tirsdag den 30. september 2025

Sidste 'sommermåned' gået...

Jeg tror efteråret er lige på trapperne nu hvor vi går ind i oktober, og hvis der kommer regn kan jeg oven i købet komme videre med haverne.
   I kolonihaveforeningen har vi haft den sidste fællesarbejdsdag, hvor alle stier og hække blev ordnet inden vinter, og vi har også fået styr på vores egen have. Det har været den dårligste sæson vi nogen sinde har oplevet med hensyn til grønsager, og årsagen har været en enorm mængde voldsnegle, som vi ikke kan gøre meget ved. Paradoksalt nok har sneglene ikke været plaget af tørken, men har bare ædt alt hvad vi har puttet i jorden. Her på det sidste har vi sået grøngødning i køkkenhaven og prøvet at vande det, for at få det i gang. Noget af det vokser, men næste år tror jeg vi sår blomster over det hele...

I september har gyldenris pyntet i komposthjørnet, og jeg er ganske ligeglad med om de er invasive, for alt hvad der kan og vil vokse og blomstre er efterhånden velkomment. Mit store arbejde med staudebedene har ikke givet resultat, og forbigås i stilhed. 



Huset er rengjort med nypudsede vinduer og det er da altid noget man kan glæde sig over.



Her vander John køkkenhaven for sidste gang i år, og hvis ikke grøngødningen vil gro må vi bare dække bedene med kompost.





Tallerkensmækker og morgenfrue falder åbenbart ikke i sneglenes smag og vi har fået en del fine røde æbler på de espallierede æbletræer, men det er også stort set resultatet af årets arbejde.

I september har jeg ikke lavet meget i den hjemlige have, for jorden er bare tør og ikke egnet til at grave i. Selvfølgelig har vi slået græsset og vandet potterne, men ellers bare nydt det hele mens der stadig har været mange sommerfugle, masser af fine æbler og enkelte blomster på falderebet. For tiden samler interessen sig om kastanjerne, som sidder og titter ud af de stikkende skaller. Selve træet har haft det alt for tørt i år, men måske får vi til et lille måltid af de gode nødder.


Hasselnødder fik vi mange af på den røde busk, og store flotte æbler drysser stadig ned. John koger æblegrød og er så flittig. Pærerne kommer sent, og dumper ned fra stor højde, men der skal nok blive til et par gode desserter. 

 


Nu hvor væksten er stoppet koncentrerer jeg mig om lidt forberedelser til efteråret. Et godt parti mini-græskar ligger klar til pynt i krukkerne sammen med en masse tulipan- og påskeliljeløg, der skal i jorden. Mærkeligt nok er mange af vores påskeliljer forsvundet men nu er der altså nye forsyninger på vej.



Om det nu er høsten eller tørketegn så gulner det rundt omkring i løvet,



og visse planter rødmer. Rødegen lever i hvert fald op til sit navn netop nu. Den lille stikling ved siden af er en gul sommerfuglebusk jeg fik med hjem fra Lisbeth på Fyn, og den har tænkt sig at blive voksen tænker jeg. Den er på vej med endnu et lille skud nedefra, så det lover godt for fremtiden.


Livet leves i haverne som om intet var hændt, og det føles godt! 




Septembers himmel var så blå, så blå, når ikke lige den lavede en fin rosa aftenstemning til os:-)



14 kommentarer:

  1. Dere har en annen "kalender" enn her, for her regner vi august som siste sommermåned. Men begge deler er riktig, for her er vi mer mot nord og dere er mer mot syd :)
    Da må klima bli annerledes.
    Jeg håper at du får noe mer regn, for det er nok helt nødvendig. Her får jeg alt for mye, men det er bare sånn det er.
    Flott avling av både nøtter, epler og pærer.
    Nydelig bilde av kveldshimmelen med sine rosa toner.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en anden kalender her hvor vi bor så tæt på Østersøen. Om foråret er vandet jo koldt og vinden ofte i øst, så vi har et koldt forår. Nu hvor vandet er varmt holder det ligesom fast i sommervarmen, og september føles mere som sommer end maj. Nord og syd spiller selvfølgelig også en rolle:-)
      At regnen er så ulige fordelt er virkelig irriterende! Her i landet har man fået masser af regn i vest mens vi tørster i øst, og det begynder desværre at ligne et mønster. Selv et lille fladt land kan have store forskelle...
      Du skal have mange tak Marit!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla!
    Det låter så tråkigt att ni inte har fått den skörd ni hade hoppats på. Så tråkigt med sniglar och andra skadedjur som förstör. Det känns nog inte alls roligt att så och plantera men inte få något resultat för mödan. Hoppas att nästa säsong ger en bättre skörd. Vi har haft regn och sol om vartannat, har inte odlat så mycket annat än till att plocka direkt till matbordet. Några tomatplantor står ute och och jag får nog plocka tomaterna så de inte fryser. Tror frosten lurar bakom hörnet. Lite spännande varje år att försöka vara före frosten med att plocka in buketter av dahliorna.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi får nok ikke frost lige med det samme, men jeg er begyndt at hente de grønne tomater ind, for de vokser ikke mere. I dag har jeg syltet tomat-marmelade af alle de små grønne, og det smager godt. Jeg tænker du er nødt til at arbejde lidt hurtigere, og det kan godt blive spændende om du får dine Dahlier ind i tide!
      Skadedyr er ved at være et stort problem, og jeg tror jeg giver køkkenhaven - og os - en pause næste år og sår en masse sommerblomster. Det er så ærgerligt at miste hele høsten af grønsager til snegle, og måske går de et andet sted hen hvis der ikke er nogen ærter, bønner, squash og så videre.

