Sommerdag

Sol og sommervejr på en ganske almindelig onsdag. Håber ikke det er den eneste af  den slags dage vi får i år, men hvor har det været dejligt. Ikke kvælende varmt, for der var en frisk blæst, men fint at kunne tage hjem fra arbejde og kaste sig i hængekøjen, for første gang i år.

Jeg har haft min flotte hængekøje i årevis, men nu har jeg fået et stativ til at hænge den i, og det er en stor hjælp, når man mangler træer. Blomster mangler jeg heldigvis ikke. Terrassen er fuld af glødende orange sommerblomster.

Og nu er Georginerne også sprunget ud.

Og så er der jo også den smukke buket af Gul Okseøje (en forhadt ukrudtsplante) i stuen.

Sol og sommer hele vejen rundt, og tomaterne i drivhuset virker lovende.

Om at se lyset

- selv på en grå og våd dag. Ja, det var hvad vi gjorde, da vi smøgede ærmerne op og molestrerede det gamle skur i kolonihaven i dag. En stor dag i vores kolonihistorie!

I 2,5 år har jeg glædet mig til dette kig bagom huset, og så tog det rundt regnet 2,5 time at få revet ned og kørt samtlige materialer til genbrugspladsen. Og vi fik varmen af at svinge koben og mukkert.

Som man kan se er der et vindue på bagsiden af huset - der kommer nu pludselig dagslys ind i huset.

Som det også ses, skal vi nu have fundet på en løsning til kælderskakten, så det ikke regner ned. Her har vi en idé om en afdækning med en lem lavet af en tagplade.

Her ligger de gamle tagplader som er godt på vej til at kompostere, og jeg godt røbe at taget ikke var helt tæt her mod slutningen.

I går flyttede vi ind i det nye skur, som nu er lukket helt af og fuldt funktionsdygtigt. Der mangler kun maling, vindskeder plus lidt andet finish.

Den første side blev malet i går aftes.

Det er en stor fornøjelse!

Små skridt

Vi er måske ikke så hurtige, men der sker hele tiden fremskridt i kolonihaven. Små skridt fremad - og så bliver det også pænt. Nu har jeg gjort hvad jeg kunne for at redde kålen i køkkenhaven, og John har bygget en dør til skuret.

Lad os bare tage byggeriet først.

Der var forslag fremme om at lave en dør af vandfast plade, men der var vi ret enige om at det skulle være en rigtig stalddør, og her er den så. Fremstillet af billige brædder, men efter alle kunstens regler. Den sidder som den skal og kan både åbne og lukke. Farven er den samme som de nye tagplader, og det synes jeg er rigtig pænt.

I denne weekend kan vi tømme det gamle skur og flytte ind i det nye, og så kan vi endelig rive det gamle rådne skidt ned. Det bliver dejligt.

I køkkenhaven har kålen haft det svært. Jeg havde ikke tid til at forspire, så frøene kom direkte i jorden, hvor de små planter har måttet slås med snegle og ikke mindst duer. Nu har jeg opgivet en del af planterne og resten er plantet ud i hele stykket, gødet og vandet og dækket med net. Det kan da være vi kan høste vores sommerkål engang i november måned...

Heldigvis er der andre afgrøder som klarer sig uden den store arbejdsindsats. Persille, pastinak og gulerødder står godt i rækkerne.

Vi har høstet den første squash og flere er på vej. Vi har heldigvis kun én plante, men den smager godt grillet og sandelig også i grønsagslasagne sammen med hestebønner. Mums! 

De flotte røde Amarant fra sidste år har sået sig selv mange steder. Jeg flytter dem rundt til de bare pletter i haven, hvor de pynter svært. Her kan man rigtig se hvor smart de anbringer bladene, så hver etage får sin del af lyset.

Alle fire blåbærbuske er i god vækst, men kun én har bær. Jeg tænker de andre kommer med til næste år.

Buksbomkuglerne er trimmet for første gang...

... og de fleste Geranier skåret ned, da de var ved at tage magten over hele det rosa staudebed. Nu er der plads til blyrodens flotte blanke blade og kvæsurten som er igang med de første blomster. 

Det er den rene overflod!

Kommunale parenteser

På sådan en ganske almindelig onsdag med vejrlig, kan jeg jo passende kaste mig over de kommunale sammenplantninger, som pryder min lille by.

Hvert år glæder jeg mig til at se hvilket tema man har valgt for årets sammenplantninger, for de er altid flotte, men meget varierende. Sidste år havde vi dramatisk sort-røde plantninger i de store kummer, i år er temaet: Spiselige planter. Farveholdningen er let og lys med masser af hængende Tagetes og Talerkensmækker forneden, og øverst svæver lysegule Solsikker, Dild, Majs eller Fennikel.

Grønkål, Kløver, Georginer, Skt.Hansurt, Karryurt osv. fylder ud i mellemlaget, og en måned efter kummerne er tilplantet ser de færdige ud.

Faktisk har jeg den holdning, at den eneste synlige fordel ved kommunesammenlægningen er disse sommerlige sammenplantninger, men det er vel bare et spørgsmål om tid, før de spares væk. I år har man vedtaget at spare forårsplantningen bort, og det er allerede slemt nok.

   Muligvis har jeg ikke opdaget alle de fantastiske fordele der er opnået ved stordriften(!), men blomsterkummerne er i hvert fald et fremskridt. Det er et faktum at Præstø Kommune (som vi tidligere hed) ikke havde nogen heldig hånd med de gartneriske tiltag. Sommerplantningerne dengang bestod af hysterisk røde Pelargonier og Flittig Liser i plastikbeklædte søjler - af nogle kaldet fallossymboler - som var en skændsel for vor ellers kønne by.

