søndag den 6. oktober 2019

Leopardlilje

Historien om leopardliljen i vores have starter tilbage i 2017, hvor vi besøgte gamle venner i Virginia, USA. Nedenunder er et billede fra et af deres store staudebede, hvor en velsignelse af frø fra Belamcanda chinensis, Blackberry Lilly, brombærlilje (og i virkeligheden er det faktisk en Iris) fristede mig til at tage en håndfuld med hjem.


Som sagt så gjort, og dernæst glemte jeg alt om dem. Hele vinteren lå de i en kuvert indtil jeg fandt dem henad foråret og puttede dem i fryseren et par uger - uden at ane om det var godt eller skidt i øvrigt. Men i jorden kom de til sidst, og i 2018 stod de fint med lysegrønne blade her i forgrunden af urtebedet.


Sidste vinter var de godt dækket af visne blade og grangrene sammen med Montbretia som står i baggrunden op ad drivhussoklen. Og de kom så småt frem


- selvom de skulle slås med timian og merian. I juli måned var der knopper i en af planterne og jeg gik og ventede spændt på blomsterne. Troede egentlig de ville blive gule


- men blev glædeligt overrasket over at se de leopardplettede orange blomster.


Blomstringen fortsatte over en lang periode ind i august og jeg synes de slutter blomstringen af så sjovt ved at rulle kronbladene sammen og "snøre sækken" effektivt inden frøene udvikles.


Som man kan se er der noget på vej, så bestøvningen lykkedes.


Ja, nu går jeg bare og funderer på hvornår jeg skal høste, men tænker frøene skal være helt sorte (som brombær) inden jeg plukker.


Håber de når at modne inden de rådner eller falder ud. Der kunne være andre der var interesserede i at gøre forsøget med frø fra disse fine planter, og hvis ikke kan vi da sagtens selv bruge lidt flere. Jeg glæder mig til Montbretia kommer rigtigt igang med blomstring, for de klæder hinanden vældig godt.



15 kommentarer:

  1. Så flott at du fikk den til å blomstre hos deg! Morsomt å så frø når en får et så flott resultat :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også glad for det lykkedes.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  2. Den havde jeg for et par år siden, desværre fik jeg nok ikke fanget frøene i tide, de stod i ørkenbedet. Det var Anne fra Nordfyn, som havde sået dem, det gik godt, men det blev det så ikke ved med, jeg ved ikke, om hun har nogle i år.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænker det er en staude, så hvis jeg pakker den godt ind til vinter kommer den vel igen, eller også var jeg bare heldig i år. Hvis jeg får modne frø inden længe kan jeg jo sende dig nogle.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Hej Ulla

    Alletiders du fik frø, det ser man ikke tit herhjemme, håber de modner helt!
    Som du skriver er leopardblomsten, overført til liljeslægten og hedder nu Iris domestica.

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg håber også på de når at blive helt modne. Det er et værre roderi med alle de planter der skifter slægtninge. Der er vel efterhånden ikke meget tilbage af Linnés kategoriseringer...

      I lige måde!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla!
    Vilken lyckad sådd, av en växt som jag inte sett förr. Den är spännande och vacker.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Altid spændende at prøve noget nyt, og måske vil den gro her i det varmeste bed i haven.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Det var en spændende souvenir, du har fået dig. Morsomt, som den krøller samnen. Forhåbentligt klarer den en ny vinter.
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jo kun et forsøg, men mine venner mente nok den ville have en chance her. Tror nok at våd jord er det værste den ved, men det styrer jeg jo ikke selv.
      Jeg krydser fingre for at den vil overleve vinteren.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. En sjov historie. Det er altid skønt når et spiringsforsøg lykkes...og det er da en flot plante :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er ret sød uden at være prangende, og det kan jeg godt lide. Jeg har ofte lidt frø med hjem i lommeulden når jeg har været afsted, men det er sjældent der kommer noget ud af dem.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Det var godt, du fandt frøene og fik dem sået, for det er nogle fine blomster, der er kommet ud af det. Det er sjovt at have planter, der har en historie.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det der med historien er jo vældig moderne og selv din tandpasta skal efterhånden sælges med en "fortælling", hvilket jeg synes er helt hysterisk. Men du har jo alligevel en pointe. Når historien er ens egen, så er det faktisk sjovt, og nu sender jeg en kærlig tanke til mine gode venner på den anden side af Atlanten hver gang jeg ser på leopardliljen.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  8. Hej Ulla!

    Leopardlilja är en helt okänd växt för mig men vacker är den. Fröna brydde sig inte om den långa vilan de fick, bara tacksamma att komma i jorden och få glädja er men sina sköna blomster.

    Hälsningar
    /Gunilla

    SvarSlet