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  3. ugh ja det er så surt ens grønsager bliver gnuflet af diverse ædedolkedyr. Her er det dræbesnegle der har fået os til at opgive urtehaven. Asparges fik vi vist en lille håndfuld der ikke var gnavet i. Resten lod jeg vokse op, de var mere eller mindre deforme af gnav. Men ih hvor jeg har savnet at gå og plukke en håndfuld ærter eller gulerødder og spise på mine haverundture. Lige nu er der dog efterårshindbær, og æbler selvfølgelig.
    Som dig har jeg osse købt løg , som erstatning for dem der blev ædt sidste vinter. Jeg håber Mikkel ræv har ædt den rotte der holdt ædegilde på tulipanløgne. Vi så begge på vildtcamaraet, og en ilder plus et par katte osse, så jeg satser og planter nye løg.
    Men først skal der komme noget regn. Det er knast tørt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, forudsætningen er klar: REGN. Før det sker kan man intet lave.
      Tænk at du har et vildt-kamera! Det må være meget nyttigt når man skal se hvad der sker mens man vender ryggen til. En dum rotte, og så er der ingen tulipaner... Øv! Det er forfærdeligt du heller ingen asparges fik - der var vi trods alt mere heldige.
      Det er godt nok trist at miste hele den øvrige høst til snegle - og så oven i købet i et tørt år. Jeg har gjort regnmægden op i årets løb, og hvis vi skal op på et gennemsnitligt år, skal det regne 300 mm inden nytår. Det mærkeligste er at juli er årets vådeste måned.
      Verden er af lave Gunvor, men nu skal du snart være pensionist og det skal jeg også. Det er i det mindste rart at tænke på!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Ærgerligt at slås med elementerne når man bare vil høste lidt ærter og bønner. Hvis vi vil have køkkenhave, må vi udvikle tålmodighed og en vis afslappet holdning til livet generelt! ;-) Gudskelov for tallerkensmækkere og morgenfruer! :-)) Ja nu dukker efterårsfarverne op, som på en eller anden måde er helt anerledes end sommerfarver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sydney! - Ja du dyrker jo også køkkenhave og ved hvor lidt der skal til for at ødelægge alle anstrengelser. Du har sikkert ret: man bør tage det mere afslappet, men det er altså ikke sjovt at slås mod horder af snegle...
      Høstfarverne ændrer haven på en dejlig måde, og giver en fin finale!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Jeg håber, I nu endelig har fået noget regn, så I er fri for at vande, og du kan komme i gang med at dele og flytte rundt på planterne, mens jorden endnu er lun.
    Jeg har - endnu - ikke set voldsnegle i haven, men man kan kun frygte dem. Dræbesneglene er heller ikke rare, men de gemmer sig i det mindste, når det er meget tørt. Det er ærgerligt, at de små bæster skal ødelægge både udbyttet og en del af glæden ved at dyrke have. Jeg håber, rådyrene holder sig væk til vinter.
    Det er godt, udbyttet er større i den hjemlige have. Det ser bugnende ud med frugt og nødder og kastanjerne er så dekorative. Hostaerne har flotte gule farver, og det ser ud til, sneglene stort set har ladet dem være i fred.
    Det er sjovt at følge, hvordan små stiklinger kan blive til store buske, hvis blot man har lidt tålmodighed. Dine græsser står så fine, jeg håber, de er kommet godt igennem stormen.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen du har jo ret Elna! Når man lægger det hele sammen har vi jo fået et meget godt udbytte, og det glemmer jeg nok ind imellem. Frugt og nødder tæller også med. Håber ikke du nogen sinde ser en voldsnegl i din have!
      Her var stormen slet ikke en storm, så vi kom fint igennem. Græsserne er en stor forbedring af haven og giver nyt liv til bedene her i efteråret.

      Hilsner og mange tak fra Ulla

      Slet
  6. Jeg liker også å holde på sommeren så lenge som overhodet mulig. Slemt når alt ens strev med markens grøde går til sneglemat! Ja, her har det også vært langt flere snegler enn på mange år. Mine få grønnsaker har klart seg, for de står oppå en betongplatting, og oppi pallekarmer med sneglekant. Så lei av å velge planter etter hva snegler liker og ikke. Flott med frukt og nøtter! Her ble avlingen fra to trær hele to (2) epler :)
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, du har nok indrettet dig lidt smartere med dine grønsager højt hævet i bede og krukker, for man gider virkelig ikke at indrette sin have efter sneglenes smag! - Og jeg skal jo ikke klage når jeg har fået masser af æbler og nødder. Dine 2 æbler bliver forhåbentlig til flere næste år!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  7. Podoba mi się Twój ogród. Jest taki kolorowy.

    SvarSlet