Rodbehandling

I marts 2019 havde vi denne store blodribs stående lige udenfor huset på kanten af en skråning ned fra terrassen. I blomstringstiden var busken fyldt med bier og humlebier, og summede dagen lang af aktivitet. Det var en af de eneste buske der fulgte med haven da vi flyttede ind i 2016, og jeg havde tænkt den skulle være udgangspunkt for et skyggebed på skråningen.

Desværre visnede blodribsen mere og mere, og vi skar mere og mere væk, så i  foråret 2020 var der ikke meget tilbage af den gamle busk. De tørre somre og vores beskæring har sikkert begge bidraget til den uheldige udvikling.

I år er busken helt død, og nu måtte der tænkes nyt.

Jeg har været igang i flere dage med at grave frit omkring den. Spandevis af skvalderkål, steffensurt, vedben og brændenælder er gravet op, og stauderne renset for ukrudt og genplantet. 

Det var her alle vores forglemmigej stod i en stor sø af blåt, og de er nu fordelt igennem begge bede på skråningen.

Så er vi klar til at grave roden op og komme igang med nyplantning af området.

Og så kom John med på holdet til den store rodbehandling på en blæsende kølig dag. Vi graver ind under rodklumpen i solidt blåler, men rødderne knækker ret nemt af, for de er stendøde.

Ja, den gav sig til sidst og kunne lægges ned, men tung var den! Jeg brugte en del tid på at hakke så meget ler væk som muligt, og fjernede også alle rester i bunden af hullet, for hvis blodribsen var ramt af sygdom eller honningsvamp, skal vi ikke overføre det skidt til den nye plante.

Jeg holder fast i planen om et skyggebed, så her skal stå et træ eller en stor busk igen. Jeg har tænkt at en rød hassel ville være fin, da vi fra terrassen vil opleve de røde blade i modlys, hvilket er flot. En hassel vil også give insekterne føde tidligt på året og vil sikkert trives bedre i den tunge lerjord end en ahorn, og så vokser den hurtigt. Den kan skæres helt ned, hvis den bliver for voldsom, eller formes som et lille flerstammet træ. Mulighederne er mange.
   Men foreløbig står vi med et ordentligt krater som skal fyldes med kompostjord inden vi planter nyt. Vi har heldigvis en pæn stor mængde kompost fra sidste år, som indeholder en del halvt omsat græstørv, så det bliver fine forhold for den nye plantning.

Som bunddække overvejer jeg alvorligt at bruge bispehue. Det er en staude jeg længe gerne har villet prøve i haven, og det tiltaler mig meget at den beholder bladene henover vinteren, netop fordi bladene er så kønne.

   Det er dejligt at lægge planer for et nyt lille område i haven, og sætte sit eget præg på endnu et par kvadratmeter. En arbejdsom proces er overstået på en flot men kold dag, og det sjove står tilbage.