   I Vordingborg kommune (som vi nu er en del af) er der tradition for et velsmurt gartneri, som forsyner købstæderne med flotte hjemmelavede planter. Oven i købet er gartneriet samtidig et udmærket beskæftigelsestilbud, som ledes af en dygtig stadsgartner.

Det er da meget rart der er noget at glæde sig over på sådan en ganske almindelig regnvejrsonsdag.

Åben Have hos Marianne Folling

Én have blev det til her under Havefestivalen, men sikken en. På sin vis har vi jo nok at gøre med vores to egne haver, så vi holdt os til det lokale område og besøgte Marianne Follings have - tidligere planteskolen Staudestedet - ved Rønnede på Sydsjælland. 

Indgangen til den hyggelige gårdhave er flankeret af to kugleakacier og takshække som lukker haverummet af på bedste måde, og indenfor er der også tænkt på detaljerne. Jeg blev ret betaget af de tre græsser i høje jernkrukker, som virker som rumdeler på en solid og dog luftig måde.

   Og den sjove parasol af pileflet kunne jo sagtens kopieres og bruges som klatrestativ til bønner eller andet.  

Haven er egentlig en række adskilte haver, med hver deres stemning, men det gennemgående tema er stauder med mange græsser, og farvetemaet overvejende let, lyst og køligt - sommerblåt.

Her ved indgangen til husets nære have en flot kornel, som tager imod.

I skyggen under et gammelt træ er der plads til Hosta og Hortensia, men også fine græsser.

Dette bølgende hav af en staudehave er udsigten fra terrassen og huset...

... og fra terrassen, som er hævet over staudehaven, løber en flod af salvie flankeret af blå græsser. 

I den gamle planteskoleafdeling er haverne indrammet af høje bøgehække, hvilket giver mulighed for at dyrke forskellige temaer i hvert afsnit.

Dette lange haverum dannede en akse hvorfra man kan bevæge sig ud i andre haverum til begge sider, og denne formelle akse er meget harmonisk og smukt beplantet. Et roligt rum med træerne som overstandere og klippet buksbom symmetrisk i hvert mellemrum, den lange havegang med stenbelægning og så alle de fine stauder i grønne nuancer med enten hvide eller gule blomster, som gav et vældigt liv og røre under træernes flimrende skygge. Et meget gennemtænkt haverum.

Det lange rum afsluttes med en rosen-rondel og allersidst - fornuftigt nok - en bænk at hvile sig på. 

De mange haverum til begge sider er præget af en overvældende staude-frodighed og lyser af planteglæde, farveglæde og ikke mindst en stor specialviden om både stauder og græsser. 

   Forholdene her er nok i en anden skala end en almindelig parcelhushave kan bære (mange planter er 2 m høje) , men alligevel fik vi inspiration med hjem.

Det sidste billede er fra "reservehaven". En mindelse om planteskolen kunne man også sige. Det er her Marianne henter forsyninger, når noget bukker under i en våd vinter, og det er jo ikke så tosset at have sådan et lager indenfor rækkevidde.

Vi siger tak for en overvældende smuk oplevelse præget af viden og eksperimenteren så det er en lyst! 

Om det store i det små

Det kan være svært at forklare hvad det nye er i dette indlæg. Jeg har flyttet nogle krukker rundt på terrassen, og så begynder planerne med et at falde på plads - inde i mit hoved. Det nye er egentlig sket rent mentalt.

Jeg har i længere tid haft nogle løse fliser liggende ude på den store terrasse, for at finde ud af hvor vi skal placere et højbed, men i går fik vi så flyttet et par krukker derhen, og pludselig kan jeg fornemme hvordan det kan komme til at se ud - engang. 

Krukkerne giver lidt højde og virker allerede som en slags rumdeler, i modsætning til fliserne, der bare markerede et areal. I højbedet vil jeg have små træer, buske og græs, der kan bryde den store betonflade med struktur og farve året rundt. Derfor er det vigtigt at få anbragt det det rigtigt fra starten.

Inde i skyggesiden vil jeg have en lang hylde med krukker, så her er jeg så småt begyndt at samle Hosta og andet der kan klare mørket. Hylden med krukker skal sløre den høje kedelige sokkel på huset, og give lidt liv udenfor vinduerne.

 

Jeg fik trimmet både Buksbom og Thuja, så de står ret skarpt her i det sene lys. Thujaen er blevet fejet flere gange af en råbuk og det er ikke gået sporløst henover den, men heldigvis er det på ydersiden det er gået værst, og den side ser vi ikke så meget.

På den lille terrasse går det godt i krukker og baljer. Nu er det snart tid for de orange Georginer at springe ud.

Og i urtebedet er der endelig kommet gang i Tagetes - navnlig Appelsintagetes er vældig fin nu, og med lidt varme kommer der sikkert også gang i krydderurterne.

Det går med små og få skridt på hjemmematriklen, men der skal jo også være tid til kolonihaven og alt det andet vi har gang i. 

I kolonihaven er der kommet tag på skuret, så nu er der håb om snarlig færdiggørelse. Vi fik hyggeligt besøg af min nevø, som tilbød at give en hånd, og så gik det tjept.

Det bliver dejligt at få skiftet taget på huset også. Lige nu er det et under det ikke regner ind. Faktisk ligner det et "grønt tag" og er nærmest i opløsning, men det skal snart blive et fint grønt ståltag, som på skuret.

I denne weekend vil jeg gerne have lavet en dør, og så mangler der ellers bare nogle brædder. Voila!