søndag den 6. december 2015

Julen må vente

December kan også udnyttes til havearbejde, og vi trænger stadig til frisk luft og ikke mindst motion, så det er bare at klø på mens regnen holder et par dages pause. 
   Nu handler det om det andet kvadratiske bed på terrassen, altså her hvor vandposten står og en bunke visne geranier, sammen med træer og skvalderkål, infiltrerer jorden med mængder af rødder.


Først udvider vi havegangen med en halv meter...


 

 ...og får vandposten flyttet hen til den rigtige vandhane. Kompostbunken vokser hastigt i denne tid.


Dernæst gnaver vi os centimeter for centimeter ind på staudebedet som bl.a. skal bestå af løvehale og løvefod, sartgule liljer, vortemælk, tusindstråle, stjerneskærm og hvad jeg ellers kan finde på i dette gule bed.  


Det ligner måske ikke alverden, men det er jo sådan vi langsomt men sikkert underlægger os mere og mere af haven og får den formet efter vores behov.


Og det går da fremad!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar