søndag den 25. september 2022

Ekstremsport i haven

Nej! - jeg er ikke sporty på nogen måde og slet ikke tilhænger af ekstremsport, men de seneste dage har budt på ekstreme udfordringer for min stakkels utrænede krop, da jeg endevendte havens yderste bed. Jeg havde egentlig tænkt mig at det skulle strække sig over nogle dage, for jeg vidste godt det blev hårdt, men som så ofte før er jeg stædig i processen - og fortsætter til jeg næsten falder om:-)

Ja, der er dette bed der har vist sig at være lidt af et problembarn.



Bedet er nærmest trekantet og i hvert hjørne står en bærmispel-busk (Amelancier Laevis), som ikke er vokset en centimeter siden de blev sat for 4 år siden. Til gengæld er stauderne vokset sammen til én stor måtte af margeritter, staudesalvie, knopurt, skabiose og løvehale, som har klaret sig over al måde.
   Idéen med dette bed var jo egentlig at få et krat af bærmispel med smukt løv, blomstring og bær til fuglene, og stauderne var blot en måde at få dækket jorden på - så noget er gået helt galt i planen...
   Nu giver jeg buskene én chance mere!


Mange timer senere har jeg fået gravet næsten alt op og stauderne hober sig op i spande og baljer. Jeg var så optaget af mit projekt at jeg helt glemte at tage billeder, så her er jeg begyndt at plante de bedste af stauderne igen. Denne gang laver jeg et stort og dybt plantehul i midten af bedet og putter alle 3 buske ned sammen. Jorden var stenhård - og tør - med en næsten ugennemtrængelig skorpe et halvt spadestik nede, så jeg huggede mig igennem og blandede flis i jorden, og vandede, inden de blev sat igen. Hvis ikke det virker vil jeg opgive dem og finde på noget andet.


Dette var i fredags, og lørdag kunne jeg næsten ikke kravle ud af sengen. Hver eneste fiber i kroppen råbte hjælp! - men der var fællesarbejde i kolonien, så det nyttede ikke noget:) Vel hjemme igen sprang sofaen op på ryggen af mig og det eneste der skete var at jeg gav bedet en ordentlig vanding ud på aftenen. 

Men i dag fik jeg så gjort opgaven færdig. Den sidste plante kom i jorden og flis ud over det hele. Jeg kan se det virker jordforbedrende med vores fin-snittede flis, for der hvor det har ligget er jorden fugtig og der er mange flere regnorme, så det er ikke helt forgæves.



Denne gang har jeg sorteret i stauderne. De står nu i større grupper, som jeg håber at kunne styre. De 3 bærmispler står som en isoleret klump (inde i buret - af hensyn til harerne), så de ikke får så meget konkurrence.
   En bjergmynte har blomstret hele sommeren og trækker stadig mange insekter. Den har også sået sig selv hvilket jeg er rigtig glad for. Til næste år vil der stå én i begge ender af bedet. 


En ting der ikke har fungeret særlig godt i år er vores baljer på morgenterrassen. Lige nu er der ikke så meget at gøre, for nu er georginerne endelig begyndt at blomstre, og jeg nænner ikke at fjerne dem, men et par nye planter er det dog blevet til i den lave balje. 2 chrysantemum og et par planter fra haven må gøre det ud for høstdekorationen.



Mens jeg stod på hovedet i mit gravearbejde gik John til tops. Det var nemlig lige vejr til at afmontere den grimme parabolantenne på taget - stille og tørt. Selve stangen kan ikke fjernes uden at lave hul i taget, så den bliver stående, og nu diskuterer vi om vi måske skal have en lille vindmølle der kan lave strøm til fjernsynet:-) Jeg mener, i disse tider...



Der skulle jo også slås græs, og det er lidt af et job med alle muldvarpens udgravninger,



men her ligger så muldvarpen efter naboens kat har haft fat i den. Denne lille fyr giver ikke flere problemer!



Efter al denne aktivitet er det på tide at falde til ro over et par billeder med høstens dejlige farver. De røde og gyldne nuancer begynder at blive mere synlige.





Med hjem fra kolonien kom en spandfuld tagetes. De står nu og spreder solskin i stuen, og vi kan godt leve med lugten:-)



22 kommentarer:

  1. Ja nogle siger, de lugter af kattetis :) Hold da op som du har knoklet, du må lige huske at holde pauser, lidt længere end dem forleden dag. Det er frygteligt, når stauder breder sig så meget. Det har jeg prøvet med asters, der bredte sig i vores staudebed, til sidst var der ikke andet, så Bent måtte grave hele bedet igennem, og alle mine pæoner mistede deres navn, nu ved jeg ikke, hvad der er hvad. Er det viburnum mariesii du har på trediesidste billede. De får så fine farver, min er ved at være stor nu, det bliver din også.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har haft kat, og synes ikke tagetes er helt så slem, for så ville den ikke komme ind i stuen:-) Ja, jeg ved det godt, jeg er ikke rigtig klog - ikke altid i hvert fald... Men det er jo også sin sag at forlade det hele, når man har gravet alle de stauder op. Jeg føler med Bent!
      Her var der heldigvis kun et begrænset udvalg af stauder, og en masse blev kasseret sammen med ukrudtet, så her er ingen navneforvirring, men det er utroligt at de store stauder (bare tænk på mageritterne i 1,5 meters højde) har kunnet trives på denne dårlige jord. Jeg har vist ikke gjort forarbejdet godt nok i sin tid...
      Ja, Mariesii er begyndt at rødme i toppen, og den er højere end mig allerede!

