September har været usædvanlig omskiftelig i forhold til de sommerlige tilstande vi efterhånden har vænnet os til, og det sker ofte, at man må smide hvad man har i hænderne og styrte ind i tørvejr, når mørke skyer rumler ind over og kaster lidt regn af sig i en heftig byge.
- Vejrlig kalder man det på arbejdsmarkedet, her bliver det ofte til en god kaffepause.
... og en halv time senere er det hele glemt igen. Alt er vådt, men i måleren kommer der måske 0,5-1,0 mm og det er jo ikke noget at prale af.
I år har solbedet haft det svært, selvom mange af planterne er valgt netop fordi de kan klare solen og en del vandmangel, men nu er de ved at live op og give os en fin finale. Regnen har altså alligevel haft en virkning og der er gode farver i dette bed netop nu.
I år har solbedet haft det svært, selvom mange af planterne er valgt netop fordi de kan klare solen og en del vandmangel, men nu er de ved at live op og give os en fin finale. Regnen har altså alligevel haft en virkning og der er gode farver i dette bed netop nu.
De mørkerøde Sedum er endelig ved at falde til og her i deres 3. år ser de faktisk godt ud sammen med potentilbuskens orange blomster, men nu er der også lidt mere skygge fra træer og buske.
Der er sandelig også kommet farve på de almindelige sankthansurter...
... og de mange paradisæbler på professor Sprenger.
Den brede ende af solbedet vender op mod huset og her går det altså ret godt med alle planterne, mens de har det sværere i den yderste tynde ende af bedet, hvor der stort set er sol hele dagen.
Man må glæde sig over det der lykkes, og prøve at finde på noget nyt der kan trives i solen og varmen. Jeg forsøger stadig med solbrud, men det ender måske som et græsbed med krydderurter, salvie og lammeøre, og hvis rønnen får en god størrelse med årene kan den jo skygge lidt her.
På den mere spiselige plan har vi fået bragt alle grønkål hjem fra kolonihaven og plantet dem der hvor solsikkerne stod tidligere. Efter omplantning mistede de en masse blade, men de er i gang med nye skud, og de fortsætter jo med at vokse hele vinteren, så her er rigeligt til os.
...og trælupinen har opnået en flot størrelse. Det er første år med blomstring i rønnen og første år trælupinen bor her i haven, så jeg er yderst tilfreds.
Den brede ende af solbedet vender op mod huset og her går det altså ret godt med alle planterne, mens de har det sværere i den yderste tynde ende af bedet, hvor der stort set er sol hele dagen.
Man må glæde sig over det der lykkes, og prøve at finde på noget nyt der kan trives i solen og varmen. Jeg forsøger stadig med solbrud, men det ender måske som et græsbed med krydderurter, salvie og lammeøre, og hvis rønnen får en god størrelse med årene kan den jo skygge lidt her.
På den mere spiselige plan har vi fået bragt alle grønkål hjem fra kolonihaven og plantet dem der hvor solsikkerne stod tidligere. Efter omplantning mistede de en masse blade, men de er i gang med nye skud, og de fortsætter jo med at vokse hele vinteren, så her er rigeligt til os.
Bøftomaterne har vi spist af et godt stykke tid, og nu hvor nætterne er kolde har vi bragt de sidste ind i vindueskarmen. De er ikke fejlfri, men de smager!
Vi har stadig til gode at se om den blå asters når at blomstre i år, men ellers er efteråret godt på vej.
Det ser lækkert ud med dine tomater :) Dine bede er også fine, jeg er især vild med billedet af din mørke Sedum, her har jeg et par stykker, men de bliver ikke til flere som dine gør. De mørke skyer er også flotte, det kan vi lide, her giver de nu ingen regn.
SvarSletKnus fra Lisbeth
Tak skal du have Lisbeth! Ja, det har rettet sig lidt her i september, hvor vejret har været køligere og lidt vådere. Tomaterne er dejlige, og dem har John lavet fra kerner i vores yndlingstomater fra Rema:) De mørke Sedum har jeg flyttet meget rundt på og de har altid skrantet, men nu har de måske endelig fået fat - jeg håber! Har du set hvor stor din trælupin er blevet?
SletDet tordner når de sorte skyer trækker op, men regnen er meget begrænset stadigvæk.
Knus fra Ulla
Vejrlig var et nytt ord for meg angående mine dansk kunskaper ;)
SvarSletJeg tror ikke vi har et tilsvarende enkelt ord her, men vi kan noen ganger si at det er mye vær når det skifter fra sol til regn og tilbake igjen. Det betyr jo omtrent det samme :)
Så flotte sedum du har, Ulla. De har blitt en favorittplante her også. De tåler omtrent hva det skal være. Flotte bifftomater også.
Hilsen Marit
På danske arbejdspladser er der 'vejrlig' når man bliver sendt hjem fra arbejde på grund af vejret, så det er altså ret dårligt vejr:) Så ved du det!
SletDu har jo mange favoritplanter, men det meget godt, for så får du en meget varieret have. Her trives Sedum åbenbart rigtig godt, så det er også blevet en favorit. Tomaterne smager dejligt!
Hilsner og tak fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletSeptember har varit varierat, både sol och värme men också ganska kyliga dagar och blåst. Det är vackert med höstens alla vackra färger. Din trädgård ser riktigt vacker ut. Kärleksörten lyser så fint i dina rabatter.
