Februar kom med solskin men den isnende kulde fortsætter. Østenvinden skal op og toppe på kuling med kraftige vindstød før den lægger sig, så vi har et par dage endnu med blæsten, som går til marv og ben.
I haven myldrer det med sultne og forfrosne fugle fra nær og fjern, som håber på at kunne klare endnu en nat på vores fedtkugler og solsikkekerner. En flok dompapper har boet her i nogle dage, og selvom der ikke er nogle af de røde hanner med i gruppen, er de normalt meget selvhævdende, og vil have alt foder for sig selv. En lille stædig grønsisken fik dog lov at være med i fuglehuset efter nogle start-vanskelligheder hvor der lige skulle råbes højt:-)

Spætten og blåmejsen kommer dagligt, men spætten vil også helst have hele buffeten for sig selv. Nu hvor kulden strammer til kan man åbenbart godt enes om at spise i hver sin ende.

Spætmejsen har vi ikke set siden de store egetræer i skoven blev fældet for nogle år siden, men nu er den her igen. Dette blev det bedste billede ud af en mængde forsøg, for den er lynhurtig, og det er jeg ikke:-)

I ligusterhækken slås solsorte og sjaggere om bærrene dagen lang, men dem kan jeg slet ikke fange med mit kamera. Nu hvor alle de gamle æbler er fodret op og solsorter for længst har spist de sidste paradisæbler er det ikke nemt at få maverne fyldt i vores have, men der er dog stadig hyben og andre bær ude i landskabet.
Vi har ikke fået mere sne end den der kom i sidste uge, men blæsten har travlt med at flytte rundt på den i en evig 'hvid tornado'. Det meste af sneen er for længst fløjet ned fra grene og hække, men på de stedsegrønne ligger der stadig ret slidte kalotter, og vinterkrukkerne ser ikke festlige ud mere. Der er ikke andet at gøre end at vente på tøbrud og bide tænderne sammen i kulden.
Vi har ikke fået mere sne end den der kom i sidste uge, men blæsten har travlt med at flytte rundt på den i en evig 'hvid tornado'. Det meste af sneen er for længst fløjet ned fra grene og hække, men på de stedsegrønne ligger der stadig ret slidte kalotter, og vinterkrukkerne ser ikke festlige ud mere. Der er ikke andet at gøre end at vente på tøbrud og bide tænderne sammen i kulden.










