Høstanemoner bliver ved med at forundre

En lille høstanemone dukkede op mellem fliserne for et par år siden, og med noget besvær lykkedes det at få den lirket op med en smule rod. Vi havde ikke haft held med de dyrt indkøbte høstanemoner fra planteskolen, så nu fik den lille "selvsåning" sin chance - og det har vi ikke fortrudt. Se blot hvordan den giver oplevelser hen over sæsonen.
   Det starter i juli med de smukkeste runde blomsterknopper - som perler sat på stilk - og fortsætter med dejlig blomstring henover eftersommeren. De afblomstrede frøstande er runde og formfuldendte som knopperne, grønne først og med tiden mørkere og mørkere, som vintermulmet sænker sig over os. Og nu i februar åbner de sorte "spejderhagl" sig og afslører en stor mængde hvidt frøuld pakket sammen i midten mellem de fint arrangerede frø. Det er mit håb at flere høstanemoner vil dukke op i revner og sprækker, når vinden bærer de små størrelser ud i verden.

Vi nærmer os enden på blomstringen, men det slutter fint i selskab med staudesalvie og asters.

Når enden er god er alting godt.

Februarsysler vækker gode sommerminder

   

                            2014 bød på fire pæne Hokaido græskar i køkkenhavebedet, resten
                            blev spist af snegle mens de stadig var ganske små og nemme ofre.
                            Dette er det sidste af disse, som har pyntet på sofabordet vinteren
                            igennem og det er nu blevet til mit livs første pumpkin pie.
                            Ikke så dårligt!

                                Vi havde ganske megen glæde af at følge udviklingen af de

                                flotte græskar som de lå og slyngede sig mellem majsplanter 

                                og ind imellem kastede sig ud over kanten på højbedet.

                              Og så var der jo også de imponerende blomster at glæde sig over.

Pyntesyg - jah!

På den lille ø Nyord mellem Møn og Sjælland kan man købe disse flotte glaskugler.

   Jeg kunne faktisk godt unde jer at opleve Nyord. Ikke alene ligger her en lille hyggelig by med gamle huse og skønne haver, her er også en lille havn og en ottekantet kirke, butikker med specielle og kunstneriske produkter og så er byen bilfri, hvilket gør det særlig rart at slentre rundt. Ren idyl.

   Jeg besøgte Nyord sidste år i påsken og opdagede at man her pynter til påske i haverne. Masser af påskeæg og fine glaskugler pryder de gamle frugttræer i flere haver og jeg har taget den idé til mig.

Sådan ser Nyords haver ud ved påsketid.

Jeg har fået mine tre kugler i julegave, og jeg synes de gør sig godt med deres flotte farver her i vinterens dæmpede lys og kulør. Måske skal de faktisk kun hænge her til det lille paradisæbletræ springer ud i forårsblomstring og påsken er ovre, altså som en vinterinstallation, men det vil tiden vise. I hvert fald har jeg nu et fast punkt på min ønskeseddel en del år frem i tiden.

En smule sne

+

Utroligt som det pynter med det hvide drys. En dejlig grafisk virkning.

Håb forude

Det er mørkt og koldt og ikke mindst vådt og vi er halvvejs gennem vinteren. Men med det milde efterår er der dog stadig lidt at se på i det runde bed. Stedsegrønne småbuske, vinterstandere af asters og høstanemoner med deres vattotter i frøstanden og de fine lodne lammeører lyser op i selv det værste regnvejr.

Haveplanlægning

Her i den mørke tid mens jeg overvejer en plan for min nye kolonihave, kan det være meget godt at kigge tilbage på tidligere forsøg på haveplanlægning. Her kommer jeg til at tænke på et stort rundt staudebed som jeg tegnede til min vens have.
   Opgaven var at få mest mulig blomstring i længst mulig tid ( i en lille have præget af græs og sommerblomster), og for egen regning ville jeg også gerne have at der var noget at se på om vinteren. Arealet var græsplæne før vi gik i gang.

Vi gravede ud om efteråret og plantede stauder, stedsegrønne buske, græsser og masser af løg. Vinteren gik alt for langsomt, mens vi ventede på at se resultatet af anstrengelserne næste forår.
   På billedet kan man se hvordan maj måned tog sig ud i det nyplantede bed. Alting er meget småt det første år, og et par kasser billige hornvioler pepper helhedsindtrykket op.

På dette billede er vi nået hen i juli og glatbladet persille og basilikum plantet ud i grupper giver tyngde blandt de små stauder.
Allerede her den første sommer ligner det et blomsterbed.

Dette billede er fra oktober samme år. Persillen er gemt væk i fryseren og nogle chrysanthemum fundet andetsteds i haven giver farve blandt et par spinkle asters.
   Her det første år fylder buskene ikke meget, men de vil siden give bedet struktur - også om vinteren.





I de første par år udviklede bedet sig en del. De flotte solbrud forsvandt sammen med nogle frostskadede Hebe-buske, nogle tulipaner blev borte og nye kom til (blandt andet dejlige vibeæg), staudesalvierne trivedes flot og er efterhånden næsten blevet yndlingsstauden, da den blomstrer 2-3 gange hen over sommeren. Asters og løvefod er der kommet meget mere af og chrysanthemum er mere eller mindre udkonkurreret, mens en palmelilje markerer centrum i bedet sommer og vinter.
   Der sker mange ting som man ikke selv har magt over, og nye ideer kommer til. Et bed som dette er aldrig helt i balance uden konstant indblanding og justering. Det er netop det der er så spændende.
   Som at male et billede, der arbejder videre på egen hånd efter man har lagt penslen fra sig.

Her er bedet 2 år efter anlæggelsen. Tre billeder fra maj, juni og oktober.

Bedet er fyldt op og her er ingen bare pletter. Ukrudt er overhovedet ikke et problem, hvis man da lige ser bort fra en krybende fredløs, som har bunddækket det meste af bedet.

 Lige nu hvor jeg sidder og bøvler med en haveplan, som helst skal indeholde alt det jeg gerne vil i min nye have, er det faktisk godt at blive mindet om alt det der enten mislykkes eller bare bliver anderledes end man havde tænkt det. For er man ikke alligevel altid glad for resultatet?

Det vigtigste i min nye haveplan er de store linier; hvor skal bedene, hækkene, træerne, havegangene og bygningerne være.

   Planterne skal nok selv fortælle mig hvor de vil stå, hvor de trives og breder sig. Et nyt sted med ny jord og nye lys og skyggeforhold kan ikke nødvendigvis planlægges i detaljer fra starten, og jeg glæder mig til at se mine og havens ideer i fællesskab udfolde sig i kolonihaven de kommende år.

   Rigtig godt nyt år!

Godt nytår!