Ha det gott /Hälsningar Marika
Ja, det er det samme vejr her Marika, men det er egentlig meget forfriskende. Haven har fået det meget bedre efter vi fik regn i september, så jeg synes også det ser ret godt ud nu. Vi må nyde det så længe det varer!
SletHilsner og tak!
Ulla
Flotte billeder du har taget af truende skyer. Ja hvis bare de gav noget regn!! Jeg har også den mørke Sedum - den er så flot ved denne tid. Jeg er helt betaget af dine paradisæbler. Sikke de pynter. Måske kunne jeg finde en plet til sådan én?? Det er godt efter sådan en tør sommer at "evaluerer" tingenes tilstand. Vi får måske nogle flere af disse somre i fremtiden.
SvarSletTak Sydney! Jeg har flyttet de mørke Sedum flere gange, da jeg fandt ud af de ikke bryder sig om at stå i direkte sol, og nu håber jeg jeg har fundet det rette sted med lidt skygge fra paradisæbletræet. - Jeg kan kun anbefale paradisæbler! De klarer åbenbart alt slags vejr og vokser så fint. De 3 sorter vi har beholder æblerne lige til jul, hvis ikke solsorten har spist dem forinden. Det er virkelig dejlige træer - også i relation til det varme, tørre vejr vi har fået!
SletHilsner og tak fra Ulla
Det ser godt ud, jeres solbed. Når solen skinner, må de varme farver gløde. Bøftomater er min favorittomat, men i år var den ikke til at opdrive som plante, og jeg er holdt op med at så tomater.
SvarSletMange tak Marie - ja, det gløder! Vi er begyndt at så tomater efter vi smagte disse for et par år siden, så efterhånden er de næsten blevet vores egen sort:) Det gode ved bøftomater er at de også er gode i varm mad.
SletHilsner fra Ulla
Ja det er pusigt at den mørke sedum ikke er helt så glad for sol som de øvrige. Det har jeg efterhånden osse fundet ud af. Lidt ærgerlig, for den vil være en godt farve indput i de tørke plagede bede. Men det er nu osse de skygge bede, der er. Så nogle er ved at holde flyttedag. Som så mange andre planter.
SvarSletAh, I har osse en yndlings bøftomat. Den ser flot ud. Vi har osse en. Den giver nogle mega bøffer. I år var der flere over 500g, èn på 865g. Hans fik et bar frø for år tilbage til et tomat træf, han var med på via arbejdet. De kaldte den "Bosnisk nabo".
Hilsner Gunvor
Altså, der kan vi ikke være med! Ingen bosniske naboer her. Den største vi har haft vejede godt 350 g så vidt jeg husker, men bare de smager så er det jo fint.
SletMed hensyn til tørken og den megen sol, så glæder jeg mig til de små træer i solbedet vokser sig større. Det har allerede hjulpet lidt, men rønnen mangler stadig at fylde sin plads ud. Jeg tror ikke der er ret mange stauder der kan klare sol hele dagen. I hvert fald bliver de så triste at se på. Lammeøre og løvehale er nok de bedste solplanter jeg har, men de har også hår på bladene. For et par år siden ville de almindelige sankthansurter slet ikke blomstre i heden, og knopperne brændte simpelthen af, så lidt flimrende skygge er fint!
Hvis du vil have mørke blade i solen kan jeg anbefale blærespirea, selvom det er en busk:)
Hilsner fra Ulla
Hei! Skyer kan virke ganske dramatisk. Her ser de nesten truende ut. Det er vakkert i
SvarSlethagen din. Sedum er jeg så glad for at vi har. De lyser virkelig opp. Ha det godt! Anne
Ja, skyerne virker truende, men der kommer ikke meget regn ud af dem:) Sedum er en virkelig god staude i disse tørre somre, og vi kunne faktisk ikke undvære den. Der er så mange insekter i de røde blomster.
SvarSletHilsner og tak fra Ulla
Flotte høstbed du har. Og tomatene. Ligner litt på mine bifftomater, men de har ikke så mange frukter i år, og fortsatt er de grønne selv om de står i drivhus. Ha en fin dag, hilsen Ingeborg
SvarSletTak Ingeborg! Vores tomater har stået på terrassen og nydt godt af sol og varme, og de smager rigtig godt:) Håber du får nogle modne tomater hos dig!
SletHilsner fra Ulla
Der er nogle flotte farver i billedet med den truende himmel, de sorte hyldebær og dertil som en kontrast de lysende græsstrå.
SvarSletDer er nogle utrolig fine plantesammensætninger i dit solbed. Sankthansurternes store, tunge blomster gør sig godt mellem alle de forskellige grønne nuancer. Potentilbuske var så populære engang, navnlig på offentlige arealer. Da så man næsten kun de lysegule, og jeg blev så træt af dem. Men når jeg ser dine orange potentilblomster sammen med de mørke sedum, tager jeg dem til mit hjerte igen. Flot farvesammensætning!
Hilsen Elna
Mange tak Elna! Ja, min far har altid kaldt potentil for 'kommunebuske', og jeg var heller ikke begejstret dengang de gule stod allevegne, men de er altså så robuste og seje at de næsten bør genoplives. Der findes jo også nogle flotte hvide og lyserøde, men de orange er dejligt lave og jeg er også blevet helt glad for farvesammensætningen med det pink/røde. Ydermere blomstrer de flere gange i løbet af sæsonen uden jeg er indblandet på nogen måde:)
SletBilledet med sorte hyldebær og gule græsser blev jo ekstra fint på den mørke baggrund...
Mange hilsner fra Ulla