Snart vinter

Jeg har tilbragt meget lidt tid i min kolonihave de sidste 3-4 måneder, og jeg savner den. De få gange jeg drøner ind forbi, falder der en slags ro over mig med det samme. Et rigtig godt bevis på havers helbredende virkning.
   Måske kunne man overvældes af den dårlige samvittighed over at komme der så sjældent, men selv denne naturlige reaktion bliver viftet væk i det øjeblik jeg maser lågen op - gennem ukrudt og visne blade - og træder indenfor.

Nu har jeg da også fået ordnet de mest påtrængende vinterforberedelser, og det føles godt.
   I garagen står en stor spand gulerødder og rødbeder, som bliver til masser af dejlige råkoster sammen med en hel posefuld valnødder fra naboens have, og georginerne er da også kommet i hus. De visne asters og pæoner er fjernet sammen med slatne tallerkensmækkere og væltede asparges. Sommerblomster og kapillarkasse er fjernet, og vinen beskåret.
   Men der er også kommet 2 friske Pigeon-æbletræer og to fine Clara Friis-pærer i jorden ved rionettet rundt om køkkenhaven, så det er ikke bare oprydning det hele. Glæder mig til at espalliere dem til næste år, og hvem ved, måske høste de allerførste røde juleæbler om et årstid.

Og nu stunder vinteren til... og julen. Gad vide hvilket vejrlig det vil byde på. Skal vi have en grøn vinter med masser af regn og mørke gustne dage, eller bliver det en kold og klar tid?

Her er der vinterbilleder fra de seneste år. En hel kavalkade uden så mange ord.

Troldænder i fjorden

Lav på hyldegrene

Frosttåge

Solnedgang

Kulden former vandet på mange måder

"Isbjerg" ved kysten

Trængsel i vågen

Åen er blevet til en vandresti

Flere dyrespor

Og her er det helt sikkert Nissen der er vandret ind i julemåneden på små bitte træsko.

Jeg vil træde i nissens fodspor og lade mig opsluge af julens glæder her i vinterens begyndelse.

Oh hvilken morgenstund

Vintertiden er indført i nat, og så kan man måske godt tillade sig at vågne lidt tidligt en søndag morgen. Jeg var oppe og lave kaffe ved 7-tiden og havde denne fine udsigt ud af køkkenvinduet.

Men andre oplevelser ventede på havesiden af det nye hus vi er flyttet til i dette efterår.

For lige foran stuevinduet stod dette rådyr og fik sig lidt græs på morgenkvisten...

... mens et af dens kid forlystede sig med de røde æbler længere nede i haven.

Hinden har to kid, som er ved at være store og ser ud til at kunne klare sig gennem en vinter.

Nede bag et lavt hegn ligger komposten med masser af æbler vi har samlet på græsplænen, og her fandt to af dyrene hurtigt en nem og overdådig morgenbuffet.  

Man føler sig lidt beæret af sådan et fint besøg, og tænker samtidig på hvordan den fremtidige haveudvikling skal forme sig med hensyn til plantning af nye træer og buske. 

   Ingen roser uden torne!

Gråt og vådt

Oktober. Og så blev det da efterår med ganske årstidssvarende temperaturer og nedbørsmængder.

I det tågede vejr er der dog også plads til blåt på paletten. Disse asters, som jeg længe har ventet på, fylder kolonihaven med et utroligt blåt skær og falder straks i øjnene. En fantastisk farveplet iblandt de falmede og gulnede nuancer. Det er da en flot afslutning på det det blå staudebed!

I det samme bed er blyrod ved at takke af med smukke røde blade, mens timian står frodig i sine forskellige grønne farver. Et virkelig godt bunddække - begge to. 

Og ellers er det de gyldne blade som begynder at dominere, mens John har fundet vinterjakken frem.

Det lakker mod enden af en fin sæson og den pilebladede pære står med små stenhårde frugter, som ikke indbyder til fortæring, men nok pynter.

   De sidste tomater er nu plukket, og de har været en god, driftsikker og smagfuld oplevelse, selvom de stort set har klaret sig selv uden megen opmærksomhed. Det er naboen der har forsynet os med disse planter, som han selv har sået af frugter fra sidste år, så ingen ved hvad de hedder.

