mandag den 25. november 2019

Et lille lys i mørket

Nu hvor næsten hele nabolaget har fået illumineret deres haver og huse med julelys i alle stilarter, fik vi endelig taget os sammen til at få monteret vores få og små bidrag. Ikke på grund af gruppepresset (næsten ikke i hvert fald) men fordi man simpelthen trænger til disse små lys-prikker i det skumle grå-våde vejr, hvor alle strukturer flyder ud og gør én natteblind hele døgnet rundt.


John havde det store overblik over de indviklede ledninger, og kun én af de billige batteridrevne kunne genbruges fra sidste år. Den blev - med kolde hænder - monteret på et primitivt stativ af hegnstråd, som jeg tidligere har konstrueret, og for at skjule den lidt, bankede vi den ned midt i rosmarinen, hvor den nu faktisk står og stråler.


Vi havde været i skoven for at hente naturmaterialer til krukkerne og det kastede jeg mig over i mellemtiden. Mos er godt som bunddække under de gode gamle grise, og visne grene med sjove svampe lyser lidt op.


Under mosset her ligger alle de tiloversblevne tulipanløg som vi håber at kunne nyde til foråret.


Gran har vi heldigvis adgang til, og selvom stauder og græsser stadig tager sig godt ud, vil grangrenene give lidt mere grønt at kigge på de nærmeste måneder.


I krukkerne på hylden har jeg plantet nogle små stedsegrønne buske og pakket de øvrige med gran. Nogle mosgroede grene liver også lidt op.


Grunden til der blev plads til nye planter i nogle af krukkerne skal findes her, hvor jeg for en uge siden foretog årets sidste udvidelse af et bed. Her har jeg plantet Hosta fra krukkerne (usynlige på denne årstid) sammen med buksbom og løvefod, og dette er naturligvis kun begyndelsen på enden af dette bed, som skal brede sig hele vejen rundt om æbletræet.



Nu er komposten brugt op, og derfor må jeg vente til den nye kompost bliver omsat, før jeg kan udvide flere bede. Altså, vinterpause!


Det virkelige juleindslag er naturligvis juletræet som atter blev "skruet" ned i parasolfoden. Her kører vi videre med en god gammel lyskæde som er ganske driftssikker med strøm fra el-nettet.


Jeg fandt de knudrede grene fra æble-beskæringen frem og anbragte dem omkring den blanke fod.


Det virker meget hyggeligt altsammen og så er vi da også kommet igang med JUL i vores have.





20 kommentarer:

  1. Ja, jeg antar at mengden julelys bare øker fra nå. Det er koselig med lys i mørket, og det kan vi virkelig behøve nå.
    Jeg har også satt opp et par julelykter i vinduene i dag :)
    Så fint du har pyntet med alt granbaret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kunne da godt finde på at købe lidt flere lyskæder, for ærlig talt: er det ikke bare frygteligt mørkt?
      Det grønne er godt for øjnene selv om vinteren, og jeg elsker både det der vokser og det der bare bruges som pynt.
      Godt du også har fået gang i et par lygter!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
    2. Jo det er fryktelig mørk selv her hvor vi har litt snø. Lys i mørket er veldig hyggelig nå.
      Ha en god dag :)

      Slet
  2. Hej Ulla

    Ja det enkle er ofte helt OK. De overvulgære juleudmykninger nogen holder af, de er ikke lige mig!
    Flot udvidelse!´:)

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kan vi kun være enige! Naturen er faktisk rigeligt dekorativ i sig selv, og nogle af mine "udsmykninger" ligner egentlig blot et stykke skovbund, og det er fint for mig.
      Tak skal du have. Ja, det var endnu et par kvadratmeter plæne der forsvandt, og det er så dejligt på denne årstid med alle de små stedsegrønne som efterhånden er kommet i jorden. Allerede nu er det en fornøjelse at have dem, og jeg kan næsten ikke vente til de får lidt mere fylde.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Vi er helt enige, jeg har masser af lyskæder, men ikke på grund af julen, derimod for at lyse op i mørket, for det er godt nok gråt og mørkt næsten hele tiden. Det er bestemt et lyspunkt på flere måder, når lysene tændes kl. 17. Klokken 5 om morgenen lyser de igen, det er dejligt.
    Flot med dit nye bed, nu kan i roligt glæde jer til foråret.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan fungerer det også her hos os. Det er smart med den tænd-sluk funktion, og jeg tænker da også at lyskæderne skal have lov til at hænge til et godt stykke ind i det nye år, for mørket slipper os jo ikke lige med det samme.
      Lige nu vil jeg nyde min vinterpause og nøjes med at drømme om forårets komme.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  4. Hej Ulla!
    Det har lyst ett tag hos grannarna, skall se om vi kan få upp ett ljusnät på rosenbusken. Det lyser fint i gråvädret. Sonen överraskade mig ett år med ett nät, han installerade och ville att jag skulle titta ut. Det var röda blå och gröna blinkande ljus, och jag blev förfärad, men han ville bara se min reaktion, han kunde ändra inställningen till vitt sken, och jag kunde pusta ut. Granen blev fin och grenarna döljer foten fint.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en virkelig sjov historie, og også lidt skræmmende. Tænk om du skulle have blinkende kulørte lys i din smukke have hele vinteren!
      Håber du snart får sat lidt lys på din have som naboerne.

