Motion og motivation

Jeg forstår godt der er en vis misundelse derude i landet, hvor I slider med barfrost og bekymrer jer om de sarte vækster i haven. Sne er jo næsten helt eksotisk på vore breddegrader, og man føler sig priviligeret når den lægger sig smukt og blødt over det sort-brune landskab.

For fuglene er det ikke nemt at finde føden i en halv meter sne, og solsorte og rødhalse kan ikke spise mejsekugler som blåmejsen herunder. De må nøjes med de smuler der drysser ned og skynde sig at hugge maden i sig inden sneen dækker den til - igen.

Her er rigelig sne hos os for tiden, og bilen skal graves ud af indkørslen hver morgen. Det giver lidt opvarmning til resten af dagens dont.

Efterhånden skal man både sætte fødderne rigtigt på de glatte flader og holde øje med dynerne der hænger ud over taget. De falder jo ned med jævne mellemrum.

Sneen danner sjove former på krukkerne i læsiden, men i vindsiden er baljerne helt begravet og kun et lille havebord stikker op over snelaget.

På min arbejdsplads er der rigeligt med motion at hente både sommer og vinter. Det er nemlig en kirkegård jeg arbejder på og her skal man helst ankomme med en god del motivation for tiden.

   Her til morgen var det svært at presse sig ind ad lågen, og der gik en halv times tid med at få lavet hul igennem til parkeringspladsen. det var dog værre i onsdags da min kollega måtte kravle over kirkemuren for at komme indenfor.

Vi har en lille traktor, men den står i den fjerneste ende af kirkegården, så jeg skulle gennem metertykke snedriver for at grave den frem. På vejen kunne jeg nyde synet af mærkelige former og figurer, som slet ikke ligner de omgivelser jeg plejer at at se.

Takshækken her ligner en kage hvor konditoren er gået amok med flødeskum på toppen.

4 timers snerydning senere kiggede solen frem et øjeblik og kastede glans på kirken og driverne, og så var det weekend!

Rigtig god weekend til jer allesammen!

I sne står urt og busk i skjul

Det sner på tredie døgn og snerydning er hovedtemaet både hjemme og på arbejde. Den lette frostsne fyger sammen i flotte driver og snefaner, men lægger sig i metertykke lag op ad døre og ned ad stolper, så man er ved at fortvivle. Der skal ryddes med få timers mellemrum, hvis man skal holde gangarealer fri for sne, og det bliver ved med at vælte ned.

I haven er der trængsel ved spisetiderne. 

Halemejser er bare nuttede, men gråspurvene er sandelig også velkomne. Måske kan I se hvor store og grønne knopperne er på Ribesbusken. Håber den stadig har kræfter til at springe ud når det bliver tid.

I går viste jeg billeder af krukker og baljer med dekorative runde snekalotter. I dag kan jeg ikke se hvor krukkerne står. Alt er dækket af driver, og det er et helt kapitel for sig at få bilen gravet ud af carporten, for ikke at tale om landevejskørsel med 40 km/t som absolut tophastighed.

I morgen går det løs igen med mere snerydning og man skal jo ikke glemme de grønne vækster, som risikerer at knække under vægten af sne. Det eneste gode ved snerydning er at man virkelig får varmen, men det havde været sjovere med en frisk tur på ski ud over markerne. 

Her er der vel kommet omkring en halv meter sne efterhånden, men den ligger som sagt meget ujævnt fordelt, da det stadig fyger, så vi er ikke færdige med vinteren endnu.

Snefald

På tærsklen til foråret kom vinteren til min egn. Sneen har hvirvlet og føget, drysset og pisket rundt om huset i et lille døgn i en kuling fra nordøst, så nu kan vi ikke mere klage over den skuffende vinter.

Her tages kun billeder ud af vinduerne, og som man kan se på genboens vimpel er der stadig gang i en stiv nordøsten her til morgen.

Fuglene kan stadig finde fedtkuglerne, men fuglehuset er blæst tomt for kerner for længst.

Smukt ser det ud gennem de tilsneede vinduer, som ligner vatpyntede juleruder, og liggestolene er i hvert fald godt polstrede lige nu.

Der er lagt op til lidt formiddags-motion med sneskovl og kost.

Så langt så godt

I dag fik vi sat de sidste profilbrædder op på væggene i kolonihavehuset, så det blev en dejlig dag. Nu mangler der bare en del finish med sandpapir, pyntelister og maling.