De røde rævehaler pranger stadig, men de hvide ser lidt forpjuskede ud og falder til højre og venstre med de lange, hængende blomsterstande.

Georginerne leverer stadig buketter til at glæde sig over i de mørke aftener. Og nu hvor jeg har lagt mine shorts på hylden, er det rart stadig at kunne fylde vaserne med blomster og maverne med gulerødder og rødbeder fra kolonihaven, når man kryber i ly i sin vinterbolig.

Afvikling i fin stil

Der trues med blæst og regn og efterårsagtige tilstande. Resterne af stormen Karl skulle kigge forbi og evt. dryppe et par dråber regn af sig her i slutningen af ugen, og måske er det på tide. Efterhånden går der jo tørke i jorden og iltsvind i de indre farvande, mens man selv render rundt i shorts på fjerde måned.
   Jeg er glad for variationen i det danske vejr, og trænger til at mærke efterårets vibrationer, selvom jeg har nydt denne flotte eftersommer. I haven har jeg fundet lidt tegn på afvikling i visse planter, mens andre står og strutter i flotteste skrud.

I køkkenhaven har en porre slået knude på sig selv og lægger an til en smuk blomst. Resten af porerne er godt på vej til at blive rigtig god vintermad. I kål- og kartoffelstykket er der ryddet op og sået grøngødning, så nu står kun de fine grønkål tilbage på rad og række.

Asparges, som var plaget af biller i starten af sommeren og mistede hele den grønne top, er kommet godt igen...

... og nede i bunden blomstrer tallerkensmækker i flere dejlige farver.

I staudebedene har vi klippet de visne kvæsurt og skabioser ned. Mest fordi de skæmmede de andre friske planter nedenunder. Der er f.eks. masser af blomster i lavendel,

blyrod

og store knopper i de blå asters,

mens lammeørerne stråler med dugdråber på bladene 

og Rose Clair er i fuld gang med andet hold blade og blomster.

I det gule bed er det mest store flotte blade der dominerer. En del af stauderne har slet ikke blomstret i år og er stadig i gang med at etablere sig. Ingen afvikling her, men fortsat udvikling.

Der er så mange flotte blade at studere nu hvor en del blomster har pakket sammen for i år.

Sensommer i haven

Lyset her i de sommerlige septemberdage svøber alting i et næsten uvirkeligt skær. Det er som om man ser sin have under vand med lyset som et flydende element. Alting står knivskarpt på baggrund af lange skygger og man må knibe øjnene sammen i modlys.

   Jeg er ret vild med denne dejlige forlængelse af sommeren og nyder de sene eftermiddage hvor vi høster grønsager til aftensmaden. Det hele står så flot i år.

Her er f.eks. en af de eneste drueklaser på vinen fotograferet i dag og et billede af samme plante sidste år i september. I år er planten sund - omend ikke ligefrem produktiv - sidste år så den ussel ud med visne blade og halvrådne umodne druer.

I år har vi to velfungerende staudebede ved terrassen, sidste år var vi kun lige halvvejs med at grave ud og havde ikke plantet andet end en enkelt genbrugs-hortensia.

Se bare hvor alle grønsagerne strutter. Gulerødderne er store som roer, så selvom vi spiser af dem dagligt og bruger dem på alle mulige måder i maden kan vi kun spise et par stykker ad gangen.

   Rødbederne popper op af jorden og fylder rækken ud ligemeget hvor mange vi trækker op, og det er umuligt at holde bladbeder og blegselleri nede. Det er ren magi - tilsat duft af basilikum!

Sidste år var kanten af haven nyplantet som her i det lille billede nederst. I år fungerer det fint med græstrimning ind imellem. Bregnerne har afsluttet sæsonen lidt tidligt, men måske har de haft det hårdt i den tørre forsommer. Jeg tænker de nok skal klare sig igennem til næste år.

Også i solsiden af haven er jorden dækket af planter - både stauder, buske og krydderurter. Lige nu er det Skt. Hansurt og høstanemoner der dominerer og naturligvis er der også både græs og navnlig snerler ind imellem, men de er klemt ret meget af de mere planlagte vækster.

Så på trods af en mere afslappet havesæson i dette år, hvor mange andre gøremål har lagt beslag på tiden, så er der dog meget at glæde sig over.