I Haveforeningen Fremtiden er der lukket for vandet og lås på portene. Man møder ikke mange i fuld vigør på de smalle stier. Hele stemningen er dæmpet og lyset gråt og sløret, man skal lede lidt efter farveklatter i den døsige have.
Geranier er der jo gang i næsten året rundt, mens frugttræerne er ved at takke af. Den obligatoriske pærerust pynter ligefrem på de sidste blade.
Astilberne har fået lidt rigelig konkurrence fra græs og ugræs, men denne klarer sig stadig.
Benved er et af efterårets fine indslag med de spektakulære farver på frugterne.
De gamle Hortensiaer, som stod i haven da jeg overtog, har ikke blomstret i år og i det hele taget måtte de starte forfra med nye skud fra grunden. Det var en sen forårsfrost, som satte dem kraftigt tilbage, men jeg tænker også de har mistet lidt af jordforbindelsen, da jeg flyttede dem rundt. De får en chance mere.
Løvefod er en af yndlingene og helt umulig at tage livet af. Et par flotte blomster bliver det også til endnu.
I skovene er bøgen ved at få dejlige kobber- og messingfarver. Også her i mine små bøgepur.
En god overraskelse var Clematisen som tog turen op ad huset for anden gang i år og slutter af med manér.
Endnu røde blade på blåbærbuskene, som er vokset rigtig godt til på et par år.
På tabskontoen skriver jeg de meget sene lilla Asters der fik haven til at lyse op i en sidste farvefest sidste efterår. I år er knopperne visnet på stilkene og jeg tror snart de bliver skåret ned og lagt på komposten. De lovede ellers godt i oktober.
Men bortset fra det en rimeligt god sæson, hvor haven har måttet klare sig selv, mens vi byggede.
Hvor ser der godt ud i kolonihaven. Smukke billeder med dejligt solskin:) Her er det temmelig gråt uden sol.
SvarSletGråvejr er også det mest udbredte her, men jeg styrter jo rundt med kameraet når vi får en smule solskin, så billederne fortæller ikke hele sandheden.
SletI dag er det rigtigt solskin og det vil jeg straks udnytte.
Mange hilsner fra Ulla
En lidt sjov overskrift, så den måtte jeg kigge nærmere på :) Men det var nok også meningen, at vi skulle undre os over, at fremtiden ligger bag os.
SvarSletJeg har lige gravet en hortensia op, som var så inficeret af storkenæb, at den måtte ud, den stod ikke til at redde. I den stod en astilbe, som ligner din, jeg har et stort stykke med dem, for også de breder sig, det gør stauder generelt, synes jeg.
Hilsen Lisbeth
Fint! Du har forstået min skumle hensigt. Til næste år ligger Fremtiden foran os igen - håber jeg.
SletJeg har plantet diverse robuste stauder ud i græsset, så man må tilgive dem der giver op. Men mange overlever, og vi trimmer græsset nogle gange i sommerens løb, for at give dem en chance.
I staudebedene prøver jeg at holde geranierne nede, så de ikke overtager det hele. De er da helt fantastiske! Kan faktisk tage kampen op med skvalderkål også.¨
Jeg aner ikke hvilken astilbe jeg har. den er kommet med haven og har rosa blomster.
Hav en dejlig dag i solen!
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla
SvarSletsådan er grå dag er det nu dejligt med solskinsbilleder:)
Vi har jo fået vildt megen regn - så den sol de lover os de næste dage, den er velkommen!
Ha en dejlig aften
Ja, og nu er den her, den solrige mandag. - Og den skal nydes!
SletRigtig god uge!
Hilsner fra Ulla
Spennende overskrift! Flotte sene blomster som lyser opp. Det er jo helt fantastisk å se clematis i blomst så sent. Utrolig rett og slett, og veldig hyggelig å se for meg :)
SvarSletHer har alt i hagen omtrent samme farge, nemlig brunt.
Ha en deilig ny uke!
Altså når haveforeningen hedder "Fremtiden" og det er ved at være slut for i år, så syntes jeg godt jeg kunne forsvare overskriften. Men det er jo ikke helt slut, som du kan se på Clematisen, så den skal selvfølgelig forstås med et gran salt.
SletHav en hyggelig uge!
Hilsner fra Ulla
Hvis fremtiden ligger bag os, hvad ligger så foran os? Jeg tror nu godt, jeg ved, hvad du mener.
SvarSletDet var en smuk havevandring, du tog os med på. Der er mange forskellige farver i din novemberhave. Så længe det er så mildt, er der jo meget, man kan gøre i haven, så jeg tænker, om ikke det er tidligt at lukke for vandet.
Hilsen Elna
Det var ment humoristisk, men det kan være vanskelligt på skrift.
SletHaven er jo ikke så festlig mere, men der er små perler hvis man zoomer ind.
I haveforeningen gør man som man altid har gjort, basta. I øvrigt ligger mange af vandrørene ret øverligt i jorden, så deeet...
Mange hilsner fra Ulla
Otroligt med klematis som blommar nu, och en fantastisk färg på benveden.
SvarSletHa det bra /Marika
Ja, det er et mærkeligt år, men vi glæder os jo over lidt blomster her i november.
SvarSletHav en god uge!
Hilsner fra Ulla
Så flott den Benvedens fruker er! Høsten er lengre til deg enn her oppe.
SvarSletKoselig med noe som blomster enda.
Ha en fin ny uke:-)