lørdag den 2. juni 2018

Du søde milde - hvilken maj!

Så blev det sommer, men ærlig talt - det er jo en gammel nyhed efterhånden. I dag er det dog så varmt (29 grader netop nu) at det ikke kan lade sig gøre at arbejde i haven. Det må vente til henad aften.
   Maj var sommer i mine øjne, og den startede med dette festfyrværkeri af kulørte tulipaner og buketter endnu inden den grønne farve var slået rigtig igennem. 


Fine farveklatter rundt i kolonihaven sørgede blandt andet Astilbens blade for.


- Og så havde vi den mest fantastiske blomstring på frugttræerne. Her er det nabohaven der giver os en sky af snehvide blomster. Dejligt med "lånetræer"!


I det hvide indre af kolonihavehuset fik vi monteret det første hjørne af møblementet. En hylde til kaffekopper, og Johns gamle kommode fra drengeværelset fik sit eget hjørne med bordplade over. Bagved kommoden er der plads til havehynder, for hver en centimeter skal udnyttes i sådan et lille hus.


Staudebedene i starten af maj...


... og i slutningen. Disse bede har klaret sig selv uden hverken vanding eller lugning, og jeg må indrømme de trænger til en omgang, men flot ser det jo ud når planterne nærmest slås om pladsen.


Køkkenhaven er tilsået med frø fra sidste år og de fleste er også kommet op, men duerne har taget deres del af spirerne, så vi skal ud og plet-så inden længe. Her er stadig bare områder, som kan inddrages når vejret skifter og vi får noget regn.


Purløgene blomstrer smukt nu, og rabarberen tager prisen som maj måneds største blomst.


Heldigvis er der også mange blomster på brombærrankerne. Der kan godt blive en god høst senere.


Geranier har vi overalt og de er på toppen nu.


Mine bøge-pur står for tur til en studsning, men de klarer sig fint i skyggen sammen med bregnerne.


En ny gammel bænk er kommet til fra min fars have. Her står den med udsigt til den grønne låge, som passer perfekt i farven til den nyklippede ligusterhæk.


Og her er endnu en ny bænk, som erstatter en faldefærdig og nærmest livsfarlig gammel bænk. Dejligt med muligheder for at sidde ned!


Det blev et lille opsamlings heat for maj måned, som på mange måder har været helt mærkværdig. Jeg kan ikke huske en maj som denne, hvor regntøj, jakker og lange bukser slet ikke har været i brug. Der er tydelige tørketegn rundt omkring, men overordnet har vi klaret os ret godt igennem denne sommerlige måned, og hvis bare vi får lidt regn resten af sommeren bliver det måske et rekord-år med frugt i overflod. Man kan bare håbe.

13 kommentarer:

  1. Men lige nu ville det nu være rart med noget regn, det får vi så ikke, så vi og planterne må klare sig. Også her er der 29 grader.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk for meget for mig. Jeg orker ikke at lave noget midt i solen i denne varme, og så er det jo godt det er længe lyst.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla!

    Ja, det kan man säga, har aldrig upplevt en maj som denna. Inte ett moln på himmelen och temperaturen pendlar mellan 28 - 30 grader. Jag behöver knappast säga hur illa jag tycker om denna förfärliga värme. Om vi någonsin får regn igen skall jag ställa mig ute i regnet och dansa för allt vad jag orkar!

    Ert lilla hus är så mysigt och allt verkar så välplanerat, grattis säger jag! Ett välgjort arbete som ni kan vara stolta över.

    Hälsningar

    /Gunilla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror I har haft en endnu varmere maj end vi har, men tørke har vi vist alle sammen haft. Hele maj gav 5 mm nedbør, og da sad jeg bare og nød synet af de grå skyer og den stille regn. Men en vild regndans er ved at være på sin plads, og du bliver nok ikke den eneste der danser - når vi engang får regn igen.
      Det lille hus har jeg allerede indrettet inde i mit hoved, for 3 år siden, så nu følger jeg bare min plan. Lidt nørd har man jo lov til at være...

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Så fint dere har fått det! Det må være fint å ha en egen kolonihage. Regn hadde vært godt å få nå ja. Vi fikk tordenvær før i dag, men det kom bare 10 dråper eller noe sånt. Regnvær har blitt en sjeldenhet i disse dager.
    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en slem skuffelse med tordenvejret! 10 dråber er jo lige til at græde over.
      En kolonihave er god til at eksperimentere og lege i. Jeg føler faktisk bare det er en stor legeplads, men der følger jo også en hel del vedligehold med, som i alle haver.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla

    Ja, det var den maj - rekord på rekord!
    Langtidsvarslet snakker nu om "normalsommer" fra midten af denne måned - helt ok efter min mening!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har godt set det, men undrer efterhånden på hvad en normalsommer er. Og findes en sådan egentlig?
      Min søster i det sydlige Portugal har haft regn og blæst, mens vi har tørke og varme. Det virker helt omvendt.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Jeg er sikker på, at vi får regn i stænger sådan hen omkring den 23. juni... Sankt Hans... Det ville virkelig være skæbnens ironi - og normalsommer :-)
    Man forstår pludselig godt, at både børn og voksne i de tørre områder i verden danser rundt i regnen, når den endelig kommer.
    Dejlige bænke du har - Jeg kan også godt lide at sidde og betragte matriklen fra forskellige vinkler.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Man burde have tid til at sidde lidt mere ned og betragte haven og verden, og når regnen engang kommer sætter jeg mig måske ned og nyder vejret. En regndans er selvfølgelig en mulighed, hvis der er flere kræfter tilbage. Og skt. Hans er sikkert et godt bud på regntiden.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Jeg er så begejstret for jeres kolonihavehus. Der er den helt rigtige stemning, og den røde kommode er en fin og sjov detalje. Planterne har vokset sig store i løbet af maj, kommer der regn nu, vil junihaven kunne slå rekord som den frodigste junihave, vi har haft.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. I tre år har jeg haft husets indretning i mit hoved, så nu skal den snart ud i det virkelig liv. Kommoden kom til som en dejlig overraskelse. Den er bare super-rød.
      Jeg synes stadig staudebedene ser godt ud, men gad vide hvor længe. Måske skal vi til at vande dem også. Under alle omstændigheder er det meste af blomsterpragten måske snart ovre i det tempo. Man kan næsten ikke nå at få sin sjæl med sig.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Dette var en veldig fint spasere i hagen din :-))) tusen takk for herlige bilder.
    Lykke til med hagen. Mai var sommer... så fint. Nå vi fikk første regn endelig og alt grønt og blomstrer... bare deilig :-)))
    Jeg har plantet nye roser, sitter på terrassen med strikkepinner og Aran mønster
    og gleder meg.
    Ha en flott juni... Midsommers glede
    Viola

    SvarSlet