Ekstremsport i haven

Nej! - jeg er ikke sporty på nogen måde og slet ikke tilhænger af ekstremsport, men de seneste dage har budt på ekstreme udfordringer for min stakkels utrænede krop, da jeg endevendte havens yderste bed. Jeg havde egentlig tænkt mig at det skulle strække sig over nogle dage, for jeg vidste godt det blev hårdt, men som så ofte før er jeg stædig i processen - og fortsætter til jeg næsten falder om:-)

Ja, der er dette bed der har vist sig at være lidt af et problembarn.

Bedet er nærmest trekantet og i hvert hjørne står en bærmispel-busk (Amelancier Laevis), som ikke er vokset en centimeter siden de blev sat for 4 år siden. Til gengæld er stauderne vokset sammen til én stor måtte af margeritter, staudesalvie, knopurt, skabiose og løvehale, som har klaret sig over al måde.

   Idéen med dette bed var jo egentlig at få et krat af bærmispel med smukt løv, blomstring og bær til fuglene, og stauderne var blot en måde at få dækket jorden på - så noget er gået helt galt i planen...

   Nu giver jeg buskene én chance mere!

Mange timer senere har jeg fået gravet næsten alt op og stauderne hober sig op i spande og baljer. Jeg var så optaget af mit projekt at jeg helt glemte at tage billeder, så her er jeg begyndt at plante de bedste af stauderne igen. Denne gang laver jeg et stort og dybt plantehul i midten af bedet og putter alle 3 buske ned sammen. Jorden var stenhård - og tør - med en næsten ugennemtrængelig skorpe et halvt spadestik nede, så jeg huggede mig igennem og blandede flis i jorden, og vandede, inden de blev sat igen. Hvis ikke det virker vil jeg opgive dem og finde på noget andet.

Dette var i fredags, og lørdag kunne jeg næsten ikke kravle ud af sengen. Hver eneste fiber i kroppen råbte hjælp! - men der var fællesarbejde i kolonien, så det nyttede ikke noget:) Vel hjemme igen sprang sofaen op på ryggen af mig og det eneste der skete var at jeg gav bedet en ordentlig vanding ud på aftenen. 

Men i dag fik jeg så gjort opgaven færdig. Den sidste plante kom i jorden og flis ud over det hele. Jeg kan se det virker jordforbedrende med vores fin-snittede flis, for der hvor det har ligget er jorden fugtig og der er mange flere regnorme, så det er ikke helt forgæves.

Denne gang har jeg sorteret i stauderne. De står nu i større grupper, som jeg håber at kunne styre. De 3 bærmispler står som en isoleret klump (inde i buret - af hensyn til harerne), så de ikke får så meget konkurrence.
   En bjergmynte har blomstret hele sommeren og trækker stadig mange insekter. Den har også sået sig selv hvilket jeg er rigtig glad for. Til næste år vil der stå én i begge ender af bedet. 

En ting der ikke har fungeret særlig godt i år er vores baljer på morgenterrassen. Lige nu er der ikke så meget at gøre, for nu er georginerne endelig begyndt at blomstre, og jeg nænner ikke at fjerne dem, men et par nye planter er det dog blevet til i den lave balje. 2 chrysantemum og et par planter fra haven må gøre det ud for høstdekorationen.

Mens jeg stod på hovedet i mit gravearbejde gik John til tops. Det var nemlig lige vejr til at afmontere den grimme parabolantenne på taget - stille og tørt. Selve stangen kan ikke fjernes uden at lave hul i taget, så den bliver stående, og nu diskuterer vi om vi måske skal have en lille vindmølle der kan lave strøm til fjernsynet:-) Jeg mener, i disse tider...

Der skulle jo også slås græs, og det er lidt af et job med alle muldvarpens udgravninger,

men her ligger så muldvarpen efter naboens kat har haft fat i den. Denne lille fyr giver ikke flere problemer!

Efter al denne aktivitet er det på tide at falde til ro over et par billeder med høstens dejlige farver. De røde og gyldne nuancer begynder at blive mere synlige.

Med hjem fra kolonien kom en spandfuld tagetes. De står nu og spreder solskin i stuen, og vi kan godt leve med lugten:-)