Lang solrig weekend

Solrigt ja! Lørdag med varme, søndag med kold vind og nattefrost og mandag med stille køligt vejr, men alle dage vidunderligt klart og smukt. 

   Blodribsen er i fuld blomst, og nu kommer de overvintrende humle-dronninger frem for at fylde sig med honning og nektar. Jeg har ligget under denne store blodribs en god del af de sidste tre dage, for jeg har udvidet vores skovbundsbed  fra terrassen og (hvad der føles som) langt ned i haven.

Et storindkøb sidste mandag var grunden til havearbejdet i denne lange weekend, og noget af det første der kom i jorden var denne Hamamelis Pallida, som desværre er færdig med at blomstre gult i år. Den kom ned i et andet bed ved terrassen for i skovbundsbedet står der allerede en rød troldnød.

Her er noget af storindkøbet i et par kasser. Mange bunddækkeplanter til skyggede forhold - kæmpe stenbræk og vinterglans - blandt andet.

Så mens fuglene kvidrede over hovedet på mig og spurvehøgen holdt øje med os allesammen, gik jeg i gang med at skrælle græsplænen væk lørdag formiddag.

Jeg startede længst væk fra huset, hvor jeg gerne ville sammenføje en etagekornel med den tyrkiske hassel -

- og sådan kom det til at se ud. Et par sibiriske valmuer er kommet med blandt bladplanterne, for at give lidt spræl. Den lille gule busk er et dværg hønsebenstræ.

Søndag gik jeg først ud om eftermiddagen da vinden havde lagt sig lidt, og så gjaldt det om at få den nedre ende af bedet føjet sammen med den øvre. Det var lidt bøvlet at kulegrave inde under blodribsen,

  

men det lykkedes at få alle planterne i jorden inden aften. Her står til venstre en dværgfyr som bliver gul om vinteren (hvis ellers det er koldt), dernæst en canadisk hønsebær med flotte røde blade. Den skulle være god til at dække jorden. Bagerst står de 8 kæmpe stenbræk og foran dem to rødbladede vortemælk - Euphobia Purpurea - som nærmest er selvlysende med deres gul-grønne blomster. Ved siden af taksen en ærtecypres og foran den to dagliljer.

Ja, så nåede jeg så langt.

Mandag tog vi til kolonihaven og fik ryddet lidt op. Jeg fik nogle løvefod og hasselurt med hjem og måtte atter udvide skovbundsbedet.

Bedet udvidet i bredden og samtlige planter i jorden mandag aften.

I det sene aftenlys syner det hele ikke af så meget nu hvor skyggen formørker den del af haven, men blodribsen har alle sine blomster i sol stadigvæk, og humlebierne summer.

Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med alt hvad jeg har nået. Omkring 50 planter er kommet i jorden de seneste dage, og mange trillebørfulde græstørv kørt væk. Det er forårs-motion så det batter!

   Men jeg er navnlig glad for at få realiseret en del af de mange planer jeg har for haven, og glæder mig til at se hvordan det udvikler sig. Som man vil se er der stadig græs nok i haven, og masser af plads til bede og busketter og nye anlæg.

Forår på dansk

Vel hjemme fra ferie til sydens sol virker det danske forår måske ikke så indbydende, men det er vist nu, mens jorden er fugtig, man skal se at få puttet stauder og buske i jorden, hvis de skal have en chance for at få ordentligt fat. 

Men først skal der ryddes op i baljerne og plantes lidt forårs-kulør. To kasser hornvioler er første krukke-tiltag i år, og så bliver der jo altid en del af vinterbeplantningen til overs.

Jeg har besluttet at lade den omvendte kompostbeholder stå midt på terrassen i år. Her havde jeg en kæmpe juledekoration, men nu er der plantet to store klumper græs i midten, og de skulle gerne vokse sammen til én og give et "springvand" af høje strå i sommerens løb.

   Den opmærksomme vi se at en skygge af juletræet ligger bag den nye beplantning. Det var mig ikke muligt at få vristet træet op af parasolfoden, så vi må holde jul lidt endnu. Belysningen er dog pillet ned!

Og så skal jeg ellers videre med haven. Primulaer er blevet delt og plantet ind imellem de øvrige planter i skovbundsbedet, mens troldnødden kaster de sidste røde blomster, og i baggrunden står overskuddet fra baljer og krukker.

I sidste weekend fik jeg udvidet bedet og føjet en lille klat til længere nede i haven omkring den tyrkiske hassel.

Et par taks og bregner, og i baggrunden en stikling af etagekornel blev tilføjet bagved træet.
   Denne lille afdeling skulle gerne forenes med skovbundsbedet med tiden, og give farver og oplevelser i skyggesiden og samtidig lægge et et slør af skønhed foran kompostpladsen.

Mandag i sidste uge "kom jeg til" at foretage et storindkøb af stauder, bunddække og buske, så nu ved jeg hvad denne weekend skal gå med.

Her er et lille indtryk af hvordan det kan komme til at se ud med en foreløbig prøve-opstilling.

Der skal jo fjernes en hel del græsplæne, så hvis jeg stadig er i stand til at løfte armene i starten af næste uge skal jeg nok fortælle hvor langt jeg nåede i denne dejlige weekend, som ligger frisk og ubrugt hen - endnu.

At rejse er at leve

- og man skal bare tage tilstrækkeligt langt væk for at opleve forår, for ikke at sige sommer, i fuldt flor. Vi har været i Portugal, i Algarve, hvor batterierne blev fyldt godt op af både sol og grønne, skønne indtryk. Ja, og her er storken sandelig i gang på tage, lygtepæle og i træer, så det er en lyst at høre dem klapre med næbbene over hele byen. 

I dette milde klima dufter appelsinblomsterne bedøvende om kap med mimoser og alverdens andre dejlige blomster.

Både citroner og appelsiner hænger tæt på træerne og sælges i små boder langs alle veje.

Hvor man end vender sig hen falder øjet på overdådig blomstring.

Her er det Eucalyptus-træet der blomstrer -

- og hæklede træer kan man minsandten også opleve.

Jeg holder meget af de krogede gamle korkege -

- men de har haft det svært i de omfattende skovbrande, som hærger hvert år i den tørre tid.

Det ser nu ud som om de klarer sig igennem med deres sortsværtede stammer og grene, og midt i alt det grønne står de som grafiske markører ganske dekorativt.

Skønne gule lupiner lyser op blandt mandshøje sennepsplanter.

Ude vestpå, hvor de rigtigt store Atlanterhavsbølger lokker surferfolket til, findes dejlige hedelandskaber med broget beplantning.

Nogle af disse planter ligner vores hjemlige, men flere er ret eksotiske i udtrykket.

Eftersom jeg har familie her på Algarvekysten, er det ikke første gang jeg besøger egnen, og jeg kan da også anbefale resten af Portugal til hvem der lyster. Men det var første gang jeg oplevede det grønne land her i forårstiden, og det var dejligt.

Portugal er et lille venligt land med venlige afstande mellem seværdighederne. Kysten (både syd- og vestkysten) er afvekslende fra det sumpede braklandskab til dramatiske klipper, og sandede klitter, så der er noget nyt at se hver gang man stikker ned til vandet og de små og større byer med alskens turisttilbud.

Her i tidligt på sæsonen var det stadig til at komme frem på vejene og dejligt at se hvor frodigt dette land kan være, når sommerheden endnu ikke har svedet bevoksningen af.

Og herhjemme er viben kommet!