      Mange hilsner fra Ulla

      Slet
  5. Ja der skal egentlig så lidt til for det er smukt. Fine enkle lyskæder, Lidt gran eller andet grønt, et par svampe eller kogler, en smuk gren. det er bare om at have øje for det. Men alt det overbaldyrede blinkende mangefarvede uha. Det er ikke mig.
    Smukke krukker du har fået lavet.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er helt på linje! Vores lys og pynt ses kun inde fra huset, og så skal det også passe til vores smag.
      Har du lagt mærke til at de meget kulørte udsmykninger gerne ses fra vejen. Måske kan folk slet ikke selv lide at se på det, eller (hvilket næsten er værre)også er haven lige så kulørt og Tivoliagtig?

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  6. Der bliver godt nok raslet med lyskæder i store mængder rundt i det ganske land, og der er ikke noget at sige til det. Jeg ikke kan lade være med at spekulere på, hvor meget strøm der sammenlagt bruges på den konto, selvom jeg helt er klar over, at ledlys ikke forbruger så meget energi. Lader I rosmarinplanten stå ude om vinteren?

    SvarSlet
  7. Jeg har haft samme tanke... Og så i disse klimatider. Men man er jo bare et menneske med alle de fejl og mangler det medfører.
    Rosmarinen har stået hvor den står i 3 år, og den lever da i bedste velgående, men jeg tror der er meget stor forskel på rosmariner. jeg har haft adskillige der ikke klarede vinterens kulde.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  8. Du har pyntet så smukt med naturens materialer. Jeg kan godt lide din juletræsfod. Det er en glimrende ide at dække parasolfoden med grene.
    De billige ledlys, som næsten ingen strøm bruger, har jeg et lidt ambivalent forhold til. Brugt med omhu kan de være med til at skabe en hyggelig stemning i haven, men hvor ser man da også mange overdrevne juleudsmykninger, som man hellere ville være foruden.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  9. Så sandt, så sandt! Og når der nu er så dejligt i skoven, hvorfor så ikke bringe lidt af den med hjem...
    Jeg blev lidt bidt af de batteridrevne kæder for et par år siden, hvilket resulterede i små spredte lyspunkter rundt omkring i haven, men da de begyndte at gå ud - måske p.g.a. af batterier der ikke kan lide kulde - blev jeg så træt af de sorte huller der opstod. Nu tror jeg nok vi skal koncentrere os om at oplyse de nærmeste omgivelser ved huset, hvor vi har lidt glæde af dem når vi går forbi og hvor vi kan se dem fra vinduerne. Man skal jo også have lov at blive klogere.

    Tænker du har det ganske hyggeligt med lys i din have.
    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  10. Hej Ulla!

    Så fint du har gjort det med övervägande naturens material! Lite ljus i mörkret behöver vi sannerligen denna mörka månad som bara har varit fuktig och regnig, november lever upp till sitt dåliga rykte.

    Du har nog en riktigt konstnärlig ådra som visar sig med jämna mellanrum, det är verkligen vackert arrangerat utan överdrifter.

    Ha det då gott John och Ulla!

    SvarSlet
    Svar
    1. Her i landet har man talt alle solskinstimer i november sammen og fundet ud af vi har haft 25 timer. Ikke så underligt vi savner lys!

      Mange tak for din ros! Den betyder jo også en del når den kommer fra dig og din kunstneriske have.

      God weekend til dig og din John!
      Hilsner fra Ulla

      Slet
  11. Enkelt lys i mørket er smukt. Blinkende træer og roterende julemænd lader jeg andre om, og vender hovedet væk, når jeg passerer dem.
    Jeg er derimod vild med din juletræsfod.
    Og alle dine krukker med grangrene. Meget smukt og vederkvægende at se på.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænk jeg troede lige du var typen på roterende julemænd...:)

      Nej, oprigtig talt, så nyder jeg dine blogindlæg med fremtidsmusik for tiden, for det giver sådan en grundig og fin gennemgang af din egen have med forklaringer på hvorfor I har valgt netop disse planter og sammensætninger og stemninger netop der og der. Og jeg er fuld af beundring over jeres haveanlæg med alle de bevidste valg, ikke fordi det demonstrerer jeres stålsatte viljer, men mere fordi det bare fungerer! I har en virkelig dejlig have.
      Jeg har også en del tanker om fremtiden og hvordan vores have vil blive, men lur mig om ikke det ændrer sig en del henad vejen. Fremtiden er jo altid svær at arbejde med.

      Tak for din positive kommentar!
      Hilsner fra Ulla

      Slet