      Knus fra Ulla

      Slet
  2. Du arbeider i hagen på samme måte som meg Ulla. Jeg holder også på så lenge at jeg nesten ikke klarer å gå inn etterpå. Det er sikkert smart å gi seg litt tidligere, men sånn blir det aldri. En vil jo så gjerne bli ferdig! ;)
    Ditt bed har bllitt veldig fint.
    Dine baljer har holdt seg fine gjennom sommeren. Tagetes lukter stramt ja, men fine er de.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er bange for du har ret Marit! Jeg kan ikke stoppe før jeg ser et resultat af arbejdet. Til næste år vil vi se om bedet er blevet bedre, og navnlig om der kan komme liv i buskene. Det er længe at vente...:-)
      Baljerne er ved at blive fine nu, men der har næsten ingen blomster været i år og det er lidt mærkeligt. Måske har har jeg gødet for meget?
      Tagetes er ok synes jeg, ellers var de ikke kommet ind i de mængder.

      Hilsner og mange tak fra Ulla

      Slet
  3. Når det er et helt bed, der skal have en overhaling, er det fristende at blive ved til den bitre ende. Det er lettere at holde pauser, når det handler om forskellige mindre opgaver rundt omkring. Det undrer mig egentlig, at stauderne har været i stand til i den grad at holde buskenes vækst tilbage. Det er da ellers nogle livskraftige planter. Bedet må virkelig labbe den regn i sig, vi har i vente i de kommende dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, du kender det også:-) Ja, sådan er det nok bare, når det er hele molevitten på én gang. Jeg ved ikke om det er staudernes skyld, og har en mistanke om at jeg ikke selv har gjort forarbejdet godt nok. Der var næsten ingen rødder på buskene, og jorden var dårligere her end jeg havde troet. Det er heller ikke et bed der har fået megen opmærksomhed med vanding, og de seneste år har været utroligt tørre, så jeg kan vist bare takke mig selv for resultatet. Jeg venter med længsel på regnen kan jeg betro dig!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. For hver gang jeg læser om dit gravearbejde i den hårde jord, bliver jeg mere og mere glad for vores sandjord. Det er noget af et arbejde, du har været igennem. Hvis ikke dine mærmispler vil gro nu, er de virkelig utaknemmelige.
    Godt du slap fri for muldvarpen, selvom man næsten får helt ondt af den. Man må ikke håbe, den havde nogle venner, der vil fortsætte dens arbejde.
    Vindmøllestrøm til fjernsynet ;-) Husk at spørge øvrighedspersonerne om lov ;-)
    Det er nogle dejlige farverige efterårsbede, du viser, og vasen med tagetes kan ikke overgås af selv den flotteste gartnerbuket.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er jo fordele og ulemper ved alt, så vi må prøve at få det bedste ud af vores jord, hvor vi end er. Selvfølgelig kan vi forbedre jorden med kompost, og det hjælper både på sandet og leret, men det grundlæggende må man bare leve med. Jeg har nok været lidt for lemfældig med jordarbejdet da misplerne blev plantet, men jeg havde jo indtryk af at de næsten kunne klare alt - og det kan de altså ikke!
      Ja, så er der én muldvarp mindre, men jeg tænker vi har flere, for der er skud i alle bede plus græsplænen. Jeg tror den fik en nådig død med et bid i nakken, hvis det kan trøste dig.
      Lige for tiden hvor panikken råder, kan man vel godt tillade sig at trække lidt på smilebåndet, det er i hvert fald ikke befordrende for trivslen at gå ind i den kollektive depression, men mon ikke en vejrhane på toppen ville være mere passende:-)
      Ja, jeg nyder farverne efter en lidt afbleget sommertid, og tagetes er faktisk rigtig flotte i store krukker. Enkelt og oplivende!