Nå det er hos jer alle dompapperne holder til...hæ.. Ja det er utrolig som de kan kives de fjerede. Her er det nu mest solsort og sjagger der er uenige. De små mejser viser respekt for spætmejsen og flagspætten , men flyver bare hen til den anden foderautomat. Under alle buske og ved alle stenkanter er der rodet op, sandsynligvis solsorten, men rødhalsen er nu osse vaks. Jeg savner vores lille gærdesmutte, bare ikke den er bukket under for blæsten.
SvarSletJa nu er der ikke noget fint over sneen, den er godt blandet med jord. Genboen havde en kæmpe traktor til at grave deres vej fri for en sne og jordblanding der næsten ikke var til at flytte. Den var godtnok på arbejde, den traktor.
Jeg shopper frø og håber foråret kommer til marts.
hilsner Gunvor
God idé at købe frø Gunvor! - måske jeg skulle gøre det samme. Det er ikke engang sjovt at gå en tur i den kulde, så jeg har fundet malegrej frem. Det er nogen år siden sidst...
SletDer er en vis rangorden blandt fuglene, men nu er nøden så stor at de også rykker sammen i bussen. Gad vide hvor mange af de små der overlever? Forstår du er bekymret for gærdesmutten, men den kommer slet ikke til foderet her hos os, så den ser jeg ikke for tiden. Normalt flimrer den rundt blandt de lave planter, men sneen må gøre det vanskelligt.
Solsorten kan slet ikke rode noget frem her mere. Jorden er dækket af en hård sneskorpe - og de næste par dage skal give mere.
Vores vej fyger til selvom der kører en sneplov ind imellem.
Hilsner fra Ulla
Sikken et leben, der udfolder i vinterkulden. Nu må kulden godt snart holde op. Det er dejligt at slippe for regnvejr, men nu har både dyr og menneskerfået nok.
SvarSletJa, det er flere år siden vi har haft sådan et rend i haven Marie, og de mange arter må jo se om de kan enes om maden. Jeg ønskede mig rigtigt vintervejr, og det fik jeg! Man skal virkelig passe på med hvad man ønsker sig:-)
SletHilsner fra Ulla
Så flotte bilder du har tatt, Ulla! Dompaphunnen er mer anonym en hannen, men sånn er det ofte blant hannene.
SvarSletJeg misunner ikke deg den evige blesten, for den har jeg sjelden her heldigvis. Hvis du mangler snø kan jeg gjerne sende deg litt :-) Det er snart 50 cm her, og iskaldt. Vi får holde ut i noen uker til, og så får vi håpe at den verste kulden gir seg.
Hilsen Marit
Tak for tilbuddet om sne! Vi skal vist have en god omgang i morgen igen, hvis yr får ret, men så skulle vinden også lægge sig og det ser jeg frem til. Med kuling og 4-5 graders frost føles det alt for koldt:-)
SletJa, vi skal alle sammen holde ud nogle uger endnu, og det bliver marts før vi ser en vintergæk i blomst - for slet ikke at tale om troldnødden. Vi lever i håbet Marit!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletHärligt att fåglarna kan samsas vid matbordet. Jag såg att haren satt ensam och mumsade under mataren, då jag gick upp. Bra det så han inte äter på mina buskar. Har handlat nya frön och energi korvar, men det var inte den efterfrågan som jag trodde. Hoppas att de hittar dem snart.
Idag är det -10 nu på morgonen.
Hälsningar Marika
Lyder også vældig koldt hos dig. Godt du kan hjælpe både fugle og dyr i haven! Haren kan lave store skader nu, og hvem ved hvad musene laver under sneen? Jeg fodrer de gamle nødder fra jul op nu og blander dem med havregryn og fedt. Alt hjælper!
SletHilsner fra Ulla
Selvom det er meget koldt og blæsende, var det i det mindste godt at se solen igen. Det er ved at blive lidt ensformigt med den kolde østenvind.
SvarSletDet er spændende med alle de forskellige fugle, du har i haven. Det er godt, de kan skabe liv derude. Jeg er for alvor ved at blive utålmodig efter at få haveredskaberne frem, men sådan har du del vel også.
Hilsen Elna
Jeg har en hel del havearbejde og projekter der normalt ville være foregået i en mild vinter, men som jeg nu prøver at lade være med at tænke på. Vi får travlt når jorden engang tør op igen:-) Ikke en vintergæk har vi set, ikke en blomst på troldnødden... Det er rigtig vinter og vi har fyldt op i køleskabet så vi kan klare en lang weekend, hvis vi ikke kan få bilen ud at køre. Ja, vi har 'preppet' til den kommende snestorm. I går sad en fasanhøne i garagen og pustede sig op oven på hyndeboksen - den havde vist også fået nok af sne.
SletFuglene er et lyspunkt og det eneste liv man kan se fra ruden... Man skal passe på med hvad man ønsker sig!
Hilsner fra Ulla
Ja de stakkels fugle og så den kulde, det er ikke sjovt, vi må fodre så godt vi kan, jeg kan se, at dette indlæg er fra i går, så måske er der nu blevet mere sne at flytte rundt på. Bent har i hvert fald travlt her hos os. Vi må nyde snebillederne, selvom vi hellere vil have forår.
SvarSletKnus fra Lisbeth
Det er nu 4 dage siden vi havde denne flotte kulde, og i mellemtiden har det væltet ned med sne og kulden er afløst af tø, men der ligger sandelig meget sne derude endnu. Hvis det hele smelter ned kan vi starte forfra på en frisk, men fuglene skal stadig have mad - ligesom os andre:-) Man begynder at længes efter et par små forårstegn...
SletKnus fra Ulla
Det er nogle fine fuglebilleder du har taget. Ja det gælder om at være lynhurtig på aftrækkeren! Ih hvor må det være dejligt med solskin. Vi har kun haft enkelte korte solstrejf de seneste dag. Sol og sne løfter humøret.
SvarSletJeg knipser løs og så bliver der måske et par gode billeder ud af 20-30 stykker. De er sandelig hurtige! Her er solen afløst af gråvejr og tø, og man begynder at tænke i forårsbaner. F.eks. bare et par vintergækker, men de står dybt begravet i sneen.
SletHilsner og tak fra Ulla