulla

      Slet