      Mange hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  5. Hei! Å rydde opp i "gamle" bed kan være temmelig slitsomt, men heldigvis spennende. Jeg har aldri sett en muldvarp, det er jeg glad for. Nydelige høstfarger. Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Det har vi nok allesammen prøvet. Muldvarpen graver mindst lige så meget som jeg, men det er ikke altid vi er enige om retningen:-)

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Uha, det kender jeg godt man vil liige være færdig med det, for hvornår får man nu tid igen ?
    Ja jorden er knastør og hård et par cm nede osse her. Det er kun jyderne og byboere der tror vi har fået meget regn.
    Nøj, kan bjergmynte selvså sig. Det vil jeg da være opmærksom på. Jeg kunne godt bruge flere.
    fine tagetes, jeg syntes nu hellerikke de lugter så slemt endda.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan være svært at stoppe selvom man godt ved man spænder buen lidt hårdt:-) Hvis man følger med i vejrudsigten så har vi jo f.eks. haft regn hele dagen i dag, men her er det først startet for en time siden, så det passer jo ikke!
      Ja, det er første gang jeg ser frøplanter af bjergmynte, men de havde sandelig gemt sig godt i måtten af stauder og ukrudt! Dejligt jeg lige fandt dem!
      For tiden er tagetes det eneste der gror i køkkenhaven, og så må man jo elske dem, når det er dem man kan få. Ikke sandt?

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Sikke nogle dejlige efterårsfarver du viser på den sidste billeder.
    Heldigvis er stauder lette at have med at gøre hvis det viser sig at de ikke fungerer. Så er det bare op med dem/flytte dem eller plante dem på en anden måde og allerede næste år er der håb for at det fungere igen.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, stauder er nemme nok - de gror omtrent som ukrudt - værre er det med mine bærmispler! Nu håber jeg det bedrer situationen. Farverne er så dejlige i efteråret, og vi har brug for dem inden vi går ind i den mere sort-hvide vintertid!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!
    Det känns så bra att gräva upp och plantera om, då det inte blivit som man ville. Har försökt med samma hos mig, för att få plats med nya växterna från Zetas. Tror att det blev bra. Kroppen känns stel och musklerna värker, efter ett sånt arbetspass.
    Det ser väldigt fint ut i dina rabatter.
    Ha det gott /Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker du er i noget bedre form end jeg - med alle dine cykelture - men det er rigtigt at det føles godt, når man er færdig med sådan et arbejde! Du har sikkert også haft nok at lave med alle dine nye planter, og nu skal vi vente hele efteråret og vinteren, før vi rigtigt ser hvad der kommer ud af det. Tålmodighed skal man have i sin have:-)

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  9. Og sådan er vi alle så forskellige. Jeg er så heldig anlagt, at jeg siger, at nu må det være nok for i dag og lade det hele stå. Ganske midt i det hele. Det kan se herrens ud i dagevis men jeg når det til sidst. Det er ryggen og energien der bestemmer!! ;-) Din erfaring med bedet er noget jeg kan lære noget af. Hvad er det englænderne siger: Man skal bruge 5 pund på hullet selv om man bruger 5 pence på planten? Noget i den retning. Din historie er noteret i min lille bog med havevisdom til fremtidig brug! Men ellers må jeg sige, at din have ser meget flot ud her sidst i september!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen de englændere har fat i noget! Og sådan er det jo med meget af det vi laver i haven. Det er jorden vi fodrer - og ikke planterne - og her sprang jeg nok lidt for let over det væsentlige. Tænk, jeg synes det må være dejligt at kunne stoppe midt i det hele! Det kunne jeg have rigtig godt af at lære, og selvfølgelig kommer man også i mål på den måde (og med helbredet i behold:-)
      Jeg synes det er en hel ære at komme med i din lille bog med havevisdom, selvom det ikke er for det gode eksempel. Det der går galt hører jo også med til have-historien.

      Mange tak og hilsner fra Ulla

      Slet
  10. Det høres litt kjent ut, vanskelig å slutte selv om kroppen protesterer. Håper du blir fornøyd. Jeg har et par bed der jeg har problemer med gress, fikk renset en stor kattemynte i år, har et par planter til i samme bed som må få samme behandling, og så har jeg et bed der gress er infiltrert i en diger matte med vårkjærminne, har gruet meg i flere år, men tror jeg må gjøre noe til neste år. Ha en fortsatt fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi har vel alle nogle problemområder i haven, og engang imellem må man gøre noget. Græs og ukrudt kommer stille og roligt og man opdager det ikke altid før det er for sent. Håber du får klaret dine opgaver i mindre stykker end jeg gjorde. Man behøver jo ikke at overdrive hver gang:-)

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  11. Selv om det er vondt, så måtte jeg smile litt over ordbruken. "Sofaen sprang opp på ryggen". Men resultatet i hagen din ble jo bra.

    SvarSlet
  12. Hei Ulla.
    Takk for kommentarer på min blogg :)
    Jeg må si jeg skjenner meg igjen i beskrivelsen av å være helt ødelagt i kroppen etter en lang dag i hagen :D. Det nyrenoverte bedet ble fint da. Håper harene holder seg unna mispelbuskene.
    Ha det godt,
    Lena

    SvarSlet