Hullet i gulvet lige foran døren fik John fikset, og på billedet kan man se solen kommer ind ad vinduet og også gennem hullet til mejsekassen. Det synes jeg ser ret sjovt ud.

De sidste søm slås i...

... og så dukkede min far op for at invitere os på kaffebar. Perfekt timing!

Først skulle han dog lige besigtige byggeriet -

- og godkende det. Altid dejligt når man kan gøre sin gamle far tilfreds!

Allerede nu virker huset betydeligt lysere end før, og det bliver endnu bedre når vi får malet det hele hvidt. Desværre må jeg styre min utålmodighed indtil der kommer lidt varme i luften, men så kan vi jo få alle detaljer på plads i mellemtiden. Jeg er meget tilfreds med at være nået så langt.

Isblomster

Stadig koldt men uden sne. I dag var en af de flotte dage med tindrende klar luft, sol og dagsfrost. Fine isblomster på ruderne i kolonihavehuset.

I haven også en slags isblomster. Løvehale og Skt. Hansurt med rim og sol er lige så smukke som da de stod friske og farverige i sommer.

Det var en fornøjelse som de stedsegrønne lyste op i haven. Her er både taks, buksbom og cypres. 

 

Høstanemonerne står med små "snebolde" på de høje stilke.

Her et blik ind i igennem huset med lange tråde af iskrystaller på ruden. Vi klør på med indretningen, og forventer at være færdige med væggene i huset i denne weekend.

I morgen skulle det også blive fint vejr...

På køl

Bloggen har været lagt på køl et par uger. Ingen rigtig inspiration og frostvejr. Sne er der jo ikke kommet meget af, men kulden har bevaret den smule vi fik, og køkkenhaven ligner et blankt stykke papir, hvilket passer meget godt med årstiden.

   Vejret er for så vidt fint til visse opgaver, som f.eks. byggeri. Vinden holder sig i ro og fjorden ligger blank med smukt solskin ind imellem.

En uges ferie har sat skub i ønsket om at komme videre med den indvendige beklædning af kolonihavehuset, så nu har vi været i haven og banke profilbrædder op et par dage. Mejsekassen er heldigvis tom endnu, ellers ville beboerne nok have fået ondt i hovedet af vores larm.

Altid spændende at sætte brædder op omkring vinduerne. Man kan jo kun bevæge sig i én retning, og jeg er altid nervøs for om det første hele bræt efter man er kommet forbi rammen passer både foroven og forneden. Det gjorde det heldigvis her!

Jorden er frossen så tæerne er det første sted kulden mærkes, men når man først er igang holdes fingrene varme med sav, hammer og søm og så bliver man jo ivrig og vil gerne se fremskridt. Vi kan arbejde 2-3 timer ad gangen før vi må hjem til varmen og toilettet.

   Nu har vi brugt de første 6 pakker profilbrædder, så vi må se at få fyldt lageret op til weekenden. Håber det bliver vejr til at fortsætte, vi er jo over halvvejs.

Jeg har det fint med at vinteren holder ved, for så kan vi koncentrere os om huset. Her går det i hvert fald småt med forårstegnene og vintergækkerne har kun lige stukket næsen op over jorden.

Et hjem i hjemmet

Ja, så er mejsekassen med plexiglas monteret inde i kolonihavehuset og mit lille dyreforsøg kan begynde. Musvitterne er allerede i gang med at udråbe deres territorier for alle der gider høre på det, så jeg tænker det er et godt tidspunkt at få min hjemmegjorte kasse op at hænge. Nu venter jeg bare spændt på om der kommer fugle i det lille hjem i løbet af foråret.

Som man kan se, er vi samtidig igang med at arbejde på det indvendige af kolonihavehuset, hvor vi har fjernet den gamle vægbeklædning. Vi skal have sat profilbrædder på væggene og malet det hele hvidt, når temperaturen stiger henad foråret. Jeg ved jo ikke om mejserne vil acceptere denne larm og ballade, men ellers kan det være de flytter ind til næste år.

I hvert fald har det været sjovt at lave kassen og dejligt vi så småt er kommet igang med det indre af huset. Og det er så også det eneste der sker i kolonihaven her for tiden - eller næsten. For vi har også hentet ålegræs på stranden og givet aspargeserne en godt lag på toppen.

Det vil jo sige at der allerede er to ting at glæde sig til:

Familiehygge i mejsekassen og friske grønne asparges på middagsbordet. JA! - det er i dette forår vi kan begynde at plukke de allerførste asparges. Mums!