søndag den 6. august 2017

Blåt til lyst

Solen skinner i perioder og oplyser flotte cumulus-skyer i hurtig flugt over himlen - værre er den danske sommer trods alt ikke.


I bunden af haven, for enden af den ret uinteressante græsplæne, gjorde vi lidt for at komme i samklang med det omgivende landbrugs-landskab tidligt på sæsonen. Faktisk gravede vi en masse invasive roser, stedsegrønne laurbærbuske samt tidsler og brændenælder op, og såede flere breve sommerblomster. Valmuer og Lupiner har vi ikke set meget til, men Kornblomsterne klarede sig og giver os nu en fin bræmme af himmelblåt. 
Og Kornblomsten er jo i den grad udryddet af et voldsomt effektivt landbrug, så her kan vi hjælpe den tilbage i billedet igen.


Krukkesamlingen på terrassen er i sommerens løb blevet suppleret med et par kønne saltglaserede krukker, som vi fik meget billigt på loppemarked. Jeg har plantet bregner i dem.


En større samling hjemløse Hosta her fået en ordentlig balje at gro i, og de stortrives her hvor sneglene endnu ikke har fundet hen. Jeg regner med de skal have nogle pænere krukker henad vejen.


Og til sidst et lille kuriosum: En Primula der blomstrede overdådigt hele foråret har fundet kræfter til at starte forfra igen her i august. Næsten rørende.


5 kommentarer:

  1. Hej Ulla

    Sjovt med din remonterende primula, er det fordi den tror det er forår igen, eller er den bare i god vækst og glad?

    Under alle omstændigheder er blomsterne jo velkomne!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har jeg også tænkt på. I foråret stod den i en krukke sammen med løg osv. så måske er den bare glad for at få lidt mere plads. Eller også tror den vinteren er ovre - vores grønne vinter...
      Uanset så skal den bare gøre som den selv vil. Jeg håber på at have den mange år fremover og dele den ud i haven.

      God uge til dig!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Så fin primula som blomstrer på nytt igjen! Det er jo hyggelig å se de en gang til i sesongen. Flotte krukker også!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man bliver helt varm om hjertet af sådan en lille primula, der står og blomstrer under solsikker og alt muligt andet. Helt diskret.

      Hav det fint!
      Ulla

      Slet
  3. Så trevligt att få se blommande blåklint! Det är min barndomsblomster som tyvärr nästan försvunnit från naturen. Här ser jag den aldrig.

    Och den lilla Primulan är väl förtjusande som blommar så glatt även om årstiden är fel, visst är det rörande.

    Ha det så gott Ulla!

    SvarSlet