Så fik vi skiftet taget!
Det var hårdt og travlt, og benene blev trætte, men med en god tørvejrsperiode lykkedes det endelig at få skiftet det gamle tag ud med nye stålplader. Det er en stor lettelse!
Først var der afmontering af de gamle plader og en del rådne brædder at skifte...
Vi tog bagsiden i søndags og arbejdede under et vist tidspres, for vi skulle jo hjem og se fodboldlandsholdet spille mod Holland i EM-finalen, så der var fart på op og ned ad stiger og stillads.
Ovenpå bræddetaget lagde vi nogle lægter, for at hæve det nye tag lidt op. Så kan der blive plads til en tagrende senere.
Mandag blev en længere dag. En del gammelt træ blev kørt på genbrugspladsen, og jeg nåede noget malearbejde ind imellem mine håndlangerjobs. Til sidst malede jeg, om jeg så må sige, imellem benene på både stigen og John, mens han skruede de sidste skruer i.
Før og efter billede:
Ja- ja, vinduet har også fået en omgang maling, og næste gang kommer der såmænd også vindskeder på.
Jeg synes huset er begyndt at ligne det jeg havde forestillet mig. Vi har gemt forsiden til sidst, fordi vi går og venter på en dørkarm. Forhåbentlig har vi lavet de fejl der skal laves og kan køre facaden stilsikkert hjem.
Oppe fra en stige ser haven sådan ud. I køkkenhaven er alle kartoffeltoppe fjernet og kålen har sneglene ædt - igen. Hækken trænger til en studsning og havegangene til lugning, staudebedene er ved at gro til og der ligger brædder allevegne, men ellers er jeg så lykkelig, som jeg kan blive.
Og lidt glæde har vi da fået af køkkenhaven i år, selvom den ikke får megen opmærksomhed.
Godmorgen Ulla
SvarSletAlletiders at det er klart nu - og det nye tag varer evigt:)
Klart i ikke har kunnet nå det hele, udbyttet ser du alligevel superflot ud!
Ha en dejlig weekend
Ja det tænker jeg det gør - altså varer evigt. I hvert fald tror jeg nok vi har forlænget det gamle hus levetid betragteligt.
SletTænk at man kan blive så glad for et par stålplader...
God weekend!
Hilsner fra Ulla
Så fint det ble! Når en kommer så langt at en får malt, så blir det virkelig stor forandring. Flott avling også.
SvarSletGod weekend!
Jeg elsker at male! Dels er det hyggeligt, stilfærdigt arbejde, dels betyder det jo netop, at nu er man ved at være færdig. En skøn følelse.
SletHilsner fra Ulla
Godt at få det projekt overstået, det pyntede.
SvarSletHilsen Lisbeth
Ja, netop overstået. Sådan føles det også. Jeg tror vi når hele vejen rundt inden vinter, men det har også krævet en stor indsats i næsten al fritiden, og vi er ved at være trætte.
SletRigtig god weekend!
Hilsner fra Ulla
Ser jättefint ut. Härligt att få det klart.
SvarSlet//Helene
Tak! Jeg er så glad for at taget nu er tæt.
SletGod weekend!
Hilsner fra Ulla
Det blev fint, och vilken fin skörd.
SvarSletTrevlig helg /Marika
Tak skal du have!
SletGod weekend til dig.
Hilsner fra Ulla
Kjempeflott! dere skal være veldig fornøyd med resultatet så langt:)
SvarSletFlotte rotgrønnsaker også. Artig med gulrøtter i forskjellige farger.
Ha en